Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Henrik Marstal

Patriarkalske værdier skader begge køn

Tilgangen til mænds ligestillingsproblemer er vidt forskellig, men årsagen er den samme: patriarkatet.

Henrik Marstal

Den republikanske eks-guvernør og tidligere præsidentkandidat Mike Huckabee udtalte for nogle dage siden til The Washington Post, at protestbevægelsen mod tabet af sorte liv slet ikke skulle hedde ‘Black Lives Matter’, men derimod ‘Male Lives Matter’.

Hans begrundelse var den, at 94 procent af alle politidræbte i USA er mænd, og at flere hvide end minoritetspersoner er blandt de dræbte. Det var nu kun en delvist sand pointe, men den gav Huckabees udsagn en særlig valør: Det var hensynet til især udsatte hvide og ikke sorte mænd, han med sit udtryk hentydede til.

At Huckabee komplet misforstod hvad ‘Black Lives Matter’-kampagnen går ud på, er ikke pointen her. Pointen er i stedet, at han dermed fulgte en tendens i tiden til at fokusere på de ligestillingsproblemer, som alene mænd er udsat for.

Tendensen skyldes ikke mindst en række manderettighedsaktivister (MRA) i USA og andre vestlige lande, som ofte er organiserede, og som maskulinitetsforskeren Michael Kimmel har analyseret i sin bog ‘Angry White Men’ fra 2014.

Det er ikke kvinder, der er syndebukken

Herhjemme har en række feministiske og kønspolitiske organisationer og personer også sat fokus på mænds ligestillingsproblemer, dog ud fra et noget andet perspektiv. Eksempelvis skrev Dansk Kvindesamfunds forperson Lisa Holmfjord for halvandet år siden en markant kommentar i Berlingske, hvor hun satte ord på disse problemer og blandt andet fremhævede de kedelige danske statistikker, som mænd spiller hovedrollen i: Tre ud af fire selvmord begås af mænd, næsten otte ud af ti hjemløse er mænd, og 95 procent af de indsatte i fængslerne er mænd.

Og for godt et halvt år siden skrev den liberale feminist Rasmus Brygger et indlæg om mænds ligestillingsproblemer i Ekstra Bladet, hvor han fokuserede på en række andre forhold. Blandt andet nævnte han, hvordan voldtægt af mænd ikke bliver taget alvorligt, at mænd ofte skal kæmpe med fordomsfulde mistanker om pædofili i omsorgsfag, og desuden at de klarer sig dårligst i skolen, har de største misbrugproblemer og lever kortere.

Brygger kunne også have nævnt mænds retsmæssige forhold i samkvemssager, ligesom han kunne have nævnt tendensen til sociale dysfunktioner i forbindelse med at være alene, som kendetegner mænd mere end kvinder.

Disse problemer er reelle, og der er alt mulig grund til at arbejde målrettet på at afbøde deres omfang. Men spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi forsøger at løse disse problemer. Nej, spørgsmålet er i allerhøjeste grad også, hvordan vi italesætter dem.

Ifølge det MRA-perspektiv, som Huckabee og mange andre abonnerer på, skyldes mænds problemer ikke mindst den selvstændighed, som kvindekønnet siden 1960’erne har opnået: Kvinder er blevet mere bevidste om deres egen autonomi og dermed mindre afhængige af mænd; de har målrettet forfulgt uddannelses- og karrieremål på den måde, der har tvunget mange mænd i defensiven; og så har de skabt plads til sig selv ved at gå imod de kønsstereotype opfattelser, som tidligere begrænsede deres adfærd.

Samtidig har netop de traditionelle mandlige dyder, som engang kendetegnede ‘en rigtig mand’, tabt status. Med andre ord foregår der ifølge MRA-perspektivet en kamp (for ikke at sige en krig) mellem kønnene, hvor mændenes fremmeste opgave består i at gøre mandekønnet storslået igen ved at tage magten tilbage fra kvinderne og genindtage positionen som det ledende køn.

Men set ud fra en feministisk vinkel bør problemerne, sådan som Holmfjord også gjorde det, i stedet anskues som resultatet af en dybt problematisk maskulinitetskultur. Denne kultur fastholder mænd i nogle selvforståelser, der ganske enkelt ikke er sunde eller befordrende for deres selvopfattelse.

Måske vil det det bedste, der nogensinde er sket for mandekønnet, være hvis det blev sat fri fra de patriarkalske forventninger.

Det angår især det patriarkalske værdisæt, som historisk set har gennemsyret samfundet som en særlig kønsmagtordning, og som har at gøre med mænds traditionelle dominans over kvinder samt med en særlig selvforståelse blandt mænd. Eksempelvis er det at bruge vold til at sætte sin vilje igennem resultatet af et patriarkalsk værdisæt grundet i forestillingen om, at ‘en rigtig mand’ selv klarer ærterne og derved sætter sig i respekt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den australske psykolog Raewyn Connell – forfatter til den banebrydende bog ‘Masculinities’ fra 1995 – hævder, at der er et pay-off til stede i så mange af livets forhold, som giver mænd en række fordele på bekostning af alle andre, og som de derfor ikke vil give slip på.

Det kaldes i bogen for ‘den patriarkalske dividende’, som medvirker til at gøre det socialt acceptabelt, at mænd så ofte udviser tendenser til aggression, territorial adfærd og overdreven konkurrencelyst; at de udlever forestillinger om en stærk kønsdrift samt befinder sig bedre i grupper med andre mænd snarere end i kønsblandede grupper.

Ideen om, at der skulle findes en ‘naturlig’ maskulinitet, er udbredt. Connell betegner denne ide som hegemonisk, altså som en dominerende eller ophøjet forestilling om, hvad ‘en rigtig mand’ er – og ikke er. Men gyldigheden af ideen er stærkt overvurderet, for historien har gang på gang vist, at maskulinitet er blevet afkodet på vidt forskellige måder afhængigt af kulturer og normer – eksempelvis blev højhælede støvler oprindeligt opfundet til mænd!

Det patriarkalske værdisæt er dermed ikke ‘naturligt’ og kan derfor udfordres, uden at det resulterer i mandens undergang.

Også den engelske forfatter Rebecca Asher giver i sin bog ‘Man Up’ fra i år en række argumenter for, at det forholder sig sådan. Hun problematiserer ligeledes underliggende patriarkalske strukturer som en væsentlig årsag til mænds sociale og eksistentielle problemer. Tilværelsens realiteter kan nemlig kun sjældent leve op til det, som det patriarkalske værdisæt har stillet dem i udsigt. Den frustration, som der derved skabes, skal have et afløb, og her tilbyder ikke mindst kvindehad eller blot kvindemistænkeliggørende adfærd sig som en bekvem løsning.

Men det er ikke kvinder, der er syndebukken. Det er derimod det patriarkalske værdisæt, som eksempelvis har skabt forestillingen om voldsanvendelse som en udvej, og som har tabuiseret det at være en mand uden synlig succes i tilværelsen. Det er også det værdisæt, som har gjort den mandlige kønsdrift til noget ustyrligt, hvilket betyder, at mænd i omsorgsfag er potentielt pædofile. Og det er det værdisæt, som skaber modløshed og resulterer i selvmord hos mænd, når de ikke lever op til forestillingerne om mandighed, eller ikke kan klare deres problemer selv.

Endelig er det også det værdisæt, som giver mænd problemer med troværdigheden i samkvemssager. For de risikerer her at være oppe imod kønsstereotype fordomme om mødre som de bedste forsøgere og dermed fædre som de dårligste – for ifølge en patriarkalsk logik er det jo sådan, det er: Mor står for omsorg, mens far tjener pengene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvis MRA-aktivisterne og deres ligesindede – også herhjemme – begyndte at anerkende den omstændighed, at mænds ligestillingsproblemer først og fremmest skyldes en patriarkalsk maskulinitetskultur snarere end blot kvindernes fremmarch og en generel mandlig deroute, ville de kunne få en værdifuld og formodentlig konstruktiv sag til fælles med en hel del feminister.

Det kræver dog, at de gentænker grundlaget for deres aktivisme og indser, at patriarkatet ikke blot rammer kvinder og andre køn – for det rammer i høj grad også mænd. Desuden kræver det, at de forstår og anerkender, hvorfor kvinder og seksuelle minoriteter trods alt har større problemer med patriarktet, end de selv har. Og som Michael Kimmel har sagt det: Måske vil det det bedste, der nogensinde er sket for mandekønnet, være hvis det blev sat fri fra de patriarkalske forventninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce