Jeg var til fest for nylig. Da der blev serveret irsk kaffe efter middagen, måtte jeg vælge flødeskummet fra (som jeg ellers elsker) og hælde mere whisky i kaffen i stedet.
Siden 1. maj har jeg nemlig levet uden kød, mælk og ost og andre animalske produkter, herunder også fløde i en irsk kaffe. Årsag? Jeg har sammen med en stor del af mine kolleger fra Alternativet ladet mig udfordre til at deltage i 'Veganerudfordringen'.
Udfordringen går ud på at leve vegansk i 22 dage, og når man som jeg elsker is – især her om foråret – ja, så er det en udfordring. Men også en spændende udfordring, skulle det vise sig. Samtidig har det også været en øjenåbner i forhold til, hvor mange helt almindelige madprodukter der indeholder forskellige former for animalske produkter. Man bliver mere bevidst om det, man spiser. Og hvad det indeholder. Og hvilket klimaaftryk, det kommer med.
Men jeg har overlevet – og jeg har overlevet godt. Her efter 22 dage er konklusionen entydigt, at man sagtens kan leve et godt liv som veganer. Og meget bedre end man kunne tidligere, hvor den veganske diæt tit var bekostelig og svær at få fat i.
Her i København er der i dag masser af veganske restauranter og mange flere end for blot få år siden, supermarkederne er også godt med og har masser af plantebaserede produkter, og på min arbejdsplads i Folketinget mærker vores kantine i Snapstinget nu også maden 'vegansk', ligesom kiosken sælger både vingummi og lakrids i vegansk udgave. Det samme er tilfældet flere og flere steder i resten af Danmark, hvor veganske tilbud pibler frem.
Al udvikling kræver, at nogen går forrest. Så følger markedet efter, så følger politikerne efter, og så kan vi også løse de strukturelle problemer.
Det er en af de ting, jeg elsker ved samspillet mellem os forbrugere og kapitalismen. Når vi ændrer vores forbrugsmønstre, følger markedet med. Og det kan gå hurtigt. Et andet eksempel er de økologiske varer, som flere og flere efterspørger - og som derfor bliver mere og mere tilgængelige og samtidig billigere og billigere. Vores forbrug betyder noget. Ikke bare for vores krop og vores velvære, men også for det, der bliver produceret.
Det handler dybest set om noget meget simpelt: Be the change that you wanna see in the world. Tilpas din adfærd og dine vaner, så de bidrager til den verden, du ønsker dig. Det gælder for mig som politiker, ikke bare når det kommer til det, vi spiser, men også når det kommer til den måde, vi taler til og om hinanden på, og det gælder for alle andre i samfundet.
Men nytter det overhovedet noget, hvad jeg gør? Det spørgsmål hører jeg tit. Er det ikke snarere de strukturelle tiltag, der skal redde planeten? Det er en ærgerlig diskussion, for det ene udelukker ikke det andet.
Men for mig at se er det personlige initiativ simpelthen ikke til at komme uden om. Hvis der ikke havde været veganere, som døjede med at finde vegansk mad i 1990'erne, havde trenden jo aldrig spredt sig. Hvis der ikke havde været nogen, som købte økologisk, da det var dyrt og besværligt, var det jo aldrig blevet mainstream, som det er i dag. Al udvikling kræver, at nogen går forrest. Så følger markedet efter, så følger politikerne efter, og så kan vi også løse de strukturelle problemer.
Så tak til alle de, der går forrest og har modet og viljen til at kæmpe for en anden fremtid end den, der ellers ville komme imod os. Det er inspirerende for os i Alternativet, for vi ser det selv som en af vores kerneopgaver at flytte dagsordner og skubbe til etablerede forestillinger, så vores samfund bliver bedre og ikke stagnerer og bliver reaktionært.
Det gælder f.eks. vores forslag om kødfri dage, som i starten blevet buhet ud, men nu spreder sig på daginstitutioner og virksomheder, det gælder forslag om en 30 timers arbejdsuge, der også vinder større og større genlyd fra Silicon Valley til fagbevægelsen, det gælder diskussionen om eksperimenter med borgerløn, som senest har fået opbakning fra noget nær vores diametrale modsætning – nemlig Saxo Bank.
Det er også derfor, vi har deltaget i Veganerudfordringen. Jeg kommer ikke til at leve 100 procent vegansk fremadrettet, som jeg har gjort i de forgangne 22 dage. Det er heller ikke meningen med udfordringen. Meningen er at skubbe os frem, give os nye indsigter, rykke på vores perspektiver og ændre vores vaner.
Selv har jeg det sådan, at dogmatisme er noget af det mest usexede, der findes. Der skal være plads til improvisation, til at ombestemme sig og leve i morgen anderledes, end man lever i dag. Til at indgå kompromisser med sig selv og med andre. Men det tæller, at skridtene går i den rigtige retning. For mig er den rigtige retning mindre kød, mere plantekost, mod mere klimavenlige produkter, der bidrager positivt til udvikling her i verden.
Jeg håber derfor også, at du har lyst til at tage dine kostvaner op til revision eller bare give det, du putter i munden en ekstra tanke. For det betyder altså noget. Både for os selv og for verdens natur og dyr.
Næste omgang af Veganerudfordringen begynder 1. juni, og hvis du har lyst, synes jeg, du skal prøve. Om ikke andet så for at udfordre dig selv, lære noget og dyrke uforudsigeligheden i at eksperimentere.
Skriv kommentar