e-avisen er en kopi af den trykte avis, men har den store fordel, at læsningen ikke aflejrer dynger af papir, der skal køres væk.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

e-avisen er en kopi af den trykte avis, men har den store fordel, at læsningen ikke aflejrer dynger af papir, der skal køres væk.

Læsernes Redaktør

Når papiret må give op

Vil man have nyheder til morgenkaffen, kan man være nødt til at tage en skærm med til bords.

Læsernes Redaktør

Det var en noget skuffet læser, der henvendte sig i mandags. Hun havde ledt og ledt i sin avis, men forgæves: Vi bragte ikke resultatet af europaparlamentsvalget:

»Med dækningen af søndagens valg er et spørgsmål, jeg har haft længe, blevet helt aktuelt: Hvis jeg – af grunde, som jeg selv synes er rigtig gode – helst vil have nyhederne og alt det andet avisstof serveret i en papiravis, må jeg så se i øjnene, at så kan det ikke længere være Politiken, jeg finder det i?«.

Ja. Det mere nuancerede svar er, at valg, vigtige sportskampe og andre store begivenheder ofte slutter så sent, at papiravisen umuligt kan nå at få resultatet med.

Selv om redaktionen lægger så meget som muligt til rette på forhånd, så der kun mangler en enkelt side, inden trykpressen kan sættes i gang, selv om man i forvejen har sørget for at lægge trykstart så sent som muligt, og selv om avisbuddene er klar til at træde ekstra hårdt i pedalerne, kommer der et tidspunkt på natten, hvor det ganske enkelt går hen og bliver umuligt at få en avis ud til morgenbordene – selv i vores lille land.

Det har altid været betingelsen for den trykte presse, og indtil for få år siden var der ikke noget at gøre ved det. Det er der nu, hvor en netnyhed kan nå fra redaktionen til læserne på sekunder.

Men lad os lige lade vor skuffede læser tale ud:

»Det har længe været tydeligt, at redaktionen går ud fra, at læserne for længst har fået nyhederne ad anden vej, og det er der sikkert også mange, der har, men hidtil har man mere eller mindre kunnet læse mellem linjerne i kommentarerne, hvad det er, der bliver kommenteret. Det kunne man ikke med hensyn til valget i søndags. Vil du se resultaterne, så gå ind på politiken.dk. Er det sådan, det skal være? Og tror du ikke, at mange i så fald vil sige: Hvorfor skal jeg så abonnere på en dyr papiravis?«.

Mange stiller sig selv netop det spørgsmål, og ser man på avisernes oplagstal, drager deprimerende mange den konklusion, at de kan undvære papiravisen.

Den er derfor blevet et luksusprodukt, og lad os bare indrømme det: et dyrt produkt.

Afkoblingen fra nyhedsstrømmen kan imidlertid være en fordel, fordi den kan give det overblik og den tid til eftertanke, som risikerer at forsvinde i den frådende nyhedsstrøm på nettet.

Med papiravisen kan læserne – ud over den fysiske oplevelse – med god ret forvente at få sat nyhederne ind i større sammenhænge og få langt mere journalistisk perspektiv. Men papiravisen skal stadig ose af nyheder: Den dynamik og det liv, de giver, skal stadig være der. Avislæsning må ikke blive lektielæsning.

Da vi dækkede valget til kommuner og regioner i efteråret, begik redaktionen den brøler at tage en prognose for gode varer og skrive ud fra den stærkt fejlagtige antagelse, at den var troværdig.

Det var selvfølgelig helt uantageligt, og heldigvis blev der, såvidt jeg kunne se, taget de nødvendige forbehold denne gang. Men manglen på tal faldt en anden læser for brystet:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag læste jeg også flere artikler i Politiken om EP-valget. I mange af dem stod der meget om partiernes tidligere resultater, men selv i faktaboksene stod der intet om gårsdagens stemmetal. I artiklerne stod der kun fraser som »stemmetal, de ikke havde drømt om« og lignende, men ingen tal. Det er også for sløvt. Venlig, men desillusioneret hilsen ...«

Til begge læsere – og til alle andre – er der at sige, at man får mest ud af sit bekostelige abonnement ved også at bruge Politiken på nettet.

Det kan jeg sige uden at blive beskyldt for at ville sætte læserne i yderligere udgifter, for har man betalt i dyre domme for et abonnement på papiravisen, har man fuld adgang til de elektroniske tilbud, både politiken.dk og den særlige e-avis.

Den er en kopi af den trykte avis, men har den store fordel, at læsningen ikke aflejrer dynger af papir, der skal køres væk.

Jeg bruger udelukkende e-avisen på kontoret, så når en læser ringer om en fejl, kan jeg følge med på min iPad uden at skulle kæmpe med bunker af papir, og jeg kan oven i købet søge i teksterne.

Man kan også gå i arkivet via e-avisen, så skulle der komme klager over ældre udgaver, kan jeg omgående finde aviserne frem – helt tilbage til vores første udgave, der kom 1. oktober 1884.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inden vi erklærer paradis for indtruffet, er der formidlingsmæssige udfordringer – ikke mindst det reelle og meget konkrete problem, at en avisside er meget større end de fleste skærme.

Det journalistiske kvalitetsniveau skal selvfølgelig være det samme, og vi arbejder efter præcis de samme etiske regler på det langsomme papir og det lynhurtige net, men for nu at tage yderpunkterne i formidlingen: Der er selvfølgelig en kolossal forskel på, om vi har de omkring 3.700 kvadratcentimeter papir til rådighed, som et helt opslag i avisen giver os, eller om vi må nøjes med de knap 50 kvadratcentimeter skærm, der typisk er at gøre godt med på en mobiltelefon.

Med valget i baghovedet må læren være: Hver ting til sin tid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce