Vi ved det jo godt: Søvn er vigtig. Det er forudsætningen for trivsel, mentalt overskud og fysisk helbred. Alligevel har søvn ofte haft status som samfundsvidenskabens stedbarn – et område overladt til det enkelte individ. ’Vi kan da ikke vade ind i folks soveværelse og blande os i deres søvn’, lyder det ofte.
Men måske bør vi netop gøre det. Ikke bogstaveligt – men strukturelt. For søvn er ikke kun et privat anliggende. Den er et fælles anliggende. Vi ved, at 10–15 procent af os lider af kronisk søvnløshed. At op mod en tredjedel af befolkningen sover mindre end de anbefalede syv timer hver nat. Og vi ved, at konsekvenserne ikke kun mærkes individuelt, men i hele vores fællesskab – i skolen, på arbejdspladsen, i familier og i det offentlige rum.
