0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Faglig direktør for Infektionsberedskab i Statens Serum Institut Kåre Mølbak er regeringens centrale epidemirådgiver.

Kåre Mølbak: Jeg kan godt forstå, at nogen synes, at det er voldsomt og skræmmende at holde fysisk afstand i lang tid

Det er ikke noget, vi ønsker, men noget, som kan være nødvendigt for at holde epidemien nede, siger Kåre Mølbak. Han forstår godt, at det kan være et svært budskab at fordøje for ikke mindst ældre og unge mennesker.

Forbrug og liv

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi skal finde andre måder at være sammen på end tæt fysisk kontakt. Sådan lyder det fra Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskabet på Statens Serum Institut. Han udtaler sig for første gang siden et meget omtalt interview med Berlingske om, hvor lang tid vi skal holde afstand til hinanden og begrænse fysisk kontakt.​

»Jeg vil starte med at sige, at jeg godt forstår, at nogen synes, det er voldsomt og skræmmende at holde fysisk afstand i lang tid, for nærhed betyder meget for mange mennesker. Ældre, som er isoleret, og unge, der savner fællesskaber, hvor mange giver kram og er tæt sammen fysisk«, siger Mølbak.

»Når vi siger, at der kan gå lang tid med fysisk afstand, er det ikke noget ønske, vi har, som noget godt, men det kan være nødvendigt for at holde epidemien nede. Så må vi finde andre måder at være sammen på«, siger Kåre Mølbak.

Han understreger, at han ikke kan sige, hvor længe vi skal holde fysisk afstand, da det blandt andet afhænger af, hvordan epidemien udvikler sig hen over sommeren, en mulig behandling og vaccine, og hvordan virus udvikler sig, altså om den bliver til en mere almindelig og mindre alvorlig forkølelsesvirus.

Udtalelser fra Kåre Mølbak har i den grad sat sit præg på dagsordenen i dag, hvor mange har reageret på udsigten til at holde fysisk afstand i et år. Det gælder privatpersoner, særligt ældre og andre i risikogrupper, men i lige så høj grad arrangører af eksempelvis koncerter og sportsbegivenheder, der kan se udsigten til normal indtjening fortone sig i horisonten. Det betyder, at vores normale liv kan være langt væk. Måske skal vi vænne os til at lade være med at give knus, trykke hånd og invitere mange mennesker til fødselsdag i en længere periode end blot få måneder.

»Vi ved ikke, hvordan virus opfører sig. Om den muterer og dermed bliver en almindelig forkølelsesvirus som andre typer af coronavirus. Vi ved heller ikke, om den svækkes, hvis vi får en god sommer. Men hvis den opfører sig på samme måde fremover, som den gør nu, så tænker jeg, at vi skal holde afstand, indtil vi får en effektfuld vaccine,« sagde Kåre Mølbak i et interview til Berlingske.

Den flade og lange kurve

Verden over er flere forskerhold begravet i arbejde med at udvikle en vaccine mod covid-19. Nogle viser lovende foreløbige resultater. Men uanset hvad er den næppe klar lige foreløbig. Regeringens epidemirådgiver, Kåre Mølbak, har tidligere vurderet, at der under alle omstændigheder vil gå mindst et år, før der er en effektiv vaccine, som kan bruges på mennesker.

Samtidig understregede Mølbak i interviewet, at der er sket i et skred i vores adfærd hen over påsken, således at vi i mindre grad holder social afstand end i begyndelsen af nedlukningen. Det er ifølge Mølbak »bekymrende«.

Svaret skal ses i lyset af, hvordan coronaepidemien i Danmark har udviklet sig de seneste uger. Da regeringen 11. marts satte gang i den store nedlukning af Danmark, var det for at undgå et skrækscenarie, som man på daværende tidspunkt så udspille sig i Italien. Uden et indgreb risikerede vi at slå ind på den berømte røde og stejle epidemikurve, hvor sygehusene ville blive så overbelastede, at de ville få svært ved at behandle alle covid-19-patienter og samtidig have senge og hænder til at behandle andre patienter, der ikke kan vente på hjælp.

Men som konsekvens af nedlukning og social afstand slog Danmark ind på den grønne og flade epidemikurve. Ovenikøbet ser det ud til, at smitten og indlæggelser i Danmark er banket så meget i bund, at vi er på en endnu mere sundhedsmæssig skånsom epidemiudvikling end den grønne. Nogle taler om en blå, meget flad kurve.

Denne milde epidemiudvikling betyder ifølge sundhedsmyndighederne, at vi skal indstille os på en længerevarende epidemi, som måske løber resten af året. I den periode gælder det om at holde smitten væk fra sårbare grupper, samtidig med at samfundet gradvist bliver åbnet, uden at smitten løber løbsk. Det er det, vi har set de første skridt til med åbning af skoler, daginstitutioner og senest liberale erhverv som frisører og fysioterapeuter.

Ifølge Kåre Mølbak har social afstand vist sig at være et supervåben i kampen mod coronavirus. Det skyldes, at den ny virus i et vist omfang smitter, inden den smittede selv udviser symptomer. Det betyder, at man ikke som udgangspunkt er sikret mod at smitte andre, blot man isolerer sig, når man har symptomer. Derimod er det effektivt at begrænse fysisk kontakt og holde social afstand, også når man ikke selv har symptomer, for da kan man allerede være smittebærer uden at vide det.

Ingen ved, hvordan epidemien ser ud om et år

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger, at det er umuligt at svare på, hvor længe vi skal indstille os på at holde afstand til hinanden.

»Jeg kan godt forstå ønsket om at få en dato, men den kan jeg ikke give, den kan ingen give. Er der noget, vi har lært om epidemien, er det, at den kan være uforudsigelig«, siger han:

»Der er ingen, som kan sige, hvor vi er henne i epidemien om et år«.

Annonce

Ministeren understreger, at vi i Danmark har grebet tidligt ind, og at befolkningen har optrådt »ekstremt ansvarligt«. Vi har ikke overdødelighed modsat mange andre europæiske lande, vores sundhedsvæsen er intakt, og vi har undgået et udgangsforbud. Men ingen ved, hvornår vi har en vaccine, en effektiv behandling, eller hvordan epidemien vil udvikle sig over sommeren.

»Derfor skal vi overholde retningslinjerne«, siger ministeren.

Kåre Mølbak er de seneste uger blevet en helt central person for danskernes hverdag. Det er således beregninger fra Statens Serum Institut, som danner det faglige grundlag for, hvilke beslutninger regeringen og Folketinget tager om den gradvise genåbning af samfundet.

Beregningerne er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, da udviklingen af epidemien afhænger af, hvordan vi opfører os. Senest vakte det opsigt, da Kåre Mølbak i sidste uge i et ekstra notat til politikerne understregede, at det ifølge hans vurdering ikke var forsvarligt at åbne eksempelvis cafeer og restauranter, selv om smittetrykket ifølge de matematiske modeller mest sandsynligt vil holde sig under 1, hvorved epidemien langsomt vil dø ud, indtil samfundet er åbnet så meget, at smitten igen vil stige.

»Ud fra en realistisk vurdering af danskernes adfærd i fællesskaber kan det på nuværende tidspunkt ikke anbefales ud fra en sundhedsfaglig vurdering at gå så langt som til at åbne for café- og restaurationslivet samt højskoler, efterskoler og den del af fritidslivet, der er baseret på større fællesskaber, hvor mennesker kommer i tæt kontakt«, skrev Mølbak i notatet, som politikerne sidste uge fulgte til punkt og prikke.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden