Jeg er lige vendt hjem fra ferie i Grækenland. Et land, hvor man kan sidde i skyggen af en ruin og læse om demokratiets fødsel. Men også et land, hvor man bliver mindet om, at demokratiet aldrig er stærkere end samtalens kvalitet, beslutningernes styrke og evnen til at gå på kompromis.
Vores demokrati er ikke så gammelt, og vi har knap så mange ruiner at vise frem. Til gengæld er det danske demokrati netop historien om samtale, beslutninger og kompromis. Det er vokset frem fra tingstederne i oldtiden. Det er modnet gennem andelsbevægelsen, højskolerne og foreningslivet. Det er styrket af organisations- og forhandlingskulturen på arbejdsmarkedet. Og i folketinget har mindretalsregeringerne været reglen frem for undtagelsen. Igen og igen har modsatrettede politiske og organisatoriske kræfter samlet sig rundt om forhandlingsbordet og fundet løsninger på de udfordringer, Danmark stod over for.
