»Hvad man kan gøre sammen med sit barn, som har alle de elementer, som højtlæsningen har«.
Professor i børne- og ungdomspsykiatri, overlæge Kerstin Plessen, Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet, holder en lille pause og lader spørgsmålet hænge, da interviewet er ved at være slut.
Hun har netop opsummeret alle sine pointer om, hvordan højtlæsning påvirker børns mentale sundhed positivt, inden hun puster ud og svarer:
»Det er altså ikke ret meget«.
LÆS OGSÅ:
Ifølge overlægen, der bakkes op af flere andre læger og læseforskere, Politiken har talt med, styrker den daglige godnathistorie overordnet set barnet på tre afgørende punkter:
Det giver en kognitiv stimulering, der hjælper barnet til at forstå verden, lærer at fokusere og koncentrere sig om én ting og forholde sig i ro. Det udvikler evnen til refleksion og abstrakt tankegang og evnen til at indleve sig i andre menneskers verden.
Naturligvis styrker det sprogudviklingen, ordforrådet, formuleringsevnen og sikrer en bedre skoleparathed, hvorfor det nok også er det område, de fleste forskere med interesse for skole- og læringsmiljøer har interesseret sig for.
Men ifølge Kerstin Plessen er det faktisk tilknytning mellem barnet og den højtlæsende forælder, der nok styrker barnets mentale udvikling mest:
»Højtlæsning skaber et rum, hvor barnet af forældrene får en fuld og udelt opmærksomhed. Det styrker det, vi forskningsmæssigt kalder ’attachment’ eller på dansk tilknytning. Vi ved, at en tryg tilknytning mellem barn og forældre sikrer, at afkommet bedre kan kontrollere sine egne følelser og er mindre stresset, fordi barnet lærer at bruge den voksne til at spejle sig i«, siger Kerstin Plessen.
Læsning skaber tryghed
Børn får i løbet af opvæksten en mere eller mindre tryg tilknytning til deres forældre. Fra flere dyrestudier ved forskerne, at afkom, der vokser op i et utrygt miljø konstant har et højere niveau af stresshormonet kortisol i blodet. Det ender i hjernen og kan medføre, at hippocampus – den del af hjernen, der spiller en rolle for hukommelse og regulering af stressrespons – bliver mindre udviklet, ja ligefrem skrumper.
Groft sagt betyder det ifølge forskere, hvis resultaterne kan overføres til mennesker, at børn, der vokser op i utrygge hjem eksempelvis med alkohol, vold eller fraværende, utilregnelige forældre rent biologisk kan få sværere ved at holde koncentrationen, fordybe sig i leg og læring samt følge og løse skoleopgaver, fordi kroppen er i en kronisk, forhøjet stresstilstand, som også gør dem mere udsatte for stress senere i livet.
Ifølge Kerstin Plessen skal ingen tro, at højtlæsning er alle børneproblemers mirakelmedicin. Men højtlæsning sikrer i sin grundform en sund tilknytning mellem barn og voksen:
»Tilknytning til en sikker voksenperson tidligt i livet er grundlaget for, at vi kan håndtere de udfordringer, vi får senere i livet. Det er påvist, at der hos små børn udvikler sig et bånd mellem barn og forældre, en afhængighed, hvor barnet forventer, at den voksne tager sig af barnet. Barnet lærer at regulere sine følelser gennem denne relation, og det skaber tryghed. Det er jo ikke højtlæsning alene, der skaber den så vigtige tilknytning, men det er et rigtig godt redskab. Derfor bør alle børn få læst højt jævnligt«, siger hun.
Professor i børns mentale sundhed Carsten Obel, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet, opfordrer også til højtlæsning:
»Vi er sociale væsener, så det er svært at forestille sig, at højtlæsning ikke skulle være positivt både i forhold til tilknytning til forældrene og tryghed. Børn har brug for at udvikle tillid til sine nærmeste. Så højtlæsning kan sagtens være en lille, men dog vigtig brik i at påvirke den mentale sundhed på sigt«, siger han.
Kerstin Plessen henviser også til undersøgelser, der viser, at børn, der har haft en udsat opvækst og oplevet mange såkaldte ’utilsigtede hændelser i den tidlige barndom’ inden femårsalderen, har et påvist øget stressniveau:
»De har i høj grad brug for stabile relationer og højtlæsning giver en situation, hvor den voksne 100 procent fokuserer på nærværet med barnet. Men alle har godt af det«, siger hun.
Der kommer sjældent irettesættelser eller skæld ud, når der bliver læst bøger sammen, sådan som et barn kan opleve i dagligdagen, når alle skal ud af døren, og støvlerne endnu ikke er på.
»Ved højtlæsning kræver forældrene ikke noget af barnet. Det sikrer en positiv feedback, hvor barnet oplever, at det er ønsket, ’jeg vil bruge tid på dig’ uden at kritisere. Det har alle børn, uanset hvor de kommer, fra godt af«, siger professor Kerstin Plessen.
Begge overlæger pointerer, at der ikke findes videnskabelige studier, der direkte har undersøgt højtlæsningens betydning for den mentale og relationelle udvikling, udover vigtigheden for sprogudviklingen. Men de er begge helt overbeviste om, at højtlæsning er med til at sikre barnets mentale styrke og tryghed.
Flere læser højt
Det lader også til, at danskerne har fået øjnene op for højtlæsning. Mens 42 procent af 7-9-årige i 2004 fik læst højt af mor eller far mindst fire gange om ugen, så var der 48 procent, der fik læst højt i 2012, viser Kulturministeriets seneste Kulturvaneundersøgelse.
Kun 5 procent af de 7-9-årige danske børn får aldrig læst godnathistorier.
Højtlæsning for børn har fået markant øget opmærksomhed rundt om i verden de senere år.
I England har Red Barnet tidligere på året iværksat læsekampagnen ’Read On. Get on’, hvor højtlæsning for børn indgår som et vigtigt element, da det gør børn, særligt fra udsatte familier, skoleparate.
Forskere fra Newcastle University har i forbindelse kampagnen påvist, at syvårige børn, der dagligt får læst bøger højt af deres mor, har en sprogudvikling, der er tre måneder længere fremme end hos børn, hvor der går mere end en uge, inden mor åbner bogen.
Undersøgelsen viser også, og højst overraskende, at fars indflydelse på sprogudviklingen faktisk er langt større end mors, når han læser højt.
»At læse til eller med sine børn er en fordel for alle børn. Men jo tidligere forældrene starter, jo mere grundlæggende vil resultater og langtidseffekten være«, står der i rapporten, der ledersager kampagnen, hvis hovedbudskab lyder, ’hvordan læsning kan hjælpe børn til at flygte fra fattigdom’.
I USA viser undersøgelser af fireårige børn fra ikke fattige, ikke-boglige miljøer, at de udviklingsmæssigt er 1,5 år efter deres jævnaldrende.
Skotland indførte sidste januar det multisektoriale ”The Early Year Programme”, der skal gøre landet til det bedste sted i verden at vokse op.
På alle fronter – skoler, daginstitutioner, sundhedsvæsen og socialsektor – sættes der ind på, at de skotske børn får en bedre gang på jord end deres forældre. En lille brik i den store indsats er godnathistorier.
Hver dag spørger personalet i daginstitutionerne, om hver enkelt barn har fået en godnathistorie aftenen forinden. På den måde kan udvikling i højtlæsning måles lokalt, regionalt og nationalt.
»90 procent af alle børnene skal have en godnathistorie, da vi ved, at det hjælper den mentale udvikling og dermed på lang sigt børnenes sundhed«, siger Henri Burns, Chief Medical Officer i det skotske sundhedsvæsen og øverste rådgiver på sundhedsområdet for parlamentet i Edinburgh til Politiken.
Højtlæsning ælter hjernen
Danmark har i mange år haft et stort fokus på læsning og højtlæsningens mange kvaliteter. Fokus har primært været, hvordan læsning med børn kan fremme sprogudvikling og styrke børnenes evner, så de er skoleparate og klarer sig godt i skolen.
