Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med DR lægger op til, at regeringens kommende sundhedsreform skal sikre 40.000 færre indlæggelser og en reduktion på 500.000 i antallet af ambulante behandlinger af kroniske syge på de danske sygehuse allerede i 2025.
Foto: Emma Sejersen

Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med DR lægger op til, at regeringens kommende sundhedsreform skal sikre 40.000 færre indlæggelser og en reduktion på 500.000 i antallet af ambulante behandlinger af kroniske syge på de danske sygehuse allerede i 2025.

Sundhed

Lægeformand om Løkkes sundhedsudspil: »Det virker ret voldsomt«

De Praktiserende Lægers Organisation hilser Lars Løkke Rasmussens udspil til en sundhedsreform velkommen, men er bekymret for manglen på læger.

Sundhed

»Det virker ret voldsomt. Det er meget store tal indenfor en ret kort årrække«.

Sådan lyder reaktionen fra Christian Freitag, formand Praktiserende Lægers Organisation (PLO), efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med DR lægger op til, at regeringens kommende sundhedsreform skal sikre 40.000 færre indlæggelser og en reduktion på 500.000 i antallet af ambulante behandlinger af kroniske syge på de danske sygehuse allerede i 2025.

Patienterne skal i langt højere grad behandles hos de praktiserende læger, lyder statsministerens ambition. Og det mener Christian Freitag, at de fleste sikkert synes er en glimrende ide.

»Jeg tror overordnet, at alle kan være enige om, atLars Løkke Rasmussens udspil er en besnærende tanke. Der er jo logik i det,fordi vi i efterhånden mange år har talt om, at den del af det danskesundhedsvæsen har haltet bagefter«, lyder det fra PLO-formanden, der anerkender statsministerens oplevelse af, at der er problemer i samarbejdet mellem regioner, kommuner og de praktiserende læger.

Men Christian Freitag er bekymret for det han kalder »dimensioneringen« i Lars Løkke Rasmussens plan. For der er ikke længe til 2025, siger han, og nævner blandt andet, at de praktiserende læger de seneste par år generelt har haft lukket for tilgang.

»Det er jo et skilt vi sætter op i vinduet, fordi vi ikke kan lave mere. Det skilt bliver ikke hevet ned før der sker et eller andet i vores struktur. Så det er et svært udgangspunkt at have så store ambitioner for«, forklarer Christian Freitag, der også har svært ved at se så mange forebyggelige indlæggelser og så mange konsultationer, som Lars Løkke Rasmussen drømmer om at føre ud i livet.

»Både rent fagligt, men også fordi, jeg heller ikke tror, at væksten i vores branche kan følge med. Det er begrænset, hvor hurtigt en branche som vores kan vokse, fordi det tager tid at uddanne læger«.

En voksende sundhedsbyrde

Dagens udspil fra Lars Løkke Rasmussen kommer ikke som en overraskelse. Allerede i sin nytårstale lancerede statsministeren planen for en sundhedsstruktur med stærkere sammenhæng mellem sygehuse og kommuner.

»Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd. Jeg tror, de fleste af os kender det. Fra os selv. Fra vores pårørende. Det gør jeg i hvert fald. Det skal vi gøre meget, meget bedre. Det vil I høre mere om i det nye år«, lød det.

Den del af Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform tager blandt udgangspunkt i, at vi i fremtiden bliver flere ældre og at der i fremtiden også vil være flere danskere med kroniske sygdomme.

Om seks år vil der ifølge Danmarks Statistik være 145.000 flere over 65 år end i dag.

Samtidigt viser en analyse fra Finansministeriet fra sidste år, at der fra 2015 til 2030 kommer 31 procent flere med rygerlunger, kol og 85 procent flere med type 2-diabetes. Men allerede i dag har hver tredje dansker mindst én kronisk sygdom.

Hvad er planen?

Derfor efterlyser Christian Freitag fra de Praktiserende Lægers Organisation, at Lars Løkke Rasmussen kommer med en mere konkret plan.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi forlanger ikke, at hele sundhedsbudgettet skal gå til almen praksis eller kommunerne, men jeg kunne godt tænke mig at se en plan for, hvad statsministeren har tænkt sig med den slags ambitioner. Hvor mange læger, hvor mange sygeplejersker, hvor mange lokaler? Hvad er det kommunerne skal levere? Den plan så vi da man byggede sygehuse – den bør vi også se her«.

Ifølge Christian Freitag kræver det mange flere praktiserende læger, hvis Lars Løkke Rasmussens plan skal lykkes.

»Vi skal være 5.000. I dag er vi 3.500. Det er en stor plan. Det er ikke noget, man bare gør over et par år«.

Det synspunkt bakkes op af Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det er en meget stor øvelse. Det er bestemt ikke noget, der sker af sig selv. Vi har ganske svært ved at rekruttere ude i almen praksis, vi har rigtig mange, der gerne vil være ude på sygehusene, så altså øvelsen er på ingen måde ligetil, siger Jakob Kjellberg«, siger han til DR.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce