Jeg var til fest for nylig. Da der blev serveret irsk kaffe efter middagen, måtte jeg vælge flødeskummet fra (som jeg ellers elsker) og hælde mere whisky i kaffen i stedet.
Siden 1. maj har jeg nemlig levet uden kød, mælk og ost og andre animalske produkter, herunder også fløde i en irsk kaffe. Årsag? Jeg har sammen med en stor del af mine kolleger fra Alternativet ladet mig udfordre til at deltage i 'Veganerudfordringen'.
Udfordringen går ud på at leve vegansk i 22 dage, og når man som jeg elsker is – især her om foråret – ja, så er det en udfordring. Men også en spændende udfordring, skulle det vise sig. Samtidig har det også været en øjenåbner i forhold til, hvor mange helt almindelige madprodukter der indeholder forskellige former for animalske produkter. Man bliver mere bevidst om det, man spiser. Og hvad det indeholder. Og hvilket klimaaftryk, det kommer med.
Men jeg har overlevet – og jeg har overlevet godt. Her efter 22 dage er konklusionen entydigt, at man sagtens kan leve et godt liv som veganer. Og meget bedre end man kunne tidligere, hvor den veganske diæt tit var bekostelig og svær at få fat i.
Her i København er der i dag masser af veganske restauranter og mange flere end for blot få år siden, supermarkederne er også godt med og har masser af plantebaserede produkter, og på min arbejdsplads i Folketinget mærker vores kantine i Snapstinget nu også maden 'vegansk', ligesom kiosken sælger både vingummi og lakrids i vegansk udgave. Det samme er tilfældet flere og flere steder i resten af Danmark, hvor veganske tilbud pibler frem.
Al udvikling kræver, at nogen går forrest. Så følger markedet efter, så følger politikerne efter, og så kan vi også løse de strukturelle problemer.
Det er en af de ting, jeg elsker ved samspillet mellem os forbrugere og kapitalismen. Når vi ændrer vores forbrugsmønstre, følger markedet med. Og det kan gå hurtigt. Et andet eksempel er de økologiske varer, som flere og flere efterspørger - og som derfor bliver mere og mere tilgængelige og samtidig billigere og billigere. Vores forbrug betyder noget. Ikke bare for vores krop og vores velvære, men også for det, der bliver produceret.
Det handler dybest set om noget meget simpelt: Be the change that you wanna see in the world. Tilpas din adfærd og dine vaner, så de bidrager til den verden, du ønsker dig. Det gælder for mig som politiker, ikke bare når det kommer til det, vi spiser, men også når det kommer til den måde, vi taler til og om hinanden på, og det gælder for alle andre i samfundet.
Men nytter det overhovedet noget, hvad jeg gør? Det spørgsmål hører jeg tit. Er det ikke snarere de strukturelle tiltag, der skal redde planeten? Det er en ærgerlig diskussion, for det ene udelukker ikke det andet.
Skriv kommentar