Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Henrik Marstal

Porno er ensomhedens sejr over vores hjerte og krop

Pornoens harmløshed er en frisindsmyte. Virtual reality-porno giver anledning til fornyet debat om pornoens konsekvenser.

Henrik Marstal

Politiken bragte mandag en stort opsat artikel, hvor der blev gået tæt på den såkaldte virtual reality (VR)-pornografi. Artiklen er del af en serie om VR-fænomenet, som nu for alvor er i færd med at blive et indsatsområde for teknologiproducenterne.

Ved hjælp af VR-briller kan brugeren have interagerende oplevelser med pornoaktører, hvilket i forhold til nutidens pornoforbrug er intet mindre end revolutionerende. Sagt med en formulering fra artiklen er VR-porno »som at bide ned i en overmoden fersken efter et helt liv med rå kartofler. Saftigt«.

LÆS OM VIRTUAL REALITY-PORNO

Artiklens forudsigelse af VR-pornoen som del af den nære fremtids mainstreamporno er en oplagt anledning til at gå et spadestik dybere i den løbende – og stadig mere nødvendige – debat om, hvad porno egentlig er, hvad den gør ved forbrugerne, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser den har.

Pornokulturen er en industri, som jeg vil kalde kønsdriftsindustrien. Denne industri har en kommerciel interesse i, at mennesker - og gerne mennesker uden en seksualpartner - tænker på og tilgodeser deres kønsdrift så meget som overhovedet muligt. Det har mindre med ønsket om at skabe velvære at gøre end med at ville facilitere optimale kommercielle betingelser for onani.

Det har mindre med ønsket om at skabe velvære at gøre end med at ville facilitere optimale kommercielle betingelser for onani

Når der på de store tankstationer langs den tyske Autobahn eksempelvis er opstillet automater på herretoiletterne, hvori der formedelst fem euro kan trækkes plasticvaginaer til at masturbere i/med, er det et udtryk herfor.

Selvom porno i glimt kan skabe forløsning, glæde og spænding og styrke ens følelse af at være et seksuelt væsen, må den alligevel opfattes som ensomhedens fuldstændige sejr over menneskenes hjerter og kroppe. For selvom også par forbruger porno i fællesskab, er det altovervejende enkeltpersoner, som forbruger den i enrum, og som aldrig har nogen at dele deres oplevelse med.

Det kommer VR-porno formodentlig kun i meget begrænset grad til at ændre på.

Når pornoforbrug bliver analyseret af sociologer eller psykologer, er det altid de negative aspekter af pornoforbruget, de fokuserer på. Det er i sig selv tankevækkende.

LÆS DEBAT

Et eksempel er en artikel i fagtidsskriftet Psychology Today fra 2009, hvor psykologen William Todd Schultz hævder, at mainstreamporno typisk kan karakteriseres som blandt andet fraværet af egentlig intimitet, fraværet af ægte relationer, mekaniskhed, anonymitet samt reducering af både kvinder og mænd til kønsstereotyper. Schultz spørger herefter retorisk hvorvidt disse karakteristika multiplicerer trends i den menneskelige bevidsthed og psykologiske liv, og svarer selv bekræftende på det.

En undersøgelse fra Cambridge University i 2014 påviste desuden, at porno kan være vanedannende på samme måder som indtagelse af narkotika kan være det. En artikel om emnet i Politiken i juli samme år refererede fra undersøgelsen og hævdede, at stofmisbrugeres tendens til undertiden at tage stoffer fordi de har brug for det, ikke fordi de kan lide det, også gjaldt for personer med stor sexafhængighed.

I et interview i Politiken i 2013 sagde sexologen Joan Ørting tilsvarende: »Det er på tide, at vi holder op med at se på porno som noget uskyldigt og uden konsekvenser for mennesker. Det har dybe konsekvenser, og det er på tide, at vi tør tale åbent om pornoens sundhedsskadelige effekt på mange danskere«

En rundspørge blandt 38 sexologer, som avisen foretog i forbindelse med interviewet, understregede denne tendens.

Vi bør herhjemme tage et opgør med frisindsmentaliteten og undervejs appellere til, at debatten også får politisk bevågenhed

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I samme åndedrag sagde Ørting: »Alligevel har der været en berøringsangst over for porno, fordi det åbenbart er en del af vores nationale fortælling, at vi er åh, så frisindede, og at det var os, der frigav pornoen. I frisindets hellige navn er der ingen politikere, som tør stille sig frem og tage det her alvorligt. Porno er ikke frisind. [D]et er et kæmpe problem, at der lige nu vokser en hel generation op, som har deres seksuelle debut med mus, skærm og Kleenex i stedet for med kys, hud og nærhed«.

Ørtings udtalelser bakkes op af en undersøgelse fra Sex og Samfund, der i april 2014 fortalte, hvordan mange børn første gang støder på pornografisk indhold på nettet, når de er mellem 10 og 12 år gamle. En samtidig undersøgelse fra Børnerådet viste desuden, at to ud af tre drenge og hveranden pige i alderen 13 år har set billeder med et seksuelt indhold på nettet.

For godt halvanden måned siden bidrog Karen Sundtoft, seksualvejleder for blandt andet 7. klasse-elever, til debatten ved at slå alarm over for forældre til større drenge. I et interview i Politiken fremlagde hun sine overvejelser: Drenge på 11-12 år har et markant forbrug af porno via internettet, og ingen problematiserer, hvad det kommer til at betyde for deres egen seksualitet, når de bliver voksne. Hun hævdede også, at de drenge, som ser allermest porno, ofte er dem, der er begyndt tidligst på det.

I interviewet sagde hun endvidere: »Jeg kommer ikke med denne her svada, kun fordi jeg møder mange unge mennesker med et stort pornoforbrug. Jeg siger det også, fordi vi kun lige er begyndt. Adgangen til porno bliver kun lettere og lettere, samtidig med at teknologien hele tiden udvider mulighederne. Virtual reality-porno er på vej med nyere og bedre teknologi, og det går rigtig stærkt. Med den teknologi kan du få lov at dyrke sex med din favoritpornoskuespiller. (…) Jeg siger bare, at potentialet er der for at ødelægge generationer af unge drenge, hvis vi ikke gør noget«.

LÆS MERE

Som det fremgår, er der mange kritiske røster i både ind- og udland over for det pornoforbrug, der ikke er helt så uskyldigt, som kønsdriftsindustrien gerne vil have os alle til at tro, og som VR-pornoen endda muligvis kommer til at booste.

Men debatten bør ikke kun være af etisk karakter, men også stille kritiske spørgsmål til hvorvidt en kommerciel industri uden skrupler er ved at kolonisere noget af det mest grundlæggende i mennesket: kønsdriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Joan Ørting har ret: Vi bør herhjemme tage et opgør med frisindsmentaliteten og undervejs appellere til, at debatten også får politisk bevågenhed.

For det er desværre nødvendigt, at vi som debatsamfund bliver langt, langt bedre til at anvende et kritisk sprog om pornografien, dens anvendelse og dens konsekvenser.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce