Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Debat. Det er positivt, at Dansk Folkeparti har sat en grænse for, hvilke ekstreme udtalelser, der skal acceptere i den offentlige debat.
Foto: MARTIN BUBANDT (arkiv)

Debat. Det er positivt, at Dansk Folkeparti har sat en grænse for, hvilke ekstreme udtalelser, der skal acceptere i den offentlige debat.

Signatur

Træk grænsen ved ragnarok-romantik

Efterchokket fra Norge har skabt et konstruktivt vendepunkt i dansk politik.

Signatur

Ingen kan forhindre, at ideologiske ekstremister griber til vold.

Og ingen, der ytrer sig inden for den demokratiske retsstats rammer, kan eller skal holdes ansvarlig for terror.

Til gengæld har vi som borgere i et åbent samfund et fælles ansvar for, at ydergrænserne markeres over for alle konkrete ytringer, der viser indfølt forståelse for eller ligefrem undskylder voldsfantasier.

Derfor er det positivt, at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, nu har lagt klart afstand til den infame kronik, som sognepræsten Sørine Gotfredsen skrev i Berlingske i søndags:

»Hun har bevæget sig for langt ud i denne sag«, lød afvisningen fra Kjærsgaard.

Hermed markerer Dansk Folkeparti, glædeligt, at der er en grænse for, hvad der skal accepteres af udsagn, der relativerer vold.

Som formand for et veletableret demokratisk parti udstiller Kjærsgaard dermed også, hvorfor nogle af de mest skingre udfald mod Dansk Folkeparti må afvises som tossede.

F.eks. argumenterede filminstruktøren Christian Braad Thomsen forleden her i Politiken for, at »man ikke bør tælle Dansk Folkepartis stemmer med, for det er ikke et stuerent parti«. Sådanne udfald forvirrer debatten om, hvor grænsen skal trækkes i et demokrati.

For selvfølgelig skal Dansk Folkeparti have lov til frit at diskutere og repræsentere deres særlige opfattelser af hvad som helst, herunder også de kulturkonflikter, der følger med en mere forskelligartet befolkningssammensætning. I stedet for at dæmonisere demokratiske partier er der grund til at minde om den norske statsminister Jens Stoltenbergs opfordring til endnu »mere åbenhed, mere demokrati«.

Øget tolerance skal imidlertid ikke forveksles med eftergivenhed over for antidemokratisk ekstremisme. Og Dansk Folkeparti gør det for let for sig selv ved at afskrive tragedien som en isoleret hændelse.

Reaktionerne efter terrordrabene på 77 børn, unge og voksne i Norge har om noget udstillet, at gerningsmanden ikke står alene med sit had mod det moderne og forskelligartede nordiske samfund.

Den bekvemme forestilling om, at Anders Breivik gik amok som en ensom galning, er blevet modbevist af de mange tilkendegivelser, ikke mindst i den danske debat, hvor både offentlige debattører og anonyme bloggere har udvist udstrakt fornemmelse for motivet bag barbariet og hans opgør med ’kulturmarxisterne’.

LÆS OGSÅ

Massemorderen står desværre ikke alene med sin forestilling om, at demokratiet ikke kan rumme de kultursammenstød, som indvandringen skaber, og som derfor vil føre til voldelige reaktioner.

Kombinationen af had mod unge kosmopolitter og desillusionen over demokratiet er tydeligvis udbredt i dagens debatlandskab, særligt i blogosfæren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øget tolerance skal ikke forveksles med eftergivenhed over for anti-demokratisk ekstremisme



Og for alle de politikere og debattører, der i de senere år har modtaget regelmæssige trusler og/eller hademail, er figuren velkendt: Opløsningen af den kristne og nationale kulturarv er dhimmiernes skyld; de nyttige idioter, der i første omgang har inviteret horder af fremmede ind og nu bøjer af over for krav om særbehandling.

Den nye dommedagsfortælling om, at Europa balancerer på kanten af borgerkrig, er ved at være lige så udbredt blandt yderligtgående højrefløjsskribenter som forestillingen om kapitalismens kollaps, hvor proletariatets diktatur vil gribe til våben, tidligere var helt ude på den yderste venstrefløj; eller som det islamistiske fatamorgana om et globalt kalifat er i dag.

Fælles for de tre krigsbilleder er, at deres tilhængere mener, at demokratiet har spillet fallit, og at borgerne skal vækkes til kamp gennem spektakulære aktioner.

LÆS OGSÅ

Men ligesom voldsromantikere på venstrefløjen, der udviste forståelse for f.eks. Rote Armee Fraktion, og nyfascister fra islamistiske miljøer, der er ivrige for at forklare rationalerne bag f.eks. terrorangrebet 11. september 2001, berettiget er blevet stillet til regnskab, ja, så skal højreekstremisterne også mødes med klar tale.

Ikke for at forhindre en tiltrængt forståelse af ragnarok-romantikken, men ganske enkelt for ikke at lade demokratiet opløse i relativisme. Forhåbentlig vil Dansk Folkepartis sporskifte være med til at styrke den akutte kamp mod ekstremismen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce