For de mere end fire millioner vælgere, som på torsdag går i stemmeboksen, vil valget få konsekvenser. Det er langtfra ligegyldigt, om danskerne stemmer på den ene eller den anden fløj. Vinder de blå, vil Dennis fra Bredsten fortsat kunne købe halvanden liter Coca-Cola til favørpris. Vinder de røde, vil det blive dyrere at være millionær. Vinder de blå, vil Jan Fog fortsat kunne køre gratis ind i storbyen i sin Cadillac. Vinder de røde, bliver det dyrere at købe cigaretter. Og sådan kunne man blive ved. Valget står for en gangs skyld mellem to klare alternativer, hvor rød og blå ikke bliver til grå. Folketingsvalget får betydning for danskernes privatøkonomi. Der er dog ingen, det får så stor betydning for, som dem, der i dag sidder på samfundets skyggeside – dvs. de fattige, de udstødte, de marginaliserede; dem, der af et kynisk VKO-flertal er blevet parkeret på politisk bestemte lavindkomster, de hverken kan leve eller dø af. For dem kommer torsdagens folketingsvalg til at betyde alverden. Vi har ikke hørt så meget til dem i valgkampen, men de bliver flere og flere. Mere end 200.000 mennesker i Danmark lever i dag under OECD’s fattigdomsgrænse på 50 procent af midterindkomsten.
Næsten 60.000 børn vokser op i fattige hjem. Og ser man alene på de familier, der lever i såkaldt langvarig fattigdom (i mere end tre år) for under 40 procent af midterindkomsten, taler vi om 107.000 personer. Af dem er 24.000 børn.
