Da jeg var i Shanghai i efteråret og tullede rundt i de gamle franske kvarter, landede jeg på en japansk kaffebar, hvor kaffen kostede en formue, men var så god, at den var alle pengene værd. Og ikke mindst ventetiden. Det tog nemlig den unge japanske mand 10 minutter at brygge en enkelt kop kaffe, så i mellemtiden fik jeg stillet en masse spørgsmål om at være japaner i Kina (historisk er det ikke en heldig kombination), om Shanghais andre cafeer og især om hans metode til at lave kaffe. Butikken, der nok kun var 8 kvadratmeter stor, rummede nemlig ikke en eneste espressomaskine, men derimod et væld af små kaffekander og kaffetragte, som japaneren jonglerede med bag disken, mens han lunede mælk og kværnede kaffebønner. Glem alt om små skarpe og hurtige italienske espressoer, her skulle det gå langsomt.
Han foldede nænsomt et kaffefilter og satte det i en lille kaffetragt oven på en glaskolbe. Hældte friskkværnet kaffe i filteret, kogte vand og lod det køle lidt ned, før han med cirklende bevægelser hældte det over de velduftende bønner.
