Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Henrik Marstal

Hvorfor er to ud af tre kilder i medierne mænd?

Ligestillingsligegyldigheden florerer både hos ministerierne og i medierne.

Henrik Marstal

Det var en usædvanlig oplevelse at se tirsdagens avisforside af Politiken. Her befandt sig en stor artikel om, hvordan ministerier sylter selv relevante ligestillingsvurderinger af lovforslag.

Artiklens spektakulære placering fortalte læserne, at dette efter avisens opfattelse var en væsentlig nyhed - selvom de fleste andre medier samme dag slet ikke fandt det værd at nævne nyheden, der var blevet udsendt af Ritzau dagen før.

LÆS ARTIKLEN

Baggrunden er den, at regeringen sidste år lagde en strategi for at styrke ligestillingsvurderingerne i det offentlige med den hensigt at effektivisere offentlige ydelser og spare ressourcer, hvilket blandt andet kan muliggøres, når lovgivningen i relevante tilfælde tager højde for kønsforskelle.

Ligestillingsvurderingerne kan altså for visse loves vedkommende anvendes til at regulere uhensigtsmæssige forhold vedrørende køn og derved aktivt bidrage til ligestillingsprocesserne.

I avisen nævnte kønsforskeren Inge Henningsen som et eksempel den erhversskolereform, som Folketinget tidligere på året vedtog. Undervisningsministeriet havde efterfølgende ikke ment, at lovforslaget gjorde forskel på kønnene, og at det derfor ikke gav mening at ligestillingsvurdere det.

LÆS ARTIKLEN

Men denne vurdering er netop et udtryk for, hvordan ligestillingsligegyldigheden dominerer. For ifølge Inge Henningsen var vurderingen forkert. Det obligatoriske adgangskrav på mindst karakteren 2 i dansk og matematik udelukker nemlig efter al sandsynlighed flere drenge/mænd end piger/kvinder. Det skyldes, at førstnævnte gruppe i gennemsnit har dårligere karakterer i netop matematik end sidstnævnte. Loven skaber altså en ubalance i ligestillingsbestræbelserne, i dette tilfælde i drengenes/mændenes disfavør.

I sig selv var det dog ikke denne nyhed, der gjorde det til en usædvanlig oplevelse at se Politiken-forsiden tirsdag. Det usædvanlige opstod i den kontekst, artiklen fremstod i. For øverst på forsiden var placeret tre helt andre overskrifter, sat symmetrisk op i hver sin rubrik med en ganske kvikt anvendt sproglig fællesnævner - pronominet 'Han':

Til venstre var der et billede af en T-shirt påtrykt et billede af Putin, ledsaget af ordene ’Han er kult i Rusland’. I midten var der et billede af Benny Engelbrecht (S), ledsaget af ordene ’Han bliver ny skatteminister’. Og til højre var der et billede af den Brøndby-aktuelle fodboldspiller Daniel Aggers T-shirt med hans navn og spillenummer påtrykt, ledsaget af ordene ’Han får Vestegnen til at drømme’.

Hvis forsideredaktørens intention denne tirsdag var at mane til eftertanke, gjorde vedkommende et rigtig godt stykke arbejde. For giver det ikke noget at tænke over for os alle - politiske beslutningstagere såvel som almindelige danskere, kvinder såvel som mænd - at dagens Politiken-forside så demonstrativt fremviste omtaler af tre mænd samtidig med en overskrift om ligestillingsligegyldighed i ministerierne?

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

To vidt forskellige dagsordener - mænds vanemæssige dominans i medierne og ministeriernes sløseri med ligestillingsvurderinger - blev altså her sat direkte op imod hinanden, hvad enten der lå en særlig intention bag eller ej.

Den internationale videns- og ressourceportal Who Makes The News, som fokuserer på kønsrepræsentation i medierne, lavede i 2010 en national rapport for Danmark. Her fremgik det, at mænd »stadig (er) mest synlige i mediebilledet« herhjemme, ikke blot fordi de udgør to ud af tre kilder, men også fordi »to ud af tre afbillede personer er (...) mænd«.

I den forstand bidrager avisens forsideomtaler med de tre gange ’Han’ blot til at bekræfte og fastholde denne dominans. Det skyldes vel også den omstændighed, at alle tre artikler var relateret til disse mænds respektive magtpositioner og karrierer, men ikke til eksempelvis deres familiemæssige status, syn på verden eller relation til deres nære omgivelser - sådan som det langt oftere er tilfældet, når det er kvinder, der afbildes.

Selv samme tirsdag, som Politiken bragte sin eftertankemanende forside, fandt en kønspolitisk aktivitet sted på Copenhagen Business School. Her afholdt tænketanken Mandag Morgen et debatarrangement om det såkaldte kønsgab i ledelse. Det skete med afsæt i det faktum, at andelen af kvindelige topledere i den private sektor i Danmark på ti år kun er steget fra ca. 4 til 6 procent.

LÆS DEBAT

Og det skete med afsæt i en netop udkommet bog med titlen Bridging the Gender Gap, skrevet af to internationalt anerkendte kønsforskere fra henholdsvis USA og Sverige og udgivet på det respekterede forlag Oxford University Press. Bogen tager sit afsæt i den omstændighed, at til trods for utallige tiltag i retning af at fremme kønsbalancen i den vestlige verden, er denne verden på lederplan fortsat næsten fuldkommen domineret af ét køn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Debatarrangementet såvel som bogen peger på et væsentligt problem med den manglende kønsbalance. Politikens forside i tirsdags med de tre ’Han’-overskrifter og artiklen om ministeriernes manglende ligestillingsvurderingerne gør på sin egen aparte måde præcis det samme.

Konklusion: Vi har et normproblem hvad angår kønsrepræsentation. Mon ikke det er ved at være på tide, at vi alle begynder at få øjnene op for det?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce