0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi tror, vi skal præstere for at blive elsket

Hvorfor har vi så travlt med at dyrke alt muligt?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Jørn Villumsen

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014.

2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.

Vi dyrkede vores parforhold, vi dyrkede vores kroppe, vi fik omlagt madvanerne og dyrkede stenalderkosten, som var det en religion, vi dyrkede sport og vi dyrkede hobbyer. Nå ja, og så dyrkede vi sex 1,8 gange om ugen, så vi kunne holde os inden for normaliteten.

Jo tak, vi dyrkede os selv, og vi dyrkede en hel masse mål, og vi ville så gerne fremstå som succesfulde. 2014 var dyrkelsens år, farvel med dig.

Velkommen til 2015. Jeg håber på noget nyt, en ny tid. Vi har dyrket kroppen og os selv længe nok. Nu er det tid til at NYDE.

Vi skal nyde og lade LYSTEN flyde og sejre! Lad os slippe kontrollen over alle vores ideer om, hvordan vi planlægger os til et lykkeligt liv.

Hallo, vi er altså ikke produkter, der skal produktudvikles! Vi skal leve!

Når vi dyrker ting (i stedet for at nyde), går tiden alt for stærkt, vi har konstant travlt, vi forudsiger, planlægger og begrænser os selv, for vi oplever slet ikke dét, der er at opleve.

Når vi træner til et maraton, går der hurtigt to-tre år med det. Når vi vil have det perfekte hjem og den perfekte pensionsopsparing, går der hurtigt det meste af livet med det. Ups. Vi glemte at leve.

Modsat: når vi giver os selv lov til at NYDE i fulde drag, går tiden i stå, den virker lang, dejlig, fyldig. At leve er at nyde. Ja, når vi nyder, mærker vi sgu livet!

Hvorfor har vi så travlt med at dyrke alt muligt? Det er fordi, vi tror, vi får alle mulige hæderspræmier og fremstår succesfulde … og SÅ vil vi sikkert blive elsket. Vi tror, vi skal præsterer alt muligt for at blive elsket. Men hvad med tiden? Hallo, vi bruger vores dyrebare tid på at få diplomer, plastikpatter og penge i banken, men vi sløser bare tiden væk. Og lige om lidt ligger vi nede i jorden i en kiste, og vi fik alligevel ikke kærlighed, vi fik kun diplomer.

Hey; hvor mange nydelsesfulde minder vil du have med dig i graven?

Når vi går til fester og receptioner, og kan møde folk med åbne hjerter og få sjove kærlige oplevelser, bruger vi gudhjælpemig tiden på at fremstå som et eller andet glansbillede, ud fra idéen om hvad andre skal tro om os. Vi dyrker vores brand. Vi fremdyrker en eller anden tåbelig reklamesøjle, der hedder mig. I stedet for at nyde os selv med hud og hår og deller, og nyde dem vi rent faktisk er i live sammen med.

Nu kan vi starte på en frisk; år 2015. Lad os droppe kontrollen, de velovervejede succesorienterede planer og målrettetheden. Fuck den tossede skematiske styring af vores liv. Vi har alligevel ikke kontrol over en skid.

Lad os hylde lysten! Passionen! Mærk kroppen, lad den trække dig i alle mulige skøre retninger. Sommerfugle i trussen, kilden under armene. Giv det plads. Ja, giv de små lystimpulser plads; de kalder på dig, de vil dig KUN det gode, de vil fylde dig med glæde og nydelse. Skål og godt nytår!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Pool/Ritzau Scanpix

    Hver fredag frem mod valget laver ’Du lytter til Politiken’ særudgaver om USA. I dette afsnit er USA-korrespondent Sandra Brovall med på Skype fra New York, og i studiet sidder kronikredaktør Marcus Rubin og vært Bo Søndergaard.

    Vi starter den her podcast med en nyhed. De to mænd, der kan blive præsident i USA mødtes i nat i en tv-debat i Nashville og de talte faktisk om politik…

    Mange så den også som den Trumps sidste chance for at redde sit job. Den siddende præsident er nemlig langt bagud i meningsmålingerne, og han hjalp ikke sig selv, da han ved den foregående tv-debat optrådte som en højtråbende bølle. Så det var en anderledes Donald Trump, der stod på scenen i nat, men var det nok til at vinde debatten og måske ligefrem valget?

  • Bertrand Guay/Ritzau Scanpix