Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kønsroller. »Piger skal ikke pinkificeres med Barbie-dukker, men opleve, at de lige så godt kan bygge med avanceret Lego«, siger Mads H. Odgaard. Tegning: Jørn Villumsen

Kønsroller. »Piger skal ikke pinkificeres med Barbie-dukker, men opleve, at de lige så godt kan bygge med avanceret Lego«, siger Mads H. Odgaard. Tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi skal have langt mere arbejde og økonomi ud af kvinderne

Samfundet investerer tungt i kvinders uddannelse, men får ikke nok igen, fordi mange kvinder vælger et job i det offent-lige frem for det private. Mads H. Odgaard mener, at kvinder er en uudnyttet guldåre i dansk økonomi, som vi ikke må gå glip af.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Danske kvinder og piger lader lyst og motivation styre uddannelses- og karrierevalg. Og det går ikke i længden. For de vælger oftest noget med mennesker og ender i den offentlige sektor. Flere kvinder i den private sektor er fuldstændig nødvendig for vores velfærdssamfund«.

Sådan lyder det fra Mads H. Odgaard, cand.scient. i økonomisk geografi, som mener, at samfundet lider et velfærdstab og ikke mindst et lighedstab ved, at der ikke er flere kvinder i ledende stillinger og i den private sektor.

Vi taber økonomisk velfærd

»Der ligger et kæmpe økonomisk potentiale i danske kvinder, men langt de fleste af dem vil gerne ’noget med mennesker ’eller healing i stedet for at tjene penge. I dag er syv ud af 10 ansatte i vores offentlige sektor kvinder. Vi udnytter simpelthen ikke godt nok, at det i dag er pigerne, som tager de lange uddannelser og klarer sig godt i skolen«.

Men at piger vælger karriere med hjertet, kan vel også ses som et udtryk for, at vi har et godt samfund med en høj grad af frihed?

»Ja, men fordi vi taber økonomisk velfærd på det, har vi ikke råd til det i længden. Og der er simpelthen ingen grund til, at det fulde potentiale i kvinder som økonomisk ressource ikke udnyttes fuldt ud. Desuden vil samfundet jo have gavn af den ligestilling, som flere kvinder i den private sektor og flere kvinder i lederstillinger vil skabe«.

Hvordan vil flere kvinder i det private erhvervsliv medføre mere lighed i samfundet?

»I dag har vi jo lige løn for lige arbejde. Men i praksis er der stadig stor forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, netop fordi mange kvinder arbejder færre timer end mænd, og fordi kvinder arbejder i det offentlige. Flere kvinder i det private og i lederstillinger vil klart medføre mere ligestilling«.

Piger skal lege røvere og soldater

For at styre piger uden om kønsstereotype uddannelser og karriereveje peger Mads H. Odgaard på, at piger fra børnehavealderen skal introduceres for teknisk legetøj og typiske drengelege. Han mener, at det vil præge piger til senere i livet at gå efter lederstillingen.

Du opfordrer til, at små piger skal lege typiske drengelege. Er det virkelig en løsning for dansk økonomi at bytte om på kønsrollerne i børnehaven?

»Piger skal ikke pinkificeres med Barbie-dukker, men opleve, at de lige så godt kan bygge med avanceret Lego, hvor de udvikler deres tekniske færdigheder. På samme måde vil mange drenge have nytte af at lege mere traditionelle pigelege, som typisk er mere relationsbårne. Begge køn kan have nytte af komplementaritet, og det udnytter vi slet ikke nok i dag«.

Men får vi så ikke svenske tilstande, hvor børn ikke må have et køn?

»Jeg foreslår ikke, at vi skal neutralisere de to køn, det skal ikke være ’hen’ som i Sverige. Men piger skal vokse op og vide, at de lige så godt kan blive ingeniører som psykologer. Vi kan kalde det en ’huan-forståelse’ af køn, hvor både drenge og piger kan lave typiske drenge- og pigeting. Det er da at tale ned til piger altid at stikke dem en lyserød prinsesse i stedet for at give dem legetøj, som lærer dem at tænke logisk og konstruere ting«.

Det er da at tale ned til piger altid at stikke dem en lyserød prinsesse i stedet for at give dem legetøj, som lærer dem at tænke logisk og konstruere ting

Lego i stedet for Barbie. Helt ærligt, skal piger ikke bare have lov til at være piger?

»Jeg taler jo ikke for et forbud af Barbie. Men vi bliver ramt i nakken, hvis vi ikke lærer vores piger, at de kan spille en vigtig rolle i det private erhvervsliv. Her har danske mødre et stort ansvar, for langt de fleste piger tager beslutningen om uddannelsesvalg sammen med deres mor, når de er omkring 15 år. Forældre skal være med til at vise vejen ved at opfordre deres børn til at bryde kønsstereotyper«.

Kvinder vil ikke nok

Ifølge Mads H. Odgaard er det et kæmpe problem for dansk økonomi, at kvinderne ikke prioriterer karrieren nok og typisk finder job i det offentlige.

»Vi skal ikke bare have en kulturændring, men et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked. Vi skal af med de herskende forestillinger om, hvilke arbejdsopgaver mænd og kvinder kan og skal udføre. Jeg forudser, at samfundet vil lide et kæmpe velfærdstab og ikke mindst et lighedstab ved, at der ikke er flere kvinder i den private sektor«.

Men der er vel en grund til, at kvinder vælger, som de gør. Mange kvinder oplever, at de skal begå sig i ’a man’s world’ i det private erhvervsliv, og så er det vel ikke så mærkeligt, at de vælger job i det offentlige, som er mere afstemt efter typiske kvindelige prioriteringer?

»Danske kvinder kan ikke blive ved med at sige, at de ikke kommer til fadet, når de ikke er villige til at tage tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og have nogle lange arbejdsdage. Kvinder skal komme meget mere på banen. De skal ville og kunne magtspillet i private virksomheder«.

Regnestykket hænger bare ikke sammen længere, nu hvor kvinder uddanner sig mest, men arbejder mindst

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men er det ikke netop styrken ved det danske samfund, at man har frihed til at have andre prioriteringer end karriere?

»Jo, men på den lange bane har vi altså ikke råd til vores verdensklasse velfærdssamfund, hvis folk kun vælger med hjertet. Vi bliver nødt til at følge med andre EU-lande. I Danmark er kun 25 procent af de erhvervsfolk, som tager en lederuddannelse, kvinder. I andre EU-lande er det over halvdelen«.

Vil det ikke betyde mindre livskvalitet, hvis vi kun skal vælge med fornuften?

»Livskvalitet og trivsel kan jo godt kombineres med arbejdsliv. Mænd lægger flere timer på arbejdspladsen, end kvinder gør. Dobbelt så stor en andel af kvinder som af mænd er på deltid. I EU er danske kvinder dem, som vil karriere mindst. Så er det jo svært for mænd at høre på, at kvinder bliver holdt nede af strukturer og mandschauvinisme. Jeg er ked af at sige det, men danske kvinder vil ikke arbejdslivet nok«.

Mændene må tage fra derhjemme

Ifølge Odgaard må mændene langt mere på banen hjemme, hvis kvinderne skal arbejde mere, for han erkender, at størstedelen af det – ulønnede – arbejde i hjemmene stadig udføres af kvinder.

»Al den tid, som kvinder lægger i ulønnet arbejde, har afgjort stor værdi. Regnestykket hænger bare ikke sammen længere, nu hvor kvinder uddanner sig mest, men arbejder mindst – og i overvejende grad i det offentlige. Hvis ikke kvinderne melder sig i det private erhvervsliv, vil det blive endnu sværere for dem at kombinere familie- og arbejdsliv fremover, fordi vi ikke har den nødvendige økonomiske velfærd til at muliggøre det«.

Hvem har du så tænkt dig skal overtage kvindernes omsorgsopgaver derhjemme?

»Fædrene skal tage mere fra rundt omkring i de små hjem – og det skal staten støtte. Jeg har selv holdt tre måneders barsel med alle mine tre børn. Det gav minus i karakterbogen på jobbet, og jeg skulle sidde og høre på, at min overordnede remsede op, at der ikke var sket noget på mit område, mens jeg havde været væk. Det vil være et stort skridt, hvis mænd ikke skulle kæmpe så meget for at få barsel, både derhjemme og på jobbet«.

Men ligestilling er vel næppe klaret alene med tre måneders barsel til mænd. Er danske mænd villige til at overtage flere familiepligter, mens mor er til bestyrelsesmøde?

»Det er jeg overbevist om, at moderne mænd gerne vil. I det hele taget vil vi have godt af at revurdere mænds rolle i samfundet og i familien. Der er stadig et stort forventningspres på mænd om, at de skal være skaffedyr. Både mænd, kvinder og samfundsøkonomi kan have gavn af, at vi genopfinder vores køn«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem, mener du, skal overtage kvinders arbejdspladser i det offentlige? For hvis mænd og kvinder ’bare’ bytter jobs, er der vel ikke vundet så meget?

»Løsenet her er umiddelbart velfærdsteknologi og en smartere tilrettelæggelse af arbejdet, særligt af alle de opgaver, der ikke løses af ’de varme hænder’. Men dertil kommer, at mænd ansat i den offentlige sektor måske vil tage velfærdsteknologi mere til sig som redskab, hvilket kan resultere i bedre og billigere velfærdsydelser. Og bedre uddannede kvinder i det private vil sikkert resultere i bedre konkurrenceevne. En ting er dog sikkert: Finder en større andel af de stadig bedre uddannede kvinder ikke ansættelse i den private sektor, vil det resultere i en mindre samfundskage og dermed i færre arbejdspladser i det offentlige. Så der er i realiteten kun en vej at gå. Hvad der viser sig ned ad den, må vi håbe på, er nye muligheder, vi endnu ikke kender til. Det er heldigvis set før«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden