Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Jens-André Herbener

Overforbrug og overbefolkning kan føre til vores egen undergang

Vores hyperkonsumerisme er en ekstremisme, der er tusind gange farligere end terrorisme.

Jens-André Herbener

At forbruge er at leve – det synes at være et af de mest udbredte mottoer i dag. Faktum er i alt fald, at flere og flere forbruger mere og mere. Verden over.

Faktum er imidlertid også, at vores forbrug har dødsensfarlige, for ikke at sige apokalyptiske konsekvenser for livet her på Jorden. Det er der ikke mange, der har lyst til at sige højt, for der er endnu færre, der har lyst til at høre det.

At forbruge, som vi gør i dag, er ikke at leve. At forbruge på den måde er at dø. Det er at dræbe. Det er at ødelægge, forgifte og terrorisere

Men det går ikke.

NIELS HAUSGAARD

Sagen er, at vores hyperkonsumerisme er en ekstremisme, der er tusind gange farligere end terrorisme. Det bør råbes ud fra tagene med megafon, især når medier og politikere ofte giver det stik modsatte indtryk.

Mange tror tilsyneladende, at voldsomme miljøproblemer og klimaforandringer hører til en fjern og tvivlsom fremtid. Intet kunne være mere forkert. De rammer allerede verdens natur med en cocktail af massevoldtægt, masseforgiftning og masseudryddelse. Og de rammer dine og mine børn og dig og mig.

Ifølge Verdensnaturfonden er næsten enhver organisme i havene – »fra det allermindste plankton til hvaler og isbjørne« – forurenet af pesticider og kemikalier. Mange af disse indgår i menneskenes føde.

Ifølge miljøbiolog Henrik Pedersen og ph.d. Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd spredes der, ved at der gødes med spildevandsslam, potentielt mellem 25 og 60 milliarder plastikpartikler på danske marker. Hver dag.

Forskere fra Syddansk og Københavns Universitet har just udgivet en rapport, der viser, at hele 90 procent af en række undersøgte børn og mødre rummer rester af sprøjtegift. Mængden er størst hos børnene.

Eller tag verdens skove. Fra år 2000 til 2012 blev der hvert minut ryddet et areal, der svarer til 48 fodboldbaner. Per år svarer det til et område, der er tre gange så stort som Danmark.

Fortsætter den aktuelle destruktion af regnskovene, kan de være fuldstændig forsvundet i løbet af dette århundrede. Det vil være intet mindre end et økologisk holocaust, da de rummer 80 procent af planetens kendte arter.

I de seneste årtier har menneskene allerede udryddet over halvdelen af de vilde dyr i verden. I Danmark er 4 ud af 5 agerhøns og 3 ud af 4 viber forsvundet.

Eller tænk på verdens have. I dag ender 10-20 millioner tons plastik i dem hvert år. Det svarer til, at 1-2 skraldevogne tømmer deres last i vandet. Hvert minut.

UFFE ELBÆK

Det har bl.a. resulteret i 5 kolossale ø-supper af plastikaffald, der tilsammen er på størrelse med Afrika. Men de udgør kun 5 procent af den samlede mængde plastik i havene. Eksperter anslår, at der i 2050 vil være mere plastik i oceanerne end fisk, og at 99 procent af alle havfuglearter vil have plastik i maven.

I de seneste årtier har menneskene allerede udryddet halvdelen af alle fisk, herunder 90 procent af de store fisk

I de seneste årtier har menneskene allerede udryddet halvdelen af alle fisk, herunder 90 procent af de store fisk. Desuden er halvdelen af alle koralrev blevet ødelagt, og fortsætter det, vil de sidste koralrev være forsvundet i 2050.

Problemet er, at menneskeheden i dag er kommet på steroider.

1) Vi har aldrig været så mange som i dag – og vi bliver flere og flere. Ifølge FN vil vi være 9,7 milliarder mennesker i 2050 og 11,2 milliarder i 2100. I Afrika vil det eksplodere fra 1,2 milliarder i dag til 4,4 milliarder i 2100.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2) Vi er aldrig blevet så gamle som i dag – og vi bliver ældre og ældre. I dag bliver vi gennemsnitligt 70 år gamle. Ifølge FN vil vi i 2050 gennemsnitligt blive 76 år og i 2100 gennemsnitligt 82 år.

3) Vi har aldrig forbrugt så meget som i dag – og det bliver mere og mere, i takt med at flere og flere ulande vil efterligne ilandenes overforbrug.

I 1900 udvandt vi 20 millioner tons olie; i 2013 var det steget til 4,13 milliarder tons. I 1900 producerede vi 30 millioner tons metal; i 2013 var det steget til 1,7 milliarder tons. I 1900 var der omkring 25.000 biler på vejene; i 2013 var det steget til 1 milliard. Sådan kunne man blive ved.

Alt i alt følger menneskeheden, klimaaftalen i Paris til trods, en nærmest skudsikker opskrift på sin egen monumentale undergang: Vi bliver flere og flere mennesker. Vi forbruger mere og mere. Vi lever på begrænset plads med begrænsede ressourcer. Vi har ingen planet B.

Med denne kurs, der oven i købet har vist sig ekstremt vanskelig at ændre, er det kun et spørgsmål om tid, før det ender galt. Frygtelig galt.

Imens tåber forsikrer om, at de ikke gider høre på dommedagsprædikener (ligesom de heller ikke gider høre på klimaforskere), venter vores børn på en ny generation af politikere, der tør fortælle den ilde hørte sandhed:

At forbruge, som vi gør i dag, er ikke at leve. At forbruge på den måde er at dø. Det er at dræbe. Det er at ødelægge, forgifte og terrorisere.

DEBATTØR

Faktisk er det ikke raketvidenskab at regne ud, hvad alternativet bør være. Inspireret af en rapport fra The Royal Society i England skal der her peges på følgende:

Vi bør ikke leve på en måde, så det overskrider Jordens bærekapacitet. Det gør vi i høj grad i dag.

Vi bør ikke leve på en måde, så det smadrer livsgrundlaget for fremtidens mennesker. Det gør vi i høj grad i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi bør ikke leve på en måde, så vi udrydder plante- og dyrearter. Det gør vi i høj grad i dag.

At nå disse mål bør være have indlysende topprioritet for politikere, forskere og praktikere verden over. Nu og så længe det er nødvendigt.

Det gælder i bogstaveligste forstand vores overlevelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce