De fyldige duftende roser i sarte lyserøde og orange nuancer skaber en så overdådig ramme om havemøblerne i min lejede byhave, at jeg et øjeblik føler mig som en dronning, mens jeg klipper buketter. En dronning uden slot ganske vist. Men alligevel – det er en følelse af ren foræring at klippe buketter af blomster på tornegrene, og det gør ingenting, at der er ukrudt mellem buskene og sikkert både meldug og stråleplet på vej.
Er det lyden af nabobørnenes glade stemmer? Eller er det en bestemt roses særligt krydrede duft, der pludselig sender mig tilbage til engang, hvor ukrudt og bekymring for kommende sygdomme i haven var en større plage? I hvert fald husker jeg en sommerdag for næsten 17 år siden, hvor jeg stod på samme måde, bøjet over et lige så frodigt rosenbed i en anden have med en anden saks, og oplevelsen var en anden.
