De sidste tre torsdage har jeg på lige fod med hundredtusindvis af danskere siddet fasttømret til tv’et, mens serien ’På røven i Nakskov’ er kørt over skærmen. Serien giver et sjældent og autentisk indblik i en underklasse, som vi ikke kender meget til, og samtidig giver den en stemme til de mennesker og historier, som normalt ikke har en stemme.
Men serien ledte også mine tanker et andet sted hen. I løbet af min opvækst har jeg oplevet massevis af disse skæbner og historier om omsorgssvigt, arbejdsløshed, vold og misbrug. På et afgørende punkt adskiller seriens personer sig dog fra dem, som jeg mødte. I serien hedder de Mette, Martin og Ib. Dem, jeg kendte, hed Ahmed, Fatima og Khaled. Forskellen er ikke andet end nogle navne. Men tag ikke fejl: For samfundet, politikerne og medierne kan årsagerne til Mettes hhv. Fatimas problemer ikke sammenlignes. Lad mig illustrere.
