0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vores indre fjende bor i ghettoen

Ti år efter nogle af efterkrigstidens største gadeoptøjer i Europa, indtager ghettoen endnu en gang rollen som en indre fjende. Lad os prøve at forstå denne modborgerskabets anatomi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 CAMUS THIBAULT (arkiv)/AP
Foto: CAMUS THIBAULT (arkiv)/AP

Optøjer. I Paris' forstæder findes en modkultur, som flere gange inden for de sidste ti år har sat gaderne i brand.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det blodige terrorangreb i Paris kan tolkes som en gengældelse fra Islamisk stat for Frankrigs bombninger i Syrien. Men hvis det er hele historien, overser vi, at de fleste af terroristerne ved Paris-angrebene var franske og belgiske statsborgere, der er opvokset i udsatte boligområder i Europa.

Angrebene peger endnu en gang på de europæiske ghettoer som en potentiel indre fjende. Unge mænd i de udsatte boligområder er mere modtagelige over for destruktive subkulturer og radikale grupper end gennemsnittet, fordi de føler sig som modborgere – ikke medborgere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere