Lyt til artiklen
Det var en aften i de tidligere 1990’ere. Jeg burde læse, men jeg sad og så tv. Over skærmen gled unge kinesere iført blå kasketter og røde tørklæder om halsen, mens de viftede med en lille rød bog. Billederne var fra Kulturrevolutionens begyndelse i 1966, og de unge mennesker skreg løs, da Mao Zedong trådte frem og vinkede. Nogle græd, som var de til en Beatles-koncert.
På det tidspunkt havde jeg været i Kina en gang, men historierne fra Kulturrevolutionen havde ikke bundfældet sig. Men den aften begyndte jeg at tænke: Hvad får så mange mennesker til at skrige hysterisk, fordi deres politiske leder træder frem for dem, og hvorfor endte det hele så voldeligt?
