Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Mette Gjerskov
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU skal give flygtninge et håb

Det er en fuldstændig forkert vej at gå, når EU-kommissionen lægger op til at spare på nødhjælpen.

Mette Gjerskov
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle mennesker ønsker en ordentlig fremtid for dem selv og deres børn. Derfor skal vi være med til at give mennesker et håb om en fremtid i deres eget land.

Mister de håbet, vil de begynde at flytte sig, og nye flygtninge- og migrantstrømme bliver skabt. Sådan har det været i hele menneskehedens historie, og sådan er det i dag.

Derfor er det besynderligt at se EU-kommissionens prioriteringer for 2017. De vil spare på nødhjælpen.

Vi ved, at vi står lige midt i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig.

Vi ved, at der verdensplan er 125 millioner mennesker, der har brug for humanitær bistand. Vi ved, at 63,5 millioner mennesker ved udgangen af 2015 enten var flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat.

Og vi ved, hvad der sker, når verdenssamfundet vender ryggen til – mennesker mister håbet.

Når man foreslår at spare på nødhjælpen, bidrager man IKKE til at give folk et håb. EU Kommissionen sender det forkerte signal til resten af verden og EU's medlemslande om, at det er helt ok at skære i den humanitære bistand

Derfor er det en fuldstændig forkert vej at gå, når EU-kommissionen lægger op til at spare på nødhjælpen.

EU-kommissionen lægger op til at spare hele 22 pct., eller mere konkret 2,4 milliarder kroner, af den humanitære bistand i 2017 i forhold til 2016, hvor budgettet er på næsten 11 milliarder kroner. Og det i en tid, hvor verden står i brand.

Vi ønsker ikke en gentagelse af 2015. Vi ønsker ikke store strømme af migranter og flygtninge i og mod Europa.

Af mange årsager, men også af humanitære. Jeg har mødt nogle af disse mennesker og hørt de rystende beretninger om de store lidelser, de udsættes for undervejs.

MARGRETHE AUKEN

Seksuelle krænkelser, vold, tvang, sygdomme og livsfare på Middelhavet.

Når man foreslår at spare på nødhjælpen, bidrager man IKKE til at give folk et håb. EU Kommissionen sender det forkerte signal til resten af verden og EU's medlemslande om, at det er helt ok at skære i den humanitære bistand.

Og timingen kunne ikke være dårligere. I denne tid burde vi i stedet stå sammen som verdenssamfund – skulder mod skulder - og gøre, hvad vi kan for at hjælpe verdens flygtninge.

For mennesker flygter ikke uden årsag. De gør det i håbet om at finde en bedre fremtid for dem selv og for deres børn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden