Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er en nation af 'hjemmeskidere': To ud af tre danskere foretrækker at lave stort derhjemme

Langt de fleste af os vil helst bruge toilettet derhjemme — mange i en sådan grad, at de aldrig laver lort uden for hjemmet. Men det er udtryk for en ny afføringsskam, der giver mavesmerter og helbredsproblemer, advarer eksperter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ude klamt, hjemme bedst. Sådan kan danskernes forhold til toiletbesøg af den store slags bedst beskrives. Hvis trangen melder sig, mens vi er på job, uddannelse, restaurant eller hos venner, foretrækker de fleste af os at vente, til vi er hjemme igen. Det viser en ny undersøgelse, Megafon har foretaget for Politiken.

Ud af de 1.052 repræsentativt udvalgte medvirkende i undersøgelsen svarer mere end 2 ud af 3, at de foretrækker at gå på toilettet derhjemme. For hver tredje er modstanden mod at bruge andre toiletter end deres eget så udtalt, at de stort set aldrig har afføring andre steder end derhjemme.

Det er især klamme toiletter, der afholder os fra at lave stort uden for hjemmet — det gør sig gældende for to ud af tre. Men frygten for, at andre skal opdage, hvad vi har gang i, er også en vigtig faktor. Således fortæller halvdelen af de adspurgte, at de undgår toiletbesøg uden for hjemmet, fordi de ikke bryder sig om, at andre skal se, lugte eller høre dem forrette deres nødtørft. Og det er et problem, mener ekspert.

»Hvis man undertrykker trangen en enkelt gang, når man er på besøg hos nogle venner, eller der ikke lige er et toilet i nærheden af, hvor man befinder sig, så sker der intet ved det. Men hvis man for eksempel hver dag på arbejde lader være med at gå på toilettet, selv om man egentlig skal, så er det den sikre vej til at få forstoppelse, ondt i maven og måske endda hæmorider og på sigt også udposninger på tarmen«, siger Mette Borre, klinisk diætist med speciale i mave-tarm-sygdomme på Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Mette Borre forklarer, at når trangen melder sig, ligger afføringen klar i endetarmen og har den rigtige konsistens, så den er nem at komme af med. Men hvis man vælger at holde sig, tvinges afføringen tilbage i tyktarmen, hvor den ligger og bliver hård og knoldet, fordi tarmen fortsætter det arbejde, den er skabt til – at trække væske ud af tarmindholdet.

»Mange vil opleve, at trangen efterhånden forsvinder, hvis man ofte har undertrykt den, og det bliver svært at mærke, hvornår man egentlig skal på toilettet«, siger Mette Borre.

Bramfri toiletbesøg

»Det er jo skrækkeligt«.

Sådan lyder speciallæge i mave-tarm-sygdomme Dennis Raahaves reaktion, da han hører resultaterne af Megafon-undersøgelsen. Han er seniorforsker ved Nordsjællands Hospital og forfatter til bogen ‘Den skjulte forstoppelse – få styr på dine tarme’. Gennem sin lange karriere har han arbejdet for, at vi skal få et mere naturligt forhold til vores afføring.

»Mange har et helt forkvaklet forhold til det, og det giver masser af maveproblemer, som kunne undgås, hvis bare alle turde stå ved, at de er helt normale mennesker. Afføring er i virkeligheden noget, man skal være stolt af. Den hører med til livet, den er en del af vores biologi, og den viser, at vi har en velfungerende krop«, siger han.

»Ligesom når hjertet slår, og vi trækker vejret«.

Dennis Raahave er af den opfattelse, at vores afføringsskam, som han betegner fænomenet, slår rod allerede i barndommen hjulpet på vej af en fremmedgørelse i form af, at vi ynder at opfinde alskens dækord, der skal sløre vores forehavende, når vi går på toilettet.

»Man laver pølser, bummelum, nummer to, puha, og hvad man ellers kan finde på. Når samfundet omkring en har den kollektive forståelse, at man endelig ikke må kalde lorten for det, den er – nemlig lort – så bliver det mystisk, og man kan næsten ikke undgå at få et unaturligt forhold til det«, mener han.

Derfor er det med glæde, at han hører sine børnebørn bramfrit sige, »jeg skal lave lort«, og »jeg skal skide«.

»Det er en sund udvikling, der er i gang, når daginstitutionerne bruger de ord. Vi skal kunne tale om lort uden at blive forlegne eller pakke det ind. Det er første skridt på vejen til at få et naturligt forhold til vores afføring«.

Han opfordrer alle, der oplever, at de har et problem med at følge trangen, når den opstår, fordi de ikke lige er hjemme ved deres eget toilet, til at gå i gang med en intellektuel bearbejdning.

»Populært sagt, må man lære at skide på, hvis det ikke lugter så godt, det man lige har afleveret«.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nyt fænomen

Dennis Raahaves ønske om et mere frit forhold til lort er ikke utopi; sådan plejede det at være. Det er nemlig et nyt fænomen, at vi skammer os over at gå på toilettet og forsøger at skjule vores toiletbesøg, fortæller Uffe Østergaard, der er dansk historiker med speciale i europæisk identitetshistorie.

»Langt op i 1800-tallet stank der af lort selv på kongeslottene i Frankrig, fordi man ikke havde toiletter, men bare gik om bag et gardin og sked i en spand. Det samme skete ved Christian IV’s hof, hvor der blev pisset og skidt selv i spisesalen. Og det ved vi, fordi det blev beskrevet som en ny skik, at man ikke længere måtte gøre det direkte ved bordet«, siger Uffe Østergaard.

Han fortæller, at vores forhold til toilettet selv i et kortere historisk perspektiv har ændret sig mærkbart.

»Det er et nyt fænomen, at vi ser toilettet som et privat sted. Mange vil kunne huske, at man på kollegier plejede at dele toiletter med de andre på gangen. Og helt op til 1970’erne var det normalt i lejligheder i København, at man delte toilet i gården med naboerne«, siger Uffe Østergaard og tilføjer:

»Sådan er det ikke i dag, hvor de unge på kollegierne hverken vil dele værelse eller toilet med andre. Det er udtryk for en individualisering og selvdisciplinering, der har været i gang i samfundet i hundredvis af år, og som kun er blevet stærkere«.

Kroppen blokerer

Undersøgelsen viser, at det især er kvinderne, der undertrykker naturens kald, når de er uden for hjemmet. De frygter i langt højere grad end mændene, at andre skal opdage, at de har lavet lort, på grund af lyde eller lugte. Men forskellen er endnu større mellem kønnene, når det kommer til dem, der ikke kan bruge andre toiletter end deres eget, fordi kroppen blokerer. Det gør sig gældende for hver fjerde kvinde, men kun en ud af ti af mændene.

»Desværre er der stadig en strøm i vores kultur, hvor der er høje krav til kvinders femininitet; at kvinder skal være særligt yndefulde. Og for både mænd og kvinder gælder det, at der nærmest ikke er plads til, at vi er til på en helt almindelig måde. Det resulterer i en kunstig opfattelse af, hvad det vil sige at være i live. Som om vi afslører os selv som uperfekte, hvis nogen skulle se, at vi går på toilettet«, siger psykolog Gry Secher.

Hun forklarer, at når kroppen blokerer, så er det nervesystemet, der er på spil. Groft sagt består nervesystemet af to dele. Den ene del er aktiv, når vi skal nyde og slappe af, mens den anden del får kroppen til at gå i alarmberedskab. Det er nydelses- og afslapningsdelen, der er involveret, når vi skal af med vores afføring, men hvis man føler sig nervøs eller utryg i situationen, går den forkerte del af nervesystemet i gang. Og så er det praktisk talt umuligt at tvinge noget ud, fordi de kropslige funktioner lukker ned.

Hendes vurdering er, at i en del tilfælde bunder vægringen ved at bruge andre toiletter end sit eget i decideret bakteriefobi eller social fobi, men at den altoverskyggende årsag til, at så mange har det svært med at benytte fremmede toiletter, sandsynligvis er kulturelt betinget.

Derfor håber hun, at der snart kommer en modstrøm i kulturen til gavn for alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Engang havde vi ikke noget imod at sidde på das på række ved siden af hinanden og sludre imens. Hvis vi kunne nærme os den kultur igen, så ville det blive meget nemmere for mange«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts