Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Henrik Marstal

DR misbruger mediet til at blåstemple prostitution

DR's 'forbrugerguide' til prostitution er et idylliseret forsvar for kundernes ret

Henrik Marstal

Når en kvinde går i seng med en mand, ikke af lyst eller af vane, men fordi han betaler hende en markedsafstemt pris for at gøre det, så er der kun til en vis grad tale om udveksling af varer, sådan som den kapitalistiske logik ellers foreskriver.

For varen er i dette tilfælde et menneske, som kunden som en anden slaveejer de facto kan gøre med hvad han vil, så længe han ikke slår hende ihjel. Det er realiteterne i dagens Danmark.

Men prostitutionsidyllen lever i bedste velgående herhjemme, fordi for få instanser har en reel interesse i at konfrontere offentligheden med branchens ofte modbydelige arbejdsklima. DR's program 'To blowjobs, tak', der blev vist i tirsdags på DR2, giver et klart indtryk af, at DR heller ikke har sådan en interesse.

Ganske vist har DR i et par opfølgende artikler og debatprogrammer spagfærdigt forsøgt at sætte fokus på hvad der sker bag idyllen. Ingen af dem bliver dog formodentlig set og læst af nær så mange som den store seerskare, der så tirsdagens program med den på én gang kinky, nysgerrighedsskabende og prostitutionsmæssigt legitimerende titel.

LÆS KOMMENTAR

Det er sjældent, at ordet blowjob optræder i en tv-titel, så alene den omstændighed har sikkert tiltrukket mange seere.

I programmet, som endda blev lanceret som en forbrugerguide med sloganet 'Hvor meget sex kan man købe for en tusse?', siger værten Christian Schou: 'Vi skal ud til Sabrina, der er escortpige. Det vil sige, at hun kører hjem til kunderne. Det er næsten lige som at ringe efter en pizza.'

Det skærer i mit hjerte at være vidne til hvordan DR med denne sprogbrug kommercialiserer, trivialiserer og normaliserer det at købe adgang til et andet menneskes krop som var det en ting eller en forbrugsvare. Og jeg er fuldkommen overbevist om, at opfattelsen af prostituerede som forbrugsvarer risikerer at danne grobund for en opfattelse af mennesker som tingsliggjorte også i andre sammenhænge.

Der er ganske vist den mulighed, at DR ved at anvende så koldt og kynisk et sprog vil anspore seerne til at erkende hvor kynisk prostitutionsverdenens betingelser er, for dermed at lægge op til et holdningsskifte i debatten om hvad det er for et menneskesyn, som prostitutionsbranchen promoverer. Og under alle omstændigheder er det sikkert lykkedes i nogle tilfælde. Men programtilrettelæggernes manglende evne eller vilje til at konfrontere kynismen viser, at det næppe er det, som DR har tænkt sig.

Lad mig give et par eksempler: Da værten agerer chauffør for den escortprostituerede kvinde, fortæller hun ham under turen, at man i hendes fag altid har en chauffør med i tilfælde af, at kunden skulle opføre sig voldeligt. I stedet for at gå i dybden med denne fuldkommen vanvittige arbejdsrisiko, nedtoner han problematikkens alvor med en dumsmart bemærkning, sagt for dramavirkningens skyld: 'Jeg skal nok komme ind, hvis jeg får mistanke om, at han er ved at skære dig i småstykker.' Og han affejer dernæst emnet med ordene: 'Men lad os ikke tænke på det.'

Da værten spørger to prostituerede på et bordel hvorfor man i deres branche altid lyver sig yngre end man er, og den ene undvigende svarer, at sådan er det bare, tager han svaret for gode varer i stedet for at problematisere den omstændighed, at kunderne meget ofte ønsker sig de prostituerede så unge som overhovedet muligt. Det virkelige svar er, at jo yngre man er eller kan bilde kunden ind man er, jo mere attraktiv vil man være, fordi kunden så desto bedre kan benytte hende til at leve sine Lolita-fantasier ud.

Og da værten via en kender af hovedstadens hårde prostitutionsmiljø får et tip om, at man - hvis det er sent på natten, og man er god nok til at forhandle - kan presse prisen for en seksuel ydelse helt ned på 100 kroner, bliver han synligt opstemt over hvor meget man derved kan få for pengene - hele ti ydelser for en tusse! - i stedet for at problematisere hvor helt utroligt ulige og urimeligt et magtforhold, der i sådan en situation dermed kommer i spil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DR kunne have haft en tidligere prostitueret med i programmet til at oplyse seerne om tingenes rette sammenhæng.

Men det ville have forstyrret den idyl, som også fremkommer ved, at prostitution fremstilles som et helt almindeligt arbejde. Værten besøger nemlig et nydeligt bordel i et storkøbenhavnsk villakvarter klokken 9.30 om formiddagen med to etnisk danske prostituerede, der ind imellem kundebesøgene serverer gulerødder for hinanden og skam sagtens lige kan nå en kunde mere inden frokost som var det en frisørsalon, der var tale om.

Hvorfor har DR ikke i stedet besøgt et nedlagt landbrug uden for Ringkøbing, hvor eksempelvis et par udenlandske prostituerede, der ikke forstår dansk og bliver holdt indespærret af en voldeligt anlagt alfons, som de kun ser når han selv vil til fadet, eller når han skal afregne med dem?

Hvorfor ikke give seerne indblik i de kropsbedøvende midler en prostitueret ofte er nødt til at tage for at kunne holde den fysiske smerte og fornedrelsen ud, og hvor store mængder alkohol, piller eller hårde stoffer hun må tage for at dulme virkeligheden?

Hvorfor ikke lade en prostitueret fortælle om hvor mange gange hun er blevet slået, tæsket, råbt ad eller voldtaget af aggressive kunder, og hvor ofte hun har skullet stå model til pædofilt anlagte mænds fantasier ved at klæde sig ud som eller skulle tale som et lille barn? Hvorfor ikke lade hende berette om at have oplevet kvælningsforsøg under akten, fordi visse kunder tænder på den magtdemonstration, det er at være lige ved at dræbe et andet menneske?

Og ikke mindst: Hvorfor ikke lade hende fortælle om de fysiske, psykiske og sociale mén og posttraumatiske stresssyndromer, som hun og hendes kollegaer meget vel risikerer at pådrage sig i den forbindelse? Hvorfor ikke lade hende fortælle hvilke personlige oplevelser med vold, incest, marginalisering og lavt selvværd, der i første omgang fik hende til at blive prostitueret? Kort sagt: Hvorfor ikke fokusere på konsekvenserne af, at vi tillader prostitution i Danmark?

Svaret på mine spørgsmål er enkelt: Enten er redaktionen bag programmet reelt uvidende om hvad der går for sig i prostitutionsmiljøet, eller også ønsker den kun at vise hvad seerne kan tåle at se uden at miste lysten til aftenkaffen. Og i begge tilfælde er DR dumpet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DR's vinkling på det idylliske har også at gøre med, at kunderne i programmet er omgærdet med sympati. For det er jo - må vi forstå - næsten synd for dem, at de er nødt til at betale sig til at få udlevet deres seksuelle fantasier, og det er nærmest tappert af dem, at de tør gå til kvinder de slet ikke kender. Med en sådan optik kan DR ikke samtidig fokusere på de enorme menneskelige omkostninger ved prostitution, eller på den omstændighed, at en sejlivet samfundsmoral giver mænd ret til at lade deres seksualdrift involvere dem ubekendte, levende mennesker i form af prostituerede - og samtidig være deres hustruer og kærester utro.

Derved bliver det klart, at DR's vinkling i alt væsentligt tager parti for prostitution som et forbrugsgode, som skal forblive lovligt. Med denne blåstempling gør DR sig til part i sagen og misbruger sin medieplatform til at promovere dette synspunkt. Det skærer i mit hjerte at måtte sande det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce