Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ADRIAN JOACHIM
Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er et parti, der skal elskes eller hades

Hvad blev der af den radikale fortælling?

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg hader at svare uden om. Jeg hader at væve. Så lad mig sige det, som det er: Det går ikke vildt godt for mit parti for tiden. En ting er meningsmålingerne. De er, som de er. Og vi havner ikke i en eksistentiel krise, fordi vi går tilbage. Det har vi prøvet så mange gange før, og det ligger dybt i vores selvforståelse, at vi er et lille, mens sejt parti.

Hvad der til gengæld bekymrer mig er, at jeg efterhånden møder flere og flere tidligere og nuværende radikale, der siger, at de ikke kan 'mærke' os. At vi er blevet for 'økonomiske', for 'teknokratiske', for 'embedmandsagtige'.

Dét gør ondt. For mærke os, det skal man i hvert fald kunne. Vi er et parti, der skal elskes eller hades.

Men jeg tror, jeg kender forklaringen på, at nogle af vores vælgere og medlemmer ikke kan mærke os. For historien om Radikale Venstre minder meget om historien om Danmark: Det er let at fortælle, hvem vi er, når vi er oppe imod en overmagt. Sværere, når der ikke er en klar trussel eller en klar modstander.

I 00’erne definerede vi os selv i forhold til VKO. Alt det, VKO ville, var stort set det modsatte af det, vi ville. Hvor andre reagerede på VKO’s succes ved at fremstille billige kopiprodukter, stod vi fast på vores modstand. Fogh er en farlig mand, sagde Marianne Jelved.

Så kom den økonomiske krise, og så var det heller ikke svært at fortælle, hvad vi ville. Vi ville styre Danmark ud af krisen. Vi var beslutsomme og målrettede. Alle kiggede på Margrethe.

Det går ikke vildt godt for mit parti for tiden

Men hvor er vi nu? Vi er ude af 00’ernes skygge, og vi er ude krisen. Det er to gode nyheder. Det er to konkrete billeder på vores succes. Men problemet er bare: Hvad skal vi så snakke om? Hvad skal vi så definere os selv i forhold til?

Vi kan snakke om de frygtelige 00’ere og minde folk om, hvorfor vi ikke skal tilbage til dem. Og vi kan tale om den økonomiske krise, og om, hvor vigtigt det er, at vi skaber en bæredygtig økonomi og sikrer os mod fremtidige kriser. Men den radikale fortælling handler ikke kun om at bekæmpe politiske overmagter og styre Danmark uden om ulykker og kriser. Det er også en drøm. En politisk vision. Og den skal vækkes, hvis vi skal mærkes. Så her kommer den.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi prioriterer de allersvageste. Hvor vi gennemfører reformer og sikrer bæredygtighed i økonomien – ikke for at bygge flere samtalekøkkener eller puste en ny og større boligboble. Men for at have råd til at hjælpe de mest udsatte grupper i vores samfund.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi samarbejder om at gøre verdens bedste skoler endnu bedre. Ikke gennem nye folkeskolereformer. Men gennem roligt og pragmatisk samarbejde for vores børn og deres fremtid. Jeg ønsker, at skolen skal have fokus på at skabe selvstændige og hele mennesker mere end tal og tests.

Jeg ønsker et Danmark med mindre kriminalitet. De seneste år har vist en kæmpe fremgang med meget lavere ungdomskriminalitet, langt færre indbrud og mindre vold. Den udvikling skal fortsætte, og det er forebyggelse, forebyggelse og atter forebyggelse, der gør det.

Jeg ønsker et Danmark, hvor nærdemokrati og medborgerskab ikke kun er floskler, men praktisk virkelighed. Hvor lokal deltagelse former virkeligheden for os alle. Hvor naboskab og foreningsliv skaber rammerne om fællesskaber, der gør familien større og det offentlige rum rigere.

Jeg ønsker et Danmark, hvor kulturlivet blomstrer. Hvor museer, teatre, biografer og spillesteder skaber oplevelser og erkendelser for og med publikum. Men også hvor vores kreative industrier får mulighed for at fortsætte den imponerende vækst, som har præget de senere år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg ønsker et Danmark, hvor iværksætteri og virkelyst har gode vilkår. Hvor vi systematisk arbejder på at skabe bedre vilkår for dem, der åbner virksomheder og skaber arbejdspladser for andre.

Jeg ønsker et moderne, optimistisk og mangfoldigt Danmark. Hvor forskellighed er en fordel. Hvor der er plads til bøsser og heteroer; troende og ikke-troende; muslimer, jøder og kristne; byboer og landboer; håndens og åndens arbejdere; sunde og raske; tykke og tynde; et Danmark for os alle.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi sætter hårdt og målrettet ind i forhold til klimaet: Vi skal være verdens førende klimanation. For vores børns skyld. Men også for vores økonomis skyld, for der er penge i den grønne omstilling.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi tager vores internationale ansvar på os. Et Danmark som løfter og støtter verdens fattigste lande gennem udviklingsbistand. Som deltager i internationale fredsskabende missioner. Som bygger international retsorden gennem det lange seje træk i FN og EU. Et Danmark, der altid prioriterer diplomati, udvikling og retsorden frem for bomber og snæver national egeninteresse.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi arbejder. Hvor vi arbejder sammen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden