Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Foto: Lars Just

Snart skal vi stemme. Vi må stemme for at beskytte vores jord, vores drikkevand og vores kroppe mod den gift, som man snart ikke kan flygte fra i et af verdens mest intensive og industrialiserede landbrug.

Nogen tænker sikkert: Hvorfor flytter I ikke? De andre kom først. Mit første svar er: Jeg kom også først

Foto: Lars Just
Lyt til artiklen

Jeg hopper fra tue til tue for ikke at ramme jorden. Det er den nervepirrende leg, vi ofte leger, en masse børn og voksne i børnehaven. »Død«, råber én af de andre, da jeg snubler og vælter ned på jorden. For jorden er giftig.

Jeg er også giftig. Mine børn er giftige. Deres kroppe, organer, blodet i deres årer. Jeg forsøger famlende at lave små øer af kompensationer, som vi klæber os til for ikke at falde i: Køber filter til vandhanen, økologiske råvarer, dyrker egne grøntsager, fravælger tøj, køkkenredskaber, legetøj, der indeholder PFAS og andre kemikalier. Men det er bagateller i det store billede, som kun kortvarigt kan afværge min frygt for både min egen, de næste generationers og jordens fremtid. Så ingen råber »død« helt endnu.

Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her