Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Læge: Sundhedshysteriet er blevet en religion

De frelste ser ned på alle dem, der ikke mestrer den rette sundhedslære.

Debat

Danmark har fået en ny religion: sundhedismen.

Det er syndigt at sætte tænderne i et stykke chokolade – i hvert fald hvis kakaoprocenten ikke er den rigtige. Til gengæld giver en tur i fitnesscenteret fredag eftermiddag god samvittighed, før sofaen med et glas rødvin trækker.

Lægerne er det nye præsteskab, som forkynder den sande lære, som er udstukket af Sundhedsstyrelsen i form af de fire bud om Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

KRAM-forkortelsen signalerer kærlig omsorg for menigheden, men kan blive en kvælende omklamring, hvis ikke projektet lykkes. For sundhedslæren har fået en moralsk overtone, hvor der tales om ansvar, skyld og skam.

Sundhedismen er en hård religion, hvor risikoen for udstødelse er stor: De overvægtige er dovne, og rygerne stemples som tabere og skyldige i egne sygdomme. Skammen over selv at have pådraget sig elendigheden er snublende nær, når vi nu alle er indpodet, at det er vores eget ansvar at dyrke kroppen og gå til læge ’før det er for sent’.

Præsteskabets sundhedsbriller

’Sundhedisme’ er en oversættelse af det engelske ’healthism’ og benyttes for at fremhæve, at alle de gode intentioner om sundhed og forebyggelse er ved at blive en tand for meget. At vi er ved at gå over stregen, når alt skal handle om skridttælling, screeninger og kolesterolsænkende medicin, uanset om vi sidder ved et middagsselskab, hører radio eller læser avis – ja, selv Politiken skal have sin egen sektion med navnet Sundhed.

Vores blik på andre mennesker bærer præg af alt, vi hører og læser. Fra mit eget liv kan jeg give følgende eksempel: Her midt i juletravlheden var jeg en tur forbi det lokale sydsjællandske storcenter. Set gennem præsteskabets sundhedsbriller ikke nogen helt god oplevelse. Efter få forbipasserende indså jeg, at overvægtsepidemien ikke kun er et amerikansk fænomen, og på bænken uden for centret så jeg både cigaretrygende og øldrikkende personer.

Tilfældighederne ville, at jeg samme aften havde fået billetter til Operaen i København. Allerede i foyeren var forskellen slående: Når de dyre kåber og pelse var anbragt i garderoben, kunne jeg konstatere, at der stort set ikke var en eneste overvægtig. Et enkelt glas alkohol i højstilkede glas blev nydt sammen med vennerne, mens de større mængder alkohol – som også kendetegner denne forsamling – tilsyneladende ventede til efter hjemkomsten. De usunde levevaner skulle jo nødig stilles til skue.

Så en hurtig konklusion på befolkningens vægtproblemer må være, at alle bør gå i Operaen?

Vi har hørt meget om den stigende ulighed i sundhed. Igen får de forkerte levevaner skylden, til trods for at en god uddannelse, et meningsfyldt arbejde og et solidt socialt netværk formentlig er det mest afgørende for éns sundhed og evnen til at føle, at vi har kontrol og handlemuligheder – også i forhold til vores livsstil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi lever alle sammen ret usundt

Det, der undrer mig, er til gengæld den fordømmelse, der finder sted over for mennesker, det ikke lykkes for: ’De skal da bare tage sig sammen, hvor svært kan det være’, lyder det nedladende. Mens andre blot stiltiende ryster på hovedet, når de ser en overvægtig kvinde dele en pose klejner med sine lige så overvægtige børn, og tænker: Du burde vist have købt en pose gulerødder i stedet. Mens de selv gnasker fornøjet videre på deres egen klejne, hvis de er så heldige at kunne tåle det.

For hånden på hjertet lever vi alle sammen ret usundt: Vi kører børnene i bil til skolen, vi tager alle (bortset fra de mest hellige) elevatoren til 5. sal, og vi hygger os med julekonfekt, flæskesteg og and i mindst halvanden måned før juleaften. Men nogle er heldige og kan tåle det. Først og fremmest fordi de har fået ressourcer til at mestre udfordringerne, måske fordi de bare er kommet bedre fra start eller har haft færre belastninger i livet. Næppe fordi deres moral er højere.

Lad nu være med at fordømme de andre

Jeg har i 25 år arbejdet som praktiserende læge i nærheden af storcentret og er ikke et øjeblik i tvivl om, at de fleste overvægtige brændende ønsker sig at være slanke og sunde. De ønsker at være gode rollemodeller for deres børn. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at det er rigtig meget op ad bakke, ofte fordi de slås med så meget andet. Og på grund af en manglende tro på, at det faktisk kan lykkes at lave om på deres egne vilkår. Når du dertil lægger folks misbilligende blikke og lægens velmenende råd om at sætte kalorieforbruget lidt ned, bliver det kun endnu et hak i selvtilliden.

Så derfor er mit juleønske i år: Nyd nu jeres klejner med god samvittighed, og glæd jer, hvis I har så meget kontrol, at I kan standse ved to eller tre stykker. Men lad nu være med at fordømme de andre, når de tager fem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er nødt til at møde mennesker, der har problemer, med en anden indgangsbøn, også hos lægen. I stedet for dømmende blikke, når mennesker træder ved siden af sundhedsismens smalle sti, bør vi i næstekærlighedens navn arbejde for et nyt og mere kærligt KRAM, hvor det handler om at kunne udvikle og bevare Kompetencer, Ressourcer, Anerkendelse og Mestringsevne.

Glædelig jul!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce