Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JØRN VILLUMSEN/Politiken-Tegning
Foto: JØRN VILLUMSEN/Politiken-Tegning
Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Husk nu, at vi også er europæere

En stor del af de problemer, som vi står over for i de kommende år, kan ikke løses i Danmark, af Danmark og for Danmark alene.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frisind, demokrati, fred– her begynder mine tanker om håbets politik!

Jeg håber, at det kommende år vil bringe håbets politik på benene: at vi som danskere tør vedgå den europæiske arv og udfordring og vise verden, at det er samtalen i politik, der bringer samfund med sig.

Jeg håber, at vi indretter os med en økonomi, som tør række en hjælpende hånd til dem, der har brug for den.

Jeg håber, at vi dybt nede i vores eksistens erkender, at vi ingen fremtid har i andres fattigdom. Foran os har vi store problemer, og de kan ikke løses ved, at vi rykker om bag ved griskhedens barrikader endsige om bag ved andre privilegier.

Klimaforandringer og krige gør, at mennesker må tage afsked med deres hjemstavn og søge nye lande og muligheder for eksistens.

Vi danskere har en tilbøjelighed til at se os selv som undtagelsen fra reglen som et helt særligt folk.

Det er ikke min hensigt at underkende det særligt danske, men jeg håber ikke, at den tendens vil lukke vores øjne for, at en stor del af de problemer, som vi står over for i de kommende år, ikke kan løses i Danmark, af Danmark og for Danmark alene.

Jeg håber, at vi vil indse, at vi også er europæere og tage den opgave på os, som den betegnelse indebærer.

Det tredje årtusind begyndte i 1989.

Diktaturer væltede i Europa. Mennesker havde fået nok! De orkede ikke mere hemmeligt politi, kulissesamfund, foreskrevne sætninger, vrisne mænd, tomme ord!

Vi danskere har en tilbøjelighed til at se os selv som undtagelsen fra reglen som et helt særligt folk

Vi europæere har en længsel efter frihed, selv om det tit er gået galt i vores kultur. Vi har været igennem fanatikeres voldsherredømme mange gange i vores historie, lige fra inkvisition til kz-lejre og folkemord.

Vi har været stolte over vores nationer, men vi ved også, at med glæden og stoltheden over sig selv kan der følge en rædselsfuld og fordomsfuld opfattelse af religiøse, nationale og andre mindretal.

Én ting lærte vi i 1989. Det er ikke sure, gnavne, knotne og mismodige mennesker, der forandrer verden.

Det er ikke de vrantne, der sidder tilbage og taler om, ’at sådan har det altid været’, og ’det vil ikke forandre sig’, og ’sagde vi det ikke nok’, og så sidder de med overlegne, småhånlige smil tværet ud over deres mismodige ansigter, og formodentlig falder der også lige et par artigheder om ’tidens mennesker’ og ’nutidens ungdom’ af.



Verden forandres af mennesker, som tør bære et håb frem om, at alting kan blive anderledes.

Verden forandres, når vi tør leve med hinanden i frisind!

Frisindet tillader den anden hans eller hendes synspunkter. Frisindet er ikke meget for nogen ’hold kæft-kultur’, altså ikke meget for at forbyde nogen ytring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det hænger sammen med en dyb tillid til, at ethvert menneske vil gennemskue fanatikerens bundethed til sin ufrie fanatisme. Frisind er altid klar til at lytte – klar til nye muligheder og andre drømme!

Frisindet er forudsætningen for demokratiet. Et demokrati, der ikke vil samtalen og ikke kan finde de pragmatiske beslutninger – et demokrati, der ikke kan få modstanderen og tilhængeren forenet i en god samtale, vil på et eller andet tidspunkt blive et mareridt, hvor mennesker føler sig spærret ude og marginaliseret.

Nej, det betyder ikke, at der skal fedtes med konsensus hele tiden. Det betyder, at der skal diskuteres til, og der skal diskuteres igennem, og meningerne skal klaske sammen, så det gjalder.

Selvfølgelig kan vi ikke bare trække os om bag ved en religion eller en anden opfattelse og spærre for samtalen.

Men hvis vi vil den gode samtale, så må vi på den anden side lade hån og spot fare.

Selvfølgelig giver det en anden mulighed for forståelse og samtale, hvis vi udviser agtelse for modstanderen. Det er humoren og ikke den hånlige og spottende omtale, der er kendetegnende for den demokratiske diskussion.

Derimod har diktaturet ikke plads til humoren i form af f.eks. karikaturer og latterliggørelse, i hvert fald ikke, når den er rettet mod magthaverne selv.

Hele tiden må vi sørge for, at den måde, vi udøver magt på, bliver igennem demokratiets samtale, og vi skal have øjne og ører for, at magtens udøvelse ikke sætter sig til afmagt hos mange mennesker



Er der noget, vi europæere har lært, så er det, at det meget vel kan være, at vores politiske sammenslutninger såvel på europæisk som verdensplan ikke er paradis på Jorden; men det er i hvert fald en begrænsning af helvede!

193 millioner mistede livet i forbindelse med krig i det 20. århundrede ifølge historikeren Peter Englund, og derfor er han ikke i tvivl om, at århundredet vil blive betegnet som rædslernes århundrede.

Krig kan være nødvendigt. Det er et helvede alligevel!

Det kan være et besvær at vinde en krig; men vi ved, at det er endnu vanskeligere at vinde freden, for døden har skabt en vrede og en afsky i os for modstanderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Vold, had og mistillid binder os til politisk vrede og gengældelse. Når vi kun kan se på hinanden med sorte øjne, så har håbet, friheden og demokratiet ikke store muligheder.

Lærestregerne har været betydelige for Europa. Men heldigvis er der mange europæere, der synes at have forstået, at det, der har været en lærestreg for os, også kan blive vores særlige bidrag til den nyere historie: at lære verden om demokrati, frihed, fred og åndsfrihed.

Magten skal håndteres på en menneskelig måde i det kommende år!

Hele tiden må vi sørge for, at den måde, vi udøver magt på, bliver igennem demokratiets samtale (som ikke er en selvfølge!), og vi skal have øjne og ører for, at magtens udøvelse ikke sætter sig til afmagt hos mange mennesker.

Med tillid til, at vi danskere har mod til at bidrage til håbets politik og demokratiets samtale i Danmark såvel som i samarbejderne ud over Danmarks grænser, ønsker jeg et godt nytår!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden