Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Da Gitte Weber-Hansen røg, havde hun svært ved at nyde den sidste time af en film i biografen, fordi hun mærkede trangen til en smøg.
Foto: Emma Sejersen

Da Gitte Weber-Hansen røg, havde hun svært ved at nyde den sidste time af en film i biografen, fordi hun mærkede trangen til en smøg.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min sidste smøg: »Den største forandring efter mit rygestop er, at cigaretterne ikke styrer mit liv. Nu styrer jeg selv mit liv«

Jeg kunne have slået ihjel for en cigaret på flyrejsen til Canada, husker den 64-årige korttegner og efterlønner Gitte Weber-Hansen. Trangen til smøger afbrød livets gøremål i 40 år. Men så blev hun mormor.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg begyndte at ryge, da jeg var 14 år gammel. Jeg kom fra et hjem, hvor du skulle skære dig gennem røgtågerne. Dengang i slutningen af 1960’erne var det normalt med røgfyldte lokaler. Der blev røget overalt. Hvorfor begyndte jeg egentlig? Jeg ved det knap nok. Men det var noget med at være stor og sej. Jeg skulle inhalere, blive helt tummelumsk og vælte rundt på græsset sammen med de andre. Vi var nogle stykker sammen om det. Det var svimlende at inhalere. Det hele rutsjede rundt i hovedet, så jeg ikke kunne stå på mine egne ben. Jeg har røget mange forskellige mærker. Eiffel femstyks, York, Prince, Imperial og Look Light.

Der var to årsager, da jeg for ti år siden besluttede at holde op efter omkring 40 års rygning. Det ene var rygeloven. Det blev sværere at være ryger, fordi ikkerygere fik loven på deres side og blev så håndfaste. Jeg følte mig totalt bandlyst af alt og alle. Det betød enormt meget. Jeg trives ikke med, at folk ser skævt til mig, og det var, som om folk hele tiden følte mishag, når jeg røg. Hvis jeg stod og ventede på en bus og røg en smøg, så reagerede folk med væmmelse. De gik simpelthen væk, fra hvor jeg stod. Den lov var en revolution. Det andet var, at jeg skulle være mormor. Jeg ville ikke stå med en lille baby og lugte af røg. Jeg kunne ikke se for mig, at jeg gik ud og tog en smøg og trak lugten med ind til mit barnebarn. Det er pudsigt. Da jeg selv fik barn, tænkte jeg overhovedet ikke sådan.

Mange troede ikke på mig, men jeg var fast besluttet. Det var vemodigt at sige farvel til noget, jeg havde haft det så godt med. Der var en vis tristhed forbundet med at ryge den sidste cigaret og tænke ’okay, nu er det slut’. Samtidig var jeg usikker på, om jeg kunne klare det. Jeg var hjemme og nød den helt for mig selv. Den var dejlig. Meget dejlig.

Jacob Strachotta har skrevet en bog om rygestop på seks dage. Der hører en cd med. Det var ikke hypnose, men derhenad. En stemme talte til mig om, at jeg skulle forestille mig at få røgen ind og mærke, hvordan suget fra cigaretten steg op i hovedet og bredte sig ud i alle venerne. Jeg kunne næsten få den rare følelse og få pulsen ned ved bare at lytte til cd’en. Det gjorde jeg i rigt mål. Når jeg desperat og rystende vågnede om natten med trangen til en cigaret, satte jeg cd’en på og kunne falde ned og falde i søvn. Det fjernede trykket inden i mig. Jeg brugte den et par måneder. Der var ikke så mange slags midler til rygestop dengang. Jeg havde et lille plastikrør med nikotin-ampuller, som jeg sugede i ved nødstilfælde, når jeg blev bragt ud af balance. Det kunne være under diskussioner med min mand. Så var jeg nødt til lige at tage et sug.

De første år efter mit rygestop mærkede jeg engang imellem trangen til at ryge. Jeg holder meget af at cykle i den svenske natur, og når jeg kom ned til en lille sø og skulle holde pause, havde jeg bare lyst til en smøg for at fuldende oplevelsen. Det var en stor nydelse for mig at ryge og mærke nikotinen sprede sig rundt i kroppen. Jeg fik et kick, selv om det ikke var voldsomt. Og når jeg steg af cyklen ved en skovsø, havde jeg sådan lyst til den følelse. Men jeg lod være.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg røg 30 om dagen og havde en enorm trang hele tiden. Når jeg var i biografen, kunne jeg ikke følge med i den sidste time af filmen, fordi jeg sad og tænkte på min næste cigaret. Kørte jeg en time i bus, blev jeg meget rygetrængende. Jeg havde allerede åbnet tasken og havde cigaret og lighter klar, så jeg kunne tænde, lige så snart jeg trådte ud af bussen.

Når vi kørte til sommerhuset i Sverige, kunne det aldrig lade sig gøre i ét stræk. Det er fem timers kørsel. Én pause var ikke engang nok. Allerede efter en time eller halvanden blev jeg desperat og tænkte, ’hvorfor fanden kan jeg ikke bare få lov at tænde den nu?’. Det var ikke det fysiske, men oppe i hovedet. Nikotin overtog mine tanker. Jeg følte bare trang. Og jo længere tid uden en smøg, jo større trang. Jeg husker en flyvetur til Canada, hvor jeg kunne have slået ihjel for at få lov at ryge en cigaret. Jeg havde slet ikke overskud til at høre på alle andres irriterende samtaler. Det var lige før, jeg sneg mig ud på toilettet. To hiv havde været nok. Det siger meget om, hvor stærkt et stof det er. Jeg stod engang på et fint kunstmuseum i London og gik ud på toilettet og tændte en cigaret. Så kom der en ind og sagde ’Someone is smoking!’. Trangen til smøgen hev og flåede i mig og sendte mine tanker rundt i tusind retninger. Jeg var desperat.

Den største forandring efter mit rygestop er, at cigaretterne ikke styrer mit liv. Nu styrer jeg selv mit liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg formåede at narre mig selv med den rygestops-cd. Jeg tog dybe vejrtrækninger og forestillede mig, at jeg blev svimmel. Jeg gjorde det et halvt år, til jeg ikke havde behovet længere. Det lærte mig, at min rygetrang sad oppe i mit hoved og var til at komme af med. Så det må være mit bedste råd til andre, der vil stoppe. De skal være bevidste om, at det meste foregår oppe i hovedet. Det er hovedet, der styrer, men man kan snyde sig selv. Man kan lære at tænke på en anden måde. Jeg var selv en så inkarneret ryger. Folk omkring mig var næsten chokerede over, det lykkedes mig at stoppe.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden