Det har været en uge fyldt med halløj. Og her mener jeg ikke »livlige eller urolige begivenheder, som tiltrækker sig stor opmærksomhed«, som der står i ordbogen under halløj som navneord.
Denne form for halløj lyder meget gammeldags og bringer mig på et splitsekund tilbage til min barndoms tv og den engelske sitcom ’Halløj på badehotellet’, som serien i en typisk 1980’er-oversættelse af ’Fawlty Towers’ hed. Nej, det halløj, jeg har mødt utallige gange den seneste uge, er tværtimod meget moderne og siges ofte af den yngre del af befolkningen.








