I tusindvis af år har Månens indflydelse på menneskets adfærd været en del af folketroen overalt i verden. En anden og nyere form for månemyter er, at amerikanernes månelandinger slet ikke fandt sted, men blot var et stort fupnummer. Det er bl.a. for at imødegå disse konspirationsteorier, at Nasa har kortlagt de seks Apollo-landingssteder på Månen med særlig høj opløsning, således at de kunne vise, at det amerikanske flag stadigvæk står på Månen, at der er fodspor fra astronauterne og hjulspor fra månebilerne. Men på trods af det er der ifølge nogle undersøgelser stadigvæk omkring 20 procent af amerikanerne, som holder fast i, at månelandingerne var fup.
Det er på sin vis tankevækkende, at grunden til, at det er nemt at bevise, at der har været astronauter på Månen, er, at astronauterne var nogle ’skovsvin’. Det indgik ikke i planerne for månemissionerne, at man skulle tage tingene med tilbage eller rydde op efter sig. Det var så at sige ikke i fokus på det tidspunkt. Det, der var i fokus, var at få astronauterne tilbage i godt behold og så parkere de forskellige instrumenter på en måde, så man kunne komme tilbage og benytte dem til yderligere forsøg.
Jeg bliver ofte spurgt, om der virkelig har været astronauter på Månen, og til det svarer jeg altid uden at blinke: »Ja, det er der slet ikke noget tvivl om«. Det overrasker nogen, at jeg er så sikker i min sag, men jeg er slet ikke i tvivl. For hvis man bare et kort øjeblik tænker over, hvor mange mennesker der skulle være involveret i at dække over en sådan konspiration, så bliver det flere tusinde. Min erfaring med mennesker er, at de fleste er ret dårlige til at holde på en hemmelighed – specielt hvis en afsløring kan gøre dem berømte og ikke skader nogen. Så i virkeligheden må de, der tror på, at det er en mulighed, have en utrolig stor tiltro og tillid til andre mennesker, hvilket på sin vis er ret positivt.
Lige siden midten af 1970’erne har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa måttet slås med vedholdende rygter om, at månelandingerne fra ’Apollo 11’ og fremefter var et svindelnummer, og at alle de film og fotos, der er blevet vist fra Månen, i virkeligheden er optaget i et hemmeligt studie i Nevadas ørken. Rygterne fik virkelig fart i 1976, da den amerikanske ingeniør Bill Kaysing udgav en bog, hvori han påstod, at månelandingerne var blevet forfalsket. Undersøgelser havde nemlig vist, at de var umulige at gennemføre, men Nasa var nødt til at levere et eller andet for at beholde deres bevillinger. Kaysing arbejdede dengang i RocketDyne, der havde leveret motorer til månemissionerne, så hans ord havde en vis vægt.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.