Peter Odelhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Peter Odelhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Det lugter af gærende mandekrop og nyvasket linned, der er krig og kærlighed og et skrig, som genlyder gennem hele denne intense og livfulde franske familiesaga fra ’der var engang’.

5 hjerter: Det er så kompakt, så intenst, ja, et mægtigt lille værk, hun har skrevet

Marie-Hélène Lafon (f. 1962) er vokset op på sine forældres bondegård  i Auvergne. Det franske landskab er centralt i hendes bøger.
Marie-Hélène Lafon (f. 1962) er vokset op på sine forældres bondegård i Auvergne. Det franske landskab er centralt i hendes bøger.
Lyt til artiklen

En lille dreng, barfodet og tidligt på færde i en vågnende landlig husholdning; kvinder, der har været endnu tidligere oppe denne aprilmorgen i 1908 for at sætte vand over til storvask. Det unge liv, det spæde forår, ja det helt nye århundrede ligesom dirrer af forventning. Tyst lister han rundt, men inde i hovedet larmer tanker og drømme om jordbærbede, latter og dagen, som er ved at begynde. For Armands elskede barnepige er hentet ind fra sit liv som gift kvinde for at hjælpe til, og dér er hun jo, herlige Antoinette:

»Hun går frem og tilbage med favnen fuld af linned, hendes fine hår er rødt, Antoinette er rødhåret, ikke en rødtop, han kan ikke lide det ord, som hans far af og til bruger. Antoinette er rødhåret som den ræv, han og hans mor så sidste vinter, da de gik hen over den store sæter en snevejrsaften«.

Peter Odelhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her