0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Moderne kærlighed

Kolbøtter og svingture giver børn selvtillid

Små daglige lege kan på kort tid gøre motorisk usikre børn selvkørende og sikre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MARTIN BUBANDT
Foto: MARTIN BUBANDT

Nyttig leg. Allan Degenkolv Andersen lægger an til en af dagens kolbøtter med datteren Ida. De første syv måneder af sit liv forholdt Ida sig helt passiv og lod sig underholde.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En daglig svingtur, et par kolbøtter og en omgang rullen rundt på gulvet kan være en gave for livet til dit barn.

De små lege, der styrker motorikken, kan afgøre, om barnet bliver blandt de bedste på fodboldholdet og en af de aktive og eftertragtede legekammerater i skolegården. Eller om barnet bliver knap så begejstret for sport og vil foretrække stillesiddende sysler med indbygget risiko for overvægt.

»Mange børn er født med en umoden balancesans, hvilket kan være arveligt. Andre børn har dårlig motorik, fordi de ikke bevæger sig så meget. De bliver f.eks. kørt til og fra institution og skole og sidder mange timer foran tv og computer«, fastslår børnefysioterapeut Vibeke Winter, som i 20 år har arbejdet med helt almindelige børn, som er motorisk usikre. Og dem er der kommet flere af, kan hun konstatere. Vores travle livsstil medfører, at børn sjældent får den tid og tålmodighed, der skal til, når de selv skal gå, klæde sig på osv. Det er hurtigere for forældrene at hjælpe, bære og fragte barnet i det daglige, men det stimulerer altså ikke barnets motorik særlig meget, påpeger hun og fortsætter: »Det glade budskab er så, at der sjældent skal særlig meget til for at styrke børnenes motorik. En række små daglige lege kan i løbet af blot nogle måneder gøre børnene motorisk alderssvarende. Jeg kan i mit arbejde se, at det betyder rigtig meget for børnene. De bliver gladere, får mere selvtillid og får flere kammerater, når de kan og tør det samme som deres jævnaldrende. Jeg møder børn helt ned til 10-måneders alderen, som sidder stille, er uden for legen og får deres legetøj taget af andre børn. Det stopper, når deres motorik kommer på niveau med de andres«, fortæller Vibeke Winter. Hun underviser og holder foredrag om børn og motorik, bl.a. for sundhedsplejersker, i institutioner og til forældremøder, og arbejder som børnefysioterapeut i Gentofte Kommune, hvor helt almindelige børn fra 0 til 6 år med behov for lidt ekstra motorisk stimulation kan komme og lege i en veludstyret gymnastiksal og få et program til træning derhjemme.





Lørdagslivs udsendte er på nippet til at synke ind i sort samvittighed over manglende motoriktræning med egne unger. Når Vibeke Winter fortæller om børns ideelle motoriske udvikling, står det pinligt klart, at børnene lå for meget på ryggen som spæde, og at de fik for meget hjælp til at sidde og gå i stedet for at blive lagt på maven og komme op at kravle og siden klatre og gå ved egen kraft. »Stop! Det nytter ikke noget at føle skyld over det. Du vidste det jo ikke før nu. Jeg vidste det heller ikke selv, da min ældste søn var lille, så han fik heller ikke den træning, som han havde brug for. Men nu ved du det, så nu har du ansvaret«, siger Vibeke Winter – også gerne til andre forældre, som fortvivler over, at de ikke har ofret nogle daglige minutter på at forbedre deres børns motorik. Men er løbet så kørt, når børnene for længst har passeret de 6 år og sidder sammensunkne foran diverse skærme? »Bestemt ikke. Bare se at komme i gang. Prøv nogle af øvelserne. De virker næppe så hurtigt og let som hos små børn, men de vil højst sandsynligt gøre fremskridt«, lover Vibeke Winter. Balancesansen udvikles allerede hos fosteret og stimuleres af moderens bevægelser, så har man af den ene eller anden grund ligget eller siddet stille en stor del af graviditeten, kan barnets motorik have brug for et styrkende puf for at udvikle sig alderssvarende efter fødslen. Og så skal børn ikke sidde så meget, som mange gør i dag. »Jeg ville ønske, at autostole sad naglet fast i bilen. Mange små børn sidder nærmest konstant i sådan en - hvad enten de sover eller er vågne. Fri for at sidde og sove sådan i timevis - og når børnene er vågne, skal de hellere ligge på maven og lære at løfte hovedet og komme op og kravle og siden gå ved egen kraft. Jeg møder mange småbørnsforældre med ondt i ryggen. De har gået foroverbøjet med deres barn i hånden i måneder, fordi barnet er motorisk usikkert og ikke har lært at komme op og gå selv«, siger Vibeke Winter. Hun understreger, at rigtig mange børn udvikler sig helt af sig selv uden træning i form af kolbøtter og svingture. Men det kan være svært at se, om ens barn har brug for en hånd til motorikken. »Hvis man er i tvivl, kan man prøve at lave øvelserne og se, hvordan barnet reagerer. Hvis barnet ikke bryder sig om dem, er det ofte et tegn på, at det har brug for dem i en periode«, slutter Vibeke Winter.















Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts