Da den såkaldte hvidhedsdebat og de mere eller mindre produktive samtaler om racisme i Danmark tog til for et par år siden, var der mange majoritetspersoner, der benægtede eksistensen af strukturel racisme her i landet. I stedet henviste racismebenægterne til USA, hvor det ifølge dem skulle være meget mere relevant at tale om racediskrimination.
Pludselig var der ingen grænser for, hvor meget de gik op i 1960’ernes borgerrettighedsbevægelser og de sortes rettigheder i de forenede stater. Så længe det foregik på bekvem afstand, både geografisk og temporalt. Mange af de selvsamme racismebenægtere er dog tavse som graven nu, hvor den altomfattende strukturelle og mentale racisme i USA igen er kommet i verdensmediernes søgelys. Interessen for racismen i USA handlede altså blot om at benægte dens eksistens her i Danmark.
