Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jesper Juul blev især kendt for bogen 'Dit kompetente barn'.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske familieterapeut Jesper Juul er død

Jesper Juul var internationalt anerkendt for sine tanker om børneopdragelse og familieliv. Han døde torsdag.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske familieterapeut og forfatter Jesper Juul er død - 71 år.

Det skriver Odder Avis. Han døde torsdag efter længere tids sygdom.

Han var internationalt anerkendt for sine bøger og tanker om børneopdragelse og familieliv. Han var aktiv i mere end 15 lande verden over.

Jesper Juul havde kultstatus blandt tusindvis af danske forældre, som har læst hans bøger, herunder den populære ’Dit kompetente barn’ fra 1995. Eller er gået til hans foredrag og lyttet til budskabet om, at samværet i en familie bør bygge på ligeværdighed mellem børn og voksne.

Han blev i 2012 ramt af en invaliderende neurologisk sygdom. Det betød, at han blev lam fra brystet og ned.

Brevkasse hos nordmænd

Han var grundlægger og leder af Family-Lab, der er en international organisation, som tilbyder rådgivning til forældre og familier. Organisationen har blandt andet afdelinger i Danmark, Norge og Sverige.

I Norge var han i en periode også ansat hos aviserne Aftenposten og Dagbladet, hvor han tog imod spørgsmål fra læsere om børn og familieliv. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det lå ikke umiddelbart lige for, at Jesper Juul skulle gå den terapeutiske vej.

Efter realeksamen tog han hyre som kok på et skib. Siden fulgte job på land som opvasker, bartender og jord- og betonarbejder, inden han begyndte på Marselisborg Seminarium i 1966 med linjefag i historie og religion.

Senere fulgte studier i idéhistorie på Århus Universitet.

Et job på behandlingshjemmet Bøgholt i Aarhus åbnede dog hans øjne for børn og unge, der slås med en tung social arv.

På et kursus traf han den amerikanske psykiater og familieterapeut Walter Kempler og den danske børnepsykiater Mogens A. Lund, som siden blev hans lærere og terapeuter. Sammen med Mogens A. Lund og socialrådgiver Lis Keiser dannede han i 1979 Kempler Instituttet i Odder.

Han var også bosiddende i Odder den sidste del af sit liv.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Moderne kærlighed

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden