Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stigende udgifter til dyr sygehusmedicin betyder, at der ikke tilføres nok ressourcer til sygehusvæsenet, hvorfor regionerne skal finde pengene til dyrere medicin og demografiske ændringer gennem sparerunder, mener interesseorganisationer.
Foto: Lars Just

Stigende udgifter til dyr sygehusmedicin betyder, at der ikke tilføres nok ressourcer til sygehusvæsenet, hvorfor regionerne skal finde pengene til dyrere medicin og demografiske ændringer gennem sparerunder, mener interesseorganisationer.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger: Dyr sygehusmedicin æder regionernes penge

Ekstra penge fra Christiansborg til hospitalerne bliver slugt af stigende udgifter til hospitalsmedicin, viser notat fra Lægeforeningen. Minister afviser.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste år har læger, sygeplejersker og pårørende advaret om, at de ikke kan løbe hurtigere, og at de årlige besparelser er en direkte trussel mod patientsikkerheden. Nu leverer Lægeforeningen en forklaring.

Et nyt notat fra foreningen viser, at stigende udgifter til hospitalsmedicin langt overstiger de ekstra penge, som regionerne har fået. I 2017 og 2018 fik regionerne samlet tilført 700 millioner kroner ekstra ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. Men væksten til sygehusmedicin steg i samme periode med knap 1,1 milliard kroner. Derfor har regionerne måttet finde de ekstra millioner til hospitalsmedicin ved årlige sparerunder.

Vi kan behandle flere mennesker for flere sygdomme – vi mangler dog flere midler. Der bliver skabt et modsætningsforhold mellem udgifterne til lægemidler og personale

»Vi er langt ude over, at man bare kan løbe hurtigere«, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing. Han sætter spørgsmålstegn ved, om politikerne har forstået alvoren: »Noget tyder på, at de ikke har«.

Notatet viser også, at hvis man medregner ekstra penge til regioner fra finanslovene i 2017 og 2018, så råder regionerne over knap 0,2 procent mere årligt, når medicinudgifterne er betalt. Men de ekstra penge skal gå til en lang række øremærkede krav fra Christiansborg, eksempelvis ny hpv-vaccine og kræftapparatur, samt til de markant flere ældre, fødende og små børn. Ifølge Lægeforeningen har personalet derfor svært ved at løse opgaverne på en ordentlig måde.

»Mange hospitalsansatte oplever, at dagligdagen bliver så fortravlet, at patientsikkerheden forringes«, siger Andreas Rudkjøbing.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, bekræfter tallene og genkender konklusionen. Han forklarer, at personalet oplever »klinisk udbrændthed«: Uanset hvor hårdt de knokler, oplever de at svigte patienterne.

Der er brug for politisk mod til at nedprioritere sygehusmedicin og behandlings- og ventetidsgarantierne, som binder ressourcer på områder, hvor det måske ikke er mest oplagt at bruge dem

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), fastslår, at pengene fra økonomiaftalerne »i meget, meget høj grad er gået til medicinregningen« i en tid med markant flere ældre og behandlingskrævende patienter.

Ifølge regionernes medicinindkøber, Amgros, blev der indkøbt sygehusmedicin for 4 milliarder kroner i 2007. I 2018 var det steget til 8,9 milliarder kroner.

Hvad er det egentlig, regeringen har gjort? De har brugt flere penge på skattelettelser, end de har brugt på at løfte sundhedsvæsenet

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser, at sygehusmedicin æder budgetterne op og peger på, at regeringen år for år har tilført flere penge. Hun peger på tal, der viser, at godt nok er medicinudgifternes andel af regionernes regnskaber steget i de seneste år, men i forhold til for 10 år siden, er der sket et fald.

»Medicinudgifterne udgør i dag procentuelt mindre end for 10 år siden, fordi vi i regeringen har afsat langt mere til sundhedsvæsenet end stigningen i medicinpriserne«, siger hun.

Hvis Socialdemokratiet bliver regeringsparti efter valget, vil det ifølge sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen tilføre 2 milliarder kroner ekstra årligt til sundhed frem til 2025. Den nuværende regering vil ikke fastsætte et ekstakt beløb, men vil kompensere sundhedsvæsenet »år for år«, siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsvæsenets budget er hvert år siden 2010 vokset med omkring 1 procent, viste en rapport fra Vive i december. Ifølge de to professorer i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen skal budgetterne vokse knap 2 procent årligt, svarende til 3-4 milliarder kroner, hvis sektoren skal kunne tilbyde det voksende antal patienter det nuværende niveau og samtidig have råd til nye behandlinger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden