Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Simon Fals (arkiv)
Foto: Simon Fals (arkiv)

Druktur. Prag i uge 7 giver indblik i den danske ungdomskultur.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem vil da være party-killer?

I uge 7 bliver danskerne forarget over unges drukvaner. I årets øvrige 51 uger gør vi ingenting.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver nærmest sendt live-tv fra den danske ungdoms drukfester i disse dage.

Op mod 10.000 unge gymnasieelever er taget på ferie i Prag for at holde en stor våd vinterferiefest. Både dansk politi og dansk presse er fulgt med, så hele Danmark lige nu kan følge direkte med i en ungdomskultur, som næppe virker opmuntrende på særlig mange.

I uge 7 bliver det på den måde synligt, at danske unge har europæisk rekord i druk og drikker i gennemsnit dobbelt så meget som andre unge i Europa.

LÆS OGSÅ

Det er ikke en drukrekord, man når at hente på en intensiv uge i Prag. Prag er blot et udstillingsvindue på en problemstilling, som vi – forældre, lærere, unge, sundhedsmyndigheder, politikere – måske skulle bruge noget tid på i årets øvrige 51 uger.

At finde en syndebuk
Sidste års kollektive drukferie i Prag gik galt og trak overskrifter om hærværk, knivstikkeri og anholdelser. Den danske ambassade i Prag havde ikke færre end 2.500 telefonopkald fra bekymrede forældre. Og oplevelsen af drukturisme gjorde indtryk på langt flere end de direkte involverede. Ikke mindst på det tjekkiske politikorps og den danske ambassadør, som udtalte, at de aldrig havde oplevet noget lignende.

Som det sker, når noget går galt, begyndte placering af skyld og ansvar helt automatisk. Er det forældrenes skyld? Skyldes det manglende opdragelse? Er det rejsebureauerne, der svigter deres ansvar, eller er det en drukkultur, som gymnasierne fremelsker ved at holde fredagsbar og gymnasiefester, hvor de unge drikker igennem? Eller er det slet og ret de unge, der bare må tage ansvar for at opføre sig ordentligt?

Måske skulle man i år droppe blame-gamet og i stedet i fællesskab arbejde for at justere den danske ungdomskultur en anelse, så de danske unge smider alkoholførertrøjen – ikke blot i Prag, men også herhjemme.

Den største udfordring for denne justering er, at ingen ønsker at være party-killer. For man havner nemt i rollen som puritaner og den sippede, hvis man argumenterer for grænser eller forbud. For unge har jo altid drukket, vi har jo selv drukket, da vi var unge, og hvis man laver regler, så foregår drikkeriet jo bare i skjul og ...

Men det kan undre, at danske forældre helt frivilligt stiller deres børn til rådighed i et europæisk drukkapløb, hvor vi med vores rummelige adfærd har gjort dem til vindere i usund drukkultur. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at børn, hvis forældre synes, at det er okay, at de drikker, indtager op til ti gange så meget alkohol som børn, hvis forældre er klart imod.

Alkoholpolitik

Det kan undre, at samtlige danske gymnasier serverer alkohol til deres fester, når gymnasielærerne er enige om, at det går ud over gymnasieelevernes præstationsevne, når der har været fest.

Rektoren fra Ørestads Gymnasium har forsøgt at argumentere for et alkoholforbud på gymnasier, fordi det går ud over skolegangen, fordi adskillige gymnasieelever er under 18 år, og fordi der ikke findes andre steder i verden, hvor der på ungdomsuddannelser serveres alkohol. Men han kan hverken hente opbakning på sin egen skole eller hos andre gymnasierektorer. Han er rektor alene i drukverdenen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Argumentet imod er, at sådan er den danske ungdomskultur, og det kan man ikke bare ændre. Men hvad nu, hvis man ville? For det er da underligt, at unge skal være 18 år, før de må købe alkohol på et værtshus, men gerne må på deres skole, hvor de jo egentlig er for at lære?

Bekymringen for et forbud er, at det vil gå ud over gymnasiets sociale liv, hvor alkohol ofte er en vigtig ingrediens. Men kig på efterskolerne. Hvis der er noget, de er kendt for, så er det netop kvaliteten af det sociale liv, og på efterskoler er der totalt alkoholforbud.

LÆS MERE Det kan undre, at danske politikere, som ellers har så travlt med initiativer, der skal sikre uddannelseskvalitet, bare lader de unge drikke igennem på ungdomsuddannelserne, selv om al forskning dokumenterer, at det påvirker uddannelsen negativt. Og at de samme politikere ikke ønsker at lytte til FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO), som slår alarm over danskernes alkoholforbrug og anbefaler højere afgifter på øl og vin og en højere aldersgrænse, så man skal være fyldt 18 år, før man må købe øl og vin.

På få år er det lykkedes at ændre danskernes rygekultur, fordi man ville. Man kan også ændre danskernes drukkultur, hvis man vil. Der er i hvert fald ikke andre end os selv til at gøre det.

ANETTE CLAUDI

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden