Nu skal vi skrive under på fællesskabets krav om at optræde frygtløst og færdes normalt. Eller måske overskride det normales grænser og deltage i orgier på Place de la République.
Jeg kan bare ikke fjerne mig fra en næsten vanvittig angst. Mine hænder ryster så meget, at de ikke kan foldes i bøn. Bed for Paris? Jeg kan heller ikke lade champagnepropperne springe for at demonstrere, at terroristerne aldrig får ram på mig.




























