Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivtegning: Mette Dreyer
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Signatur: Der er gået inflation i gymnasiets 12-taller

Fokus på karakterer er ødelæggende – så sæt fokus på læring i stedet.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der sker mærkværdige ting ude i den danske gymnasieskole i disse år. Mens de videregående uddannelser sukker og mukker over, at de unge bliver fagligt svagere, bliver de unges gymnasiekarakterer kun bedre og bedre. Faktisk er der tale om en stille revolution – nærmest årets største uddannelseshistorie – hvis man alene kigger på karaktererne. For hold nu fast, i løbet af bare 6 år – fra 2010 til 2016 – er andelen af uddelte 12-taller steget med næsten 50 procent på de danske gymnasiale uddannelser.

Det viser en ny undersøgelse af karakterudviklingen, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i sidste uge. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forsøgte i Jyllands-Posten selv at nedtone betydningen af det utrolige karakterløft – med henvisning til at vi sandelig har »et godt og velfunderet karaktersystem«.

Hvorfor har lærerne og censorerne uddelt så mange 12-taller? Er det monstro, fordi eleverne bare er blevet så meget dygtigere de seneste 6 år? Næppe

Hun sagde også, at hun da var glad for, at der var flere elever, der placerede sig i toppen på karakterskalaen, men tilføjede så: »Det ser ud til, at der måske er flere, end man kunne ønske sig, og så må man jo prøve at evaluere på det«.

Hvabehar? Flere, end man kunne ønske sig? Her har titusinder af gymnasiaster gjort deres ypperste for at komme øverst på karakterskamlen, og så får de at vide af landets undervisningsminister, at de har gjort det for godt.

Jo, der sker altså mærkværdige ting ude i den danske gymnasieskole.

Det er ikke let at vide, hvad der er årsagen til elevernes markante 12-tals fremgang. Ser man gymnasieelevernes gennemsnit, er også dette buldret frem, fra 6,6 i 2010 til 7,1 i 2016. Dette kan ifølge ministeriet delvis forklares med, at flere elever har taget A-fag (det, der i gamle dage hed højniveaufag) og derfor får den såkaldte A-bonus, hvor man kan gange sit gennemsnit med 1,03 (ved et ekstra A-fag) eller 1,06 (ved to ekstra A-fag).

Ja, ganz schön kompliziert.

Men stigningen i antallet af både 10- og 12- taller er så markant, at dette – også i forhold til det himmelfarende gennemsnit – står tilbage som en vigtig del af forklaringen. Så hvorfor har lærerne og censorerne uddelt de mange 12-taller? Er det monstro, fordi eleverne bare er blevet så meget dygtigere de seneste 6 år? Næppe.

Årsagerne til lærernes rundhåndede karakterer er efter alt dømme strukturelle. Her er et par bud og et par løsninger:

Højere krav på drømmestudier. Karakterkravene til de videregående uddannelser slår hele tiden nye rekorder. Sidste år var det hver femte universitetsuddannelse, der krævede et snit over 9. Og når det gælder de mest populære uddannelser, har snittet for længst sprængt 12-skalaen som følge af elevernes mulighed for at gange deres gennemsnit. Det er således mere end tænkeligt, at dette er med til at øge lærernes motivation til at give deres elever 12-taller – hvis eleverne ligger lige på vippen mellem 10 og 12.

Løsning: Lad være med at basere optaget på de mest søgte uddannelser alene på karakterer, men optag i stedet de studerende på baggrund af samtaler og test.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uddannelse frem for dannelse. Det er en gammel sandhed, at kvikke elever godt ved, hvordan en minimal arbejdsindsats kan føre til en maksimal karakter. Holder man fokus på pensum og rækker fingeren i vejret på velvalgte tidspunkter, er topkarakteren hjemme. Og man kan da levende forestille sig, at eleverne rent faktisk har klaret sig bedre i løbet af de seneste 6 år og fortjent de mange 12-taller – i hvert fald ud fra de specifikke faglige krav, de bliver mødt med. For mon ikke mange (af de kvikkeste) elever har tænkt, at de hellere vil læse en ekstra gang på pensum frem for at læse en ekstra bog (der ikke står på pensumlisten)? Altså den der ekstra bog, som ville have gjort de kvikkeste elever lige lidt skarpere, klogere og mere dannede, når de skulle læse videre på universitetet.

Løsning: Skru ned for frekvensen af karaktergivning, så den halvårlige ’afregning’ ikke bliver decideret ødelæggende for elevernes læring og dannelse.

Performancekultur – blandt lærere. I en tid, hvor alles øjne er rettet mod karakterer, ville det være mærkeligt, hvis ikke også rektorernes øjne var rettet mod de enkelte læreres performance. I folkeskolen er der nogle ret så konkrete performancemål for de enkelte klasser (de såkaldt operative resultatmål). Dette er ikke gennemført ved lov i gymnasiet, men mon ikke det allerede i dag er en del af praksis? Engang var det et adelsmærke for en gymnasielærer at være kendt som ’03-Sørensen’. Det er det ikke i dag – for er den gal med Sørensens undervisning?

Løsning: Når der på 6 år har været en næsten stigning i uddelte 12-taller på næsten 50 procent, er det tid at tage en snak ude på de enkelte skoler. Om at lærerne skal dæmpe begejstringen – og ikke skal være bange for at give et 10-tal i stedet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden