0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Siden 10. december har hylden med Pinex Smelt været tom hos apoteker Susanne Bendix, Sønderbro Apotek, på Amager. Og i resten af landet. Lægemidlet er et af ca. 560 varianter af lægemidler, der er i såkaldt restordre og dermed ikke kan skaffes til Danmark.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aldrig har så mange lægemidler manglet på apotekshylderne

Et stigende antal danskere går forgæves på apoteket efter den medicin, lægen har ordineret. Problemet har mange forklaringer og skaber bøvl for patienter og personalet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis 100 danskere i dag går på apoteket, vil 2 af dem ikke straks få den medicin, som den praktiserende læge har ordineret.

Det viser et nyligt ministersvar til Folketinget på baggrund af data fra Danmarks Apotekerforening.

Medicinen er ofte i restordre, det vil sige, at de danske grossister, der forsyner apotekerne, af mange forskellige årsager ikke kan få medicinalfirmaerne til at sende et konkret lægemiddel til Danmark.

»Vi har de senere år oplevet et stigende antal tilfælde af, at medicin går i restordre«, siger Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening.

I foråret advarede både grossister og apotekerne Lægemiddelstyrelsen om et stigende problem med restordrer. Siden har Lægemiddelstyrelsen holdt møder med aktørerne, og tirsdag i denne uge indkaldte styrelsen så til stormøde i slutningen af oktober.

Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen understreger samstemmende, at problemet med lægemidler i restordre – hvor firmaer ikke kan eller vil levere til det danske marked – vokser.

De understreger dog også, at det overordnet set skaber mere bøvl for patienter og personalet, end det udgør en egentlig fare for patientsikkerheden.

Lægemiddelstyrelsen påpeger også, at det ikke er et rent dansk problem, men globalt.

»Det er korrekt, at vi har set en stigning i antallet af forsyningssvigt i år, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Uden at forklejne patienters oplevelser, hvis ikke de kan få det præparat på apoteket, som de er kommet for at hente, så er Danmark faktisk et af de europæiske lande, der er mindst ramt af problemer med restordrer«, siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Det her er et væsentligt og voksende problem

Styrelsen understreger også, at der ikke er én samlet forklaring, men »en lang liste af forklaringer for hver eneste pakning i restordre, så det er ikke så ligetil at løse«.

Langt de fleste borgere, der ikke kan få det ønskede lægemiddel, de er kommet efter, kan nemlig ofte få enten en identisk kopi af det ønskede præparat blot i en anden størrelse pakning eller efter aftale med lægen en anden dosis, indtil medicinen igen er på markedet. Kun for ganske få præparater findes der ingen alternativer.

40 pakninger er problemet

Ifølge en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen findes der omkring 11.560 forskellige lægemiddelpakninger på det danske marked.

I august var cirka 580 pakninger i restordre. Heraf var der cirka 40 pakninger, hvor patienten hverken kunne få et kopipræparat, det ønskede præparat i en anden form/dosis eller et tæt medicinsk alternativ.

»Det er kun i et mindre antal pakninger, hvor lægen skulle finde en helt anden form for medicinsk behandling eller ingen behandling end den ellers ønskede. Det er ikke for at minimere problemet, men for at sætte proportionerne på plads«, siger Thomas Senderovitz.

Apotekerforeningen er enig i, at personalet i langt de fleste tilfælde dagen efter kan have skaffet det præparat, der ikke lige er på apotekets lager, men som kan ligge på grossistens lager. Eller også er den nationale restordre blot af få dages varighed.

»Det kan de fleste borgere godt vente på, men problemet er selvfølgelig stort for de patienter, hvor restordren er kritisk, og det er umuligt at skaffe den medicin, som de skal bruge«, siger Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening.

Lægeforeningen har siden foråret forsøgt at skabe opmærksomhed om problemet.

»Det her er et væsentligt og voksende problem, vi skal tage alvorligt. Jeg får i stigende grad henvendelser fra kolleger, der har udskrevet et præparat, som patienterne ikke kan få, når de står på apoteket, og hvor apoteket ikke kan svare på, hvornår medicinen kommer igen. Det giver besvær for os læger, for apoteket og især for patienterne, der kan blive utrygge«, siger praktiserende læge Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg.

Annonce

Mange forklaringer

Restordre kan skyldes en for lille produktion til verdensmarkedet, færre fabrikker, produktionsfejl, mangel på de kemiske råstoffer eller problemer med at opfylde EU’s nye sikkerhedskrav til lægemiddelpakninger, så forfalskninger undgås.

Problemet med restordre er mest udbredt for den apoteksmedicin, der ikke længere er patenteret. Når et lægemiddel ikke længere er patenteret, må andre firmaer sælge identiske kopier, og det får prisen til at falde drastisk.

I Danmark skifter priserne hver 14. dag, og tilskud sættes efter det billigste alternativ af præparatet. Det har sikret Danmark EU’s næstlaveste medicinpriser efter Holland og er en del af den nationale danske forklaring på problemet.

Som forbruger har vi heldigvis lave medicinpriser, men en af bagsiderne er, at prisen kan være konkurreret så langt ned, at virksomheder oplever, at det ikke er lønsomt at markedsføre deres præparat i Danmark

»Som forbruger har vi heldigvis lave medicinpriser, men en af bagsiderne er, at prisen kan være konkurreret så langt ned, at virksomheder oplever, at det ikke er lønsomt at markedsføre deres præparat i Danmark«, siger Thomas Senderovitz.

Lægeforeningen har foreslået et system, så de praktiserende læger ved ordination i klinikken kan se på deres computerskærm, hvis et ønsket præparat er i restordre.


Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?