At være Læsernes Redaktør er noget af et privilegium, kan jeg med sindsro sige, også selv om jeg kun vikarierer på posten. For her møder man en anden virkelighed end journalisternes, nemlig læsernes. Så får kollegerne ofte at vide, at de kan gøre det bedre! Denne dialog er vigtig for styrkelsen af det tillidsbånd mellem læsere og avis, som er afgørende for alt, hvad vi foretager os her på stedet. Men for nogle læsere er der tilsyneladende ingen vej tilbage end at kvitte os. Det er ikke altid behagelig læsning. Tag for eksempel denne her, som landede i vort kundecenter for en måneds tid siden:

»Vi er dybt forundrede over avisens nuværende linje i forhold til at støtte såkaldte reformer, der tager fra de lavtlønnede, de syge og handikappede. Herunder ikke mindst avisens støtte til, at mennesker i fleksjob skal have frataget deres muligheder for at få en overenskomstmæssig løn til gengæld for lettelser i topskatten. Endelig er det helt uforståeligt, at avisen i en situation med stor arbejdsløshed, taler for at de, der er på arbejdsmarkedet skal arbejde mere, hvilket kun kan medvirke til øget arbejdsløshed, som igen vil lægge pres på lønniveau og arbejdsvilkår og føre til øget stress. Avisens ændrede linje i retning af at støtte den siddende regerings fortsættelse af den forrige regerings politik lever ikke op til vores forventninger om, hvad en kritisk levende avis bør være talerør for. Da vi gerne vil undgå fremover at starte dagen med at åbne en avis med så reaktionære holdninger, at vi er ved at få morgenkaffen galt i halsen, må vi nu vælge jer fra«. Pyha, den var ikke rar. Nu er det ikke sådan, at Læsernes Redaktør skal stå på mål for, hvad vore kommentatorer har skrevet enten på lederplads eller i den faste plads i Debatsektionen, der hedder Signatur. Der er forskelle i holdningerne skribenterne imellem, nogle gange kun nuancer, men alligevel. Så hvis man ikke bryder sig om kommentator A, så vent nogle dage og lad kommentator B få en chance. Vi lever af forskellighed her på redaktionen og gør en dyd ud af det. Derudover vil jeg stærkt opfordre til, at vrede læsere får luft ved at maile direkte til den eller de kommentatorer, de er rygende uenige med.