Imran Rashidhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Imran Rashidhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Debatindlæg af
Marie BrixtofteAutoriseret psykolog
Imran RashidSpeciallæge
David MadsenAutoriseret psykolog
Når børn i mistrivsel sidder hjemme foran skærmen, mister de ikke kun søvn og fællesskab – de fastholdes i en ond spiral af undgåelsesadfærd, mens algoritmerne tager over.
Psykologer og speciallæge råber op om skolevægring:Vi glemmer at kigge mod Silicion Valley
Lyt til artiklen
Henter...
Det skærer i hjertet at se dokumentaren ’Skolens tabte børn’. Vi ser børn, der langsomt forsvinder ud af fællesskabet, mens forældre og lærere kæmper i afmagt. Vi ved, at når et barn ikke kan komme i skole, handler det aldrig om dovenskab eller trods. Det er barnets måde at stresssygemelde sig selv på.
Kroppen og psyken siger fra og rammer ikke kun barnet, men hele familien. Søskende, der også lider under den ændrede hverdag. Forældre, der skiftevis bliver desperate, bekymrede, vrede eller rådvilde. Det efterlader forældrene i en pinefuld tvivl: Var det vores skyld? Samtidig er magtesløsheden ikke kun over for barnet, men også over for systemet. For ligesom et barn har brug for en voksen, så har man som forældre i krise også brug for at blive grebet, når man endelig rækker hånden ud efter hjælp.
Imran Rashidhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
