Illustration: Jens Mørch.

Illustration: Jens Mørch.

Sundhed

Let overvægtige lever længst

Et par kilo ekstra giver let overvægtige et længere liv, viser ny dansk forskning. Det har ændret sig siden 1970’erne – måske fordi vi er blevet bedre til at behandle følgesygdomme.

Sundhed

Overvægtige lever længst.

Ikke smældfede, ikke massivt overvægtige, men dog overvægtige.

Det er vigtigt, at vores resultater ikke tolkes som en opfordring til, at man nu kan spise lige så meget, man lyster. Eller at såkaldt normalvægtige personer skal spise mere for at blive overvægtige.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra Herlev Hospital og Københavns Universitet, som professor Børge Nordestgaard og kolleger har fået offentliggjort i Journal of American Medical Association ( JAMA), et af verdens førende lægevidenskabelige tidsskrifter.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er et såkaldt body mass indeks (BMI) mellem 25 og 30 defineret som ’overvægt’.

Nu viser det danske befolkningsstudie, at det sundeste BMI højst overraskende ligger på 27,0.

»Så dem, vi i dag går rundt og kalder overvægtige med et BMI på 27, ja de er faktisk dem, der lever længst. Derfor skal vi nok til at få et lidt mere nuanceret syn på vægt og overvægt«, siger professor Børge Nordestgaard.

BEREGN DIT EGETBMI(eksternt link)

Han mener, at tiden er inde til, at vi stopper med at piske os selv og hinanden unødigt meget i forhold til vægt.

»Vores studie viser i hvert fald, at der ikke er dokumentation for, at dét, der sundhedsmæssigt må interessere os allermest – hvor længe vi lever – hænger sammen med en såkaldt normal vægt«, siger han.

Professor, overlæge Kim Overvad, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, tidligere formand for Vidensråd for Forebyggelses arbejdsgruppe om overvægt og vægttab, kalder studiet »interessant«.

Han mener, at BMI og fokus på vægt aldrig må stå alene.

»Overvægt hos mænd skyldes oftest skadeligt fedt på maven, mens overvægt hos kvinder ofte skyldes fedt på bagdel og lår, som tilsyneladende er forbundet med en lavere dødelighed«, siger han.

»Det er vigtigt at understrege, at overvægt fortsat er et stort problem, og at forebyggelse er nødvendig. Der er blot nu diskussion af, hvor grænsen går«, siger Kim Overvad.

Professor, overlæge Bente Klarlund Pedersen glæder sig over, at studiet »udfordrer« BMI-begrebet. Hun mener, at der fokuses alt for meget på BMI i sig selv, som ikke giver et retvisende billede af den enkeltes sundhedstilstand. Taljemål er vigtigere.

Selvom man har et normal-BMI, så er det usundt med et stort taljemål, der afspejler fedt mellem de indre organer.

»Tommelfingerreglen er, at taljemålet ikke skal være mere end halvdelen af legemshøjden. Selvom man har et normal-BMI, så er det usundt med et stort taljemål, der afspejler fedt mellem de indre organer«.

Organfedt kan blive betændt og sende betændelsesmolekyler rundt i kroppen, hvor de bidrager til hjertekarsygdomme og demens. Motion er ifølge Bente Klarlund Pedersen den bedste medicin, hvis det farlige mavefedt skal væk.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Idealvægt flytter sig over tid

De nye danske resultater stammer fra data fra Østerbro-undersøgelse og Herlev-Østerbro-undersøgelse, der har fulgt 14.000 danskere i 1976-1978, 9.000 i 1991-1994 og 97.000 i 2003-2013.

En anden og mindst lige så central pointe i studiet – og som overraskede forskerne mest – er, at det nu kan dokumenteres, at den optimale BMI-vægt målt i forhold til dødelighed har flyttet sig.

I 1970’erne var den optimale BMI med den laveste dødelighed 23,7 og dermed inden for det normale BMI. I 1991-94 var det steget til 24,6. Og nu i 2003-13 er det så steget til 27,0 – hvormed let overvægtige nu dokumenterbart har den laveste dødelighed.

Det giver slet ingen mening, at dem, vi kalder overvægtige med et BMI på 27,0, er de sundeste.

»I al beskedenhed er det første gang på verdensplan, at der er dokumentet den udvikling så tydeligt. Det er nok også derfor, at JAMA har accepteret studiet og lavet pressemeddelelse på resultatet«, siger Børge Nordestgaard, der har lavet studiet sammen med afdelingslæge Shoaib Afzal og professorerne Anne Tybjærg Hansen og Gorm B. Jensen.

Befolkningsstudiet leverer ikke svar på, hvorfor BMI’et med lavest dødelighed har flyttet sig over tid. Men professor Børge Nordestgaard har et bud:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er i dag langt bedre til at behandle fedmens følgesygdomme og de risikofaktorer, som overvægten medfører – for højt blodtryk, diabetes og for høje triglycerider og kolesterol – end tidligere. Det er jo ikke overvægten i sig selv, der slår folk ihjel, men følgesygdommene«, siger han.

I 70’erne fik ingen ifølge Nordestgaard kolesterolsænkende medicin, nogle fik blodtrykssænkende medicin, men det var ikke nær så effektivt som i dag. Og læger var dårligere til at behandle type 2-diabetes.

»I dag behandler vi de tre primære risikofaktorer blodtryk, kolesterol og diabetes langt bedre og mere intensivt end tidligere. Derfor kan man godt forestille sig, at folk i dag godt kan være let overvægtige, men have så godt styr på risikofaktorerne, at de klarer sig godt og dermed får en nedsat dødelighed. Det lidt ekstra fedt på kroppen gør dem så måske mere modstandsdygtige over for sygdomme end normal- og undervægtige. Men vi måler jo på folk i grupper, så det er naturligvis individuelt, men det er et godt bud på en forklaring«, siger Børge Nordestgaard.

Normalvægtige skal ikke bare spise løs

Børge Nordestgaard, skal folk så lade være med at tabe sig?

»Nej, ikke nødvendigvis og slet ikke de meget overvægtige. Det er heller ikke derfor, vi har lavet forskningen. Jeg er også selv lidt overvægtig med lidt mave og vil da også gerne være lidt slankere. Ikke mindst på stranden. Overvægt særligt i svær grad fører også til en række lidelser og sygdomme, der ikke slår én ihjel, men som er irriterende; slidgigt i knæ og hofter, der så skal udskiftes og diabetes. Disse risikofaktorer skal jo så behandles måske livslangt med medicin, og det er jo ikke så sjovt«, siger han.

Professoren har for Politiken beregnet sit BMI til 27,2. Denne artikels forfatter skal tage 10 kilo på, før 27-BMI’et bliver nået.

FEDMELÆGE

Kan det virkelig passe, at den laveste dødelighed for mig ligger så mange kilo oppe på vægten?

»Ja. De personer med din højde og som vejer 10 kg mere ligger i gruppen med den laveste dødelighed. Men det betyder ikke, at din personlige dødelighed er højere end naboen, der vejer lidt mere. Det er vigtigt, at vores resultater ikke tolkes som en opfordring til, at man nu kan spise lige så meget, man lyster. Eller at såkaldt normalvægtige personer skal spise mere for at blive overvægtige«, siger han.

Fedmedøden er en U-kurve

Tidligere forskning har vist, at dødeligheden i forhold til vægt er formet som en U-kurve, hvor både undervægtige og svært overvægtige dør før både normal- og overvægtige.

»Vi har et stykke tid vidst, at bunden af U’et ikke ligger midt i normalområdet mellem 18,5 og 25, men snarere i overgangen mellem normalvægt og overvægt, altså omkring 25. Med det nye studie måske endnu højere. Det bør få eksempelvis WHO til at revidere de aktuelle grænser for BMI«, siger professor Kim Overvad.

WHO HOLDER FAST

Den nuværende BMI inddeling blev konstrueret i 90’erne. Ifølge professor Børge Nordestgaard sætter den nye undersøgelse »tyk streg under, at BMI-skalaen bør revurderes«.

»For det giver slet ingen mening, at dem, vi kalder overvægtige med et BMI på 27,0, er de sundeste«, siger Børge Nordestgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et tredje overraskende resultat fra studiet kom, da de danske forskere sammenlignede dødeligheden mellem svært overvægtige med en BMI over 30 og så de normalvægtige.

I 70’erne havde fede danskere end 30 procent forøget risiko for at død tidligere målt i forhold til normalvægtige. I 90’erne var de svært overvægtiges risiko øget med 13 procent. Men nu er der ingen forskel.

»Så der er altså ingen forskel i den statistiske risiko for at dø for tidligt, uanset om du er svært fed eller normalvægtig. Og igen er det nok et udtryk for, at den optimale vægt for os mennesker over årerne har flyttet sig opad. Og det er altså ret interessant, synes vi«, siger Børge Nordestgaard.

Studieresultatet kan genfindes i forhold til ’alle former for dødsfald’ og ’dødsfald af hjertekarlidelse’. Resultatet med det stigende optimale BMI kan ikke genfindes i forhold til kræftdødsfald, da kræftsygdomme sjældent hænger sammen med vægt ifølge professoren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden