Politiken bragte mandag en stort opsat artikel, hvor der blev gået tæt på den såkaldte virtual reality (VR)-pornografi. Artiklen er del af en serie om VR-fænomenet, som nu for alvor er i færd med at blive et indsatsområde for teknologiproducenterne.
Ved hjælp af VR-briller kan brugeren have interagerende oplevelser med pornoaktører, hvilket i forhold til nutidens pornoforbrug er intet mindre end revolutionerende. Sagt med en formulering fra artiklen er VR-porno »som at bide ned i en overmoden fersken efter et helt liv med rå kartofler. Saftigt«.
LÆS OM VIRTUAL REALITY-PORNO
Artiklens forudsigelse af VR-pornoen som del af den nære fremtids mainstreamporno er en oplagt anledning til at gå et spadestik dybere i den løbende – og stadig mere nødvendige – debat om, hvad porno egentlig er, hvad den gør ved forbrugerne, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser den har.
Pornokulturen er en industri, som jeg vil kalde kønsdriftsindustrien. Denne industri har en kommerciel interesse i, at mennesker - og gerne mennesker uden en seksualpartner - tænker på og tilgodeser deres kønsdrift så meget som overhovedet muligt. Det har mindre med ønsket om at skabe velvære at gøre end med at ville facilitere optimale kommercielle betingelser for onani.
Det har mindre med ønsket om at skabe velvære at gøre end med at ville facilitere optimale kommercielle betingelser for onani
Henrik Marstal
Når der på de store tankstationer langs den tyske Autobahn eksempelvis er opstillet automater på herretoiletterne, hvori der formedelst fem euro kan trækkes plasticvaginaer til at masturbere i/med, er det et udtryk herfor.
Selvom porno i glimt kan skabe forløsning, glæde og spænding og styrke ens følelse af at være et seksuelt væsen, må den alligevel opfattes som ensomhedens fuldstændige sejr over menneskenes hjerter og kroppe. For selvom også par forbruger porno i fællesskab, er det altovervejende enkeltpersoner, som forbruger den i enrum, og som aldrig har nogen at dele deres oplevelse med.
Det kommer VR-porno formodentlig kun i meget begrænset grad til at ændre på.
Når pornoforbrug bliver analyseret af sociologer eller psykologer, er det altid de negative aspekter af pornoforbruget, de fokuserer på. Det er i sig selv tankevækkende.
LÆS DEBAT
Et eksempel er en artikel i fagtidsskriftet Psychology Today fra 2009, hvor psykologen William Todd Schultz hævder, at mainstreamporno typisk kan karakteriseres som blandt andet fraværet af egentlig intimitet, fraværet af ægte relationer, mekaniskhed, anonymitet samt reducering af både kvinder og mænd til kønsstereotyper. Schultz spørger herefter retorisk hvorvidt disse karakteristika multiplicerer trends i den menneskelige bevidsthed og psykologiske liv, og svarer selv bekræftende på det.
En undersøgelse fra Cambridge University i 2014 påviste desuden, at porno kan være vanedannende på samme måder som indtagelse af narkotika kan være det. En artikel om emnet i Politiken i juli samme år refererede fra undersøgelsen og hævdede, at stofmisbrugeres tendens til undertiden at tage stoffer fordi de har brug for det, ikke fordi de kan lide det, også gjaldt for personer med stor sexafhængighed.
I et interview i Politiken i 2013 sagde sexologen Joan Ørting tilsvarende: »Det er på tide, at vi holder op med at se på porno som noget uskyldigt og uden konsekvenser for mennesker. Det har dybe konsekvenser, og det er på tide, at vi tør tale åbent om pornoens sundhedsskadelige effekt på mange danskere«
En rundspørge blandt 38 sexologer, som avisen foretog i forbindelse med interviewet, understregede denne tendens.
Vi bør herhjemme tage et opgør med frisindsmentaliteten og undervejs appellere til, at debatten også får politisk bevågenhed
Henrik Marstal
Skriv kommentar