0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordmann, rødgran, øko eller plastik: Hvor grønt er dit juletræ?

Op til jul bliver der solgt 1,5 million juletræer i Danmark. Her er de fire mest almindelige typer.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordmannsgran

Fire ud af fem juletræer i Danmark er nordmannsgran. Juletræer opsuger 10-15 kilo CO2, mens de vokser, og er derfor ikke til stor belastning for klimaet. Det er til gengæld transporten af træerne, hvis de skal langt. Herhjemme sendte danske juletræsproducenter sidste år 10 millioner juletræer ud af landet, hvilket svarer til 9 ud af 10 danske juletræer. Over halvdelen sendes til Tyskland og de øvrige europæiske lande, men også så langt væk som Hongkong og Forenede Arabiske Emirater.

Det konventionelle danske juletræ er hårdt ved miljøet og naturens økosystemer, fordi produktionen kræver gødning og sprøjtemidler, som giver risiko for nedsivning af blandt andet pesticider til grundvandet, for at holde skadedyrsangreb nede og sikre den rette farve og facon på træet. Mængden af kunstgødning og sprøjtemidler som for eksempel Roundup i dansk juletræsproduktion er dog vigende.

Rødgran

Kun hvert femte juletræ herhjemme er en rødgran.

Rødgran vokser hurtigere end nordmannsgran og er derfor også billigere og lidt bedre for miljøet, blandt andet fordi der bruges mindre kunstgødning under produktionen.

Rødgran er mere varme- og tørkefølsom og taber derfor hurtigere nålene end en ædel- eller nordmannsgran, når det kommer ind i stuen.

Opfattes af mange danskere som det oprindelige og mest traditionelle juletræ.

Økologisk grantræ

Er oftest af typerne rødgran og nordmannsgran. Miljøpåvirkningen fra økologisk dyrkede juletræer er markant mindre sammenlignet med den konventionelle dyrkning. Den økologiske produktion sparer miljøet for sprøjtegifte og kunstgødning, som kan forurene naturen og sive ned i grundvandet.

Der bliver dyrket cirka 24.000 hektar juletræer i Danmark. Af dem er kun 300-350 hektar økologisk produktion, men der kommer stadig større arealer til.

I Danmark er kravene til økologiske juletræer højere end i resten af Europa. Hvor man i resten af Europa kan lægge om til økologisk juletræsproduktion på 3 år, skal danske økotræer dyrkes fra økologiske frø. Derfor er træerne på mange nyomlagte arealer kun cirka 5 år gamle i dag og dermed ikke store nok endnu.

Et økologiske juletræ er typisk dyrere end et konventionelt. Priserne nærmer sig 250 kroner per meter inklusive levering, hvis man bestiller dem på nettet. Købes typisk af unge og børnefamilier i landets større byer, hvor efterspørgslen er stigende.

Plastiktræ

Det prisvenlige alternativ til et naturligt juletræ, fordi det kan tages frem år efter år og ofte kan erhverves til samme pris som et grantræ.

Samlet har plastiktræet et højere CO2-aftryk end juletræer af gran – 160 kilo – som skyldes plastikproduktionen samt transporten, som oftest er fra Fjernøsten. Derfor skal man man bruge sit plastiktræ mindst 10 år, før det svarer til klimabelastningen fra et grantræ. Et plastiktræ er i princippet uforgængeligt, men typisk holder det kun 5-6 år, før det er gået i stykker eller af andre årsager bliver smidt ud.

I USA har omkring en tredjedel af befolkningen intet træ, en tredjedel har et naturligt træ, og en tredjedel har et plastiktræ. Plastiktræernes popularitet i USA skyldes, at man typisk har juletræ allerede fra højtiden thanksgiving i november og af hensyn til holdbarheden derfor bruger plastiktræer. I Norden har vi typisk juletræ i en uge eller to frem til senest helligtrekonger i januar.

Hvis dit træ skal være af plastik, så vælg et træ af god holdbarhed, der ikke er fremstillet af pvc. Lad træet gasse af udendørs først, så det ikke afgiver kemikalier til rummet. Og vælg et træ uden indbygget lys, så det kan sendes til plastikgenbrug, når du en dag er færdig med at bruge det.

Kilde: Coop Analyse, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Juletræer og Københavns Universitet m.fl.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden