Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Henrik Marstal

Dine seksuelle behov er mindre vigtige end andres velbefindende, mand!

Debatten om prostitution angår i høj grad den mandlige seksualdrifts status.

Henrik Marstal

Den løbende prostitutionsdebat har ikke sjældent sat fokus på de økonomiske og seksuelle motiver for at være prostitueret. Her har myten om den promiskuøse nymfoman, ”den lykkelige luder”, spillet en fremtrædende rolle.

Dybt i baghovedet på mange prostitutionskunder befinder sig derfor den tanke, at den prostituerede måske nok ikke gør det fuldkommen frivilligt, men at hun alligevel får et kick ud af at aktivere sin erotiske kapital og endda få talrige seksuelle oplevelser oven i hatten. Det er med andre ord så langt fra det værste job i verden, fortæller denne myte os, når det på den måde kan være så frigørende – og så tjener kællingen jo sine penge imens!

Samtidig er opfattelsen af prostitution, som flere har fremført, præget af den neoliberalistiske anskuelse, at den indviduelle frihed går forud for alt. Det vil sige, at samfundet bør lade enhver prostitueret bedrive sit erhverv i fred, ligesom det ikke skal blande sig i mænds moralske ret til at benytte sig af muligheden, hvis det nu engang er det, de har behov for.

Men jeg tror, at vi står os bedst ved at punktere såvel myten som anskuelsen én gang for alle og i stedet anerkende hvilken virkelighed de prostituerede befinder sig i: Næsten alle er de i en fortvivlet situation, hvor de så langt fra tager imod deres kunder for fornøjelsens skyld, men fordi omstændighederne har drevet eller tvunget dem til det.

Ingen hjælper derfor prostituerede det mindste ved at købe seksuelle ydelser af dem. Det eneste de gør, er at holde liv i et dybt problematisk menneskesyn: At nogen har ret til at købe et andet menneskes krop. Det er i det hele taget svært at se, hvordan prostitution adskiller sig fra menneskehandel, uanset om de involverede kvinder er traffickede eller ej.

Jeg håber, at kampagnen kan få alle til at overveje prostitutionens rolle i samfundet, og hvorfor den mandlige seksualdrift med så stor selvfølgelighed har kunnet dyrke den så længe. For noget må ske. Lad det ske nu: Prostitution hører ikke hjemme i Danmark anno 2016.

I stedet for at fokusere på de prostitueredes motiver for at være i faget, er det på tide at vende skytset den anden vej og sætte langt mere kritisk fokus på mænds egen seksualitet. For hvordan kan det egentlig være, at mænd har behov for at gå til en prostitueret?

Motiverne er utvivlsomt flere: Først og fremmest er der behovet for trangen til at få seksuelt afløb. Så er der behovet for oplevelsen af intimitet med et andet menneske, også selvom denne intimitet pr. definition ikke er reel, men forestillet – den er jo en købt ydelse. Dernæst er der behovet for at foretage en magtudøvelse over et andet menneske, som ikke sjældent har decideret kvindehadske forudsætninger – ellers ville der ikke være så megen vold mod, så mange voldtægter af og så mange mord på prostituerede. Endelig er der behovet for at stive sin maskulinitet af ved lige at tage en kvinde som en rigtig mand og dermed vise, hvem der egentlig bestemmer her i verden.

De afgørende spørgsmål er: Hvorfor føler mænd sig overhovedet berettigede til at få udlevet deres behov i første omgang? Og hvorfor tror de, at de har krav på det? Svaret er det enkle, at den mandlige seksualdrift altid er blevet opfattet som ukrænkelig, ja, nærmest hellig, og at omfanget og karakteren af især heteroseksuelle mænds seksualdrift dermed ikke er noget, der kan eller bør stilles spørgsmålstegn ved. For hvis ikke den har frie tøjler, er selve maskulinitetsbegrebets raison d’etre jo seriøst udfordret!

Men det er lige præcis denne seriøse udfordring, der er brug for i debatten. For prostitution er det måske mest synlige eksempel i samfundet på, at den mandlige seksualdrift trods sine indlysende positive elementer i danskernes sexliv også skaber lidelse, en lidelse som den på ingen måde er berettiget til at påføre andre, men som den ikke desto mindre gør igen og igen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg spørger mig selv: Hvordan kan nogen bakke op om legal prostitution, når de psykiske og fysiske eftervirkninger af at være i jobbet er så markante som de er, når prostitueredes misbrug af alkohol, stoffer og andre medikamenter er langt over gennemsnittet, og når så mange eksprostituerede advarer alle mod at gå ind i erhvervet?

Så længe samfundet accepterer forestillingen om den mandlige seksualdrifts ukrænkelighed, sender det et signal til alle mænd og teenagedrenge om, at det er i orden at udnytte og risikere at skade kvinder fysisk og psykisk, så længe de kan betale sig fra det. Desuden sender det et signal om, at magtrelationerne mellem kønnene sagtens kan være begrundet i det forhold, at den ene tilfældigvis har penge, og den anden tilfældigvis har brug for dem.

Men begge dele er noget, som det 21. århundredes Danmark seriøst bør begynde at overveje validiteten af. Vi må stille os selv spørgsmålet om det virkelig skal være en menneskeret for danske mænd at have fri adgang til seksuel omgang med et andet menneske mod betaling.

Vi skal også huske på, at i Danmark er ordet ’luder’ ikke kun en lidt nedladende betegnelse for en prostitueret. Det er også et skældsord. Mig bekendt er der ikke andre fagbetegnelser, der er det. Og forresten kunne ingen for noget i verden ønske sig, at deres søster, kæreste, datter, mor eller veninde var prostitueret. Alene de to omstændigheder burde få os alle til overveje langt mere nøje, hvad det er for et erhverv, vi egentlig taler om her.

I mine øjne er prostitution på én og samme tid vold og organiseret voldtægt. Ja, jeg sagde det vist klart og tydeligt: Vold og organiseret voldtægt. Ethvert samfund, som tillader prostitution, er dermed medskyldigt i denne vold og denne voldtægt. Og ethvert samfund, som ikke tager den mandlige seksualdrifts skadesvirkninger alvorligt, er det også. De ved de i Island, Norge og Sverige, hvor lovgivningen kriminaliserer ethvert køb af seksuelle ydelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag sætter Netværksgruppen for tidligere prostituerede en kampagne i gang om prostitution, som kører frem til den 27. juni. Under hashtagget #hardutagetstilling fortæller skuespillerne Nicolas Bro og Anne Marie Helger foruden 42 andre (herunder jeg selv) om, hvorfor et forbud mod prostitution er absolut nødvendigt. Der sker i en lang række videoer, som bliver fulgt op af en række kortfilm foruden breve, hvor kvinder med prostitutionserfaring fortæller fra deres liv.

Jeg håber, at kampagnen kan få alle til at overveje prostitutionens rolle i samfundet, og hvorfor den mandlige seksualdrift med så stor selvfølgelighed har kunnet dyrke den så længe. For noget må ske. Lad det ske nu: Prostitution hører ikke hjemme i Danmark anno 2016.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce