Tidligere direktør i Sundheds--styrelsen: Der var og er intet reelt sundheds--fagligt belæg for at lukke hele landet ned

Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften klokken 20.30 med alvorlig mine og et pressemøde, der går over i Danmarkshistorien, lukkede store dele af landet ned med enorme økonomiske konsekvenser til følge, var der ikke tale om en helt ny sundhedsfaglig risikovurdering fra sundhedsmyndighedernes side.

»De tiltag, der blev truffet onsdag, må betragtes som politiske beslutninger. Der var og er intet reelt sundhedsfagligt belæg for at lukke hele landet ned«.

Sådan lyder vurderingen fra Sundhedsstyrelsens tidligere direktør Else Smith.

I 2009 stod hun i spidsen for håndteringen af H1N1-influenza-pandemien, og hun ansatte også den nuværende direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, som danskerne har lært at kende fra de seneste ugers mange pressemøder.

Else Smith har siden 1980’erne arbejdet med infektionsmedicin, forebyggelse af spredning af smitsomme sygdomme og epidemihåndtering, herunder på Statens Serum Institut, hvor hun arbejdede med hiv/aids-epidemien.

»Der er godt sundhedsfaglig belæg for anbefalinger om at holde afstand til andre mennesker, holde god håndhygiejne, blive hjemme, når du er syg. Alt det, vi altid siger, og som altid er gode råd, og som blev indskærpet, da coronaepidemien kom tættere på os«, siger Else Smith.

Hvorfor er der ikke fagligt belæg for at lukke Danmark ned, som vi nu har gjort?

»Jeg kender ikke den epidemiologiske litteratur, der viser, at hvis du gør alt det, vi nu gør (interviewet blev foretaget, få timer før statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke de danske grænser fredag, red.), så fjerner du smittespredningen«, siger Else Smith.

Ifølge den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen handler det om, hvorvidt de mange forskellige ofte markante tiltag, der hives op af statsministerens skuffe, står mål med den epidemiske udfordring på det givne tidspunkt i forløbet af et smitteudbrud.

Det er her, Else Smith mener, at flere af de drastiske tiltag ikke afspejler den aktuelle smitterisiko. For der er sundhedsfagligt belæg for at lukke skoler, universiteter, arbejdspladser og alle andre steder, hvor der er konstateret smitte, påpeger hun eksempelvis. Det vil minimere spredningen. Det er også godt at råde folk til at minimere store forsamlinger inden døre.

»Det er i alles interesse«, siger hun.

Epidemien kommer

Alle epidemiologer ved ifølge Else Smith, at intet længere kan forhindre spredning af det nye virus i Danmark, derfor er myndighedernes strategiskifte fra inddæmning af smitte til afbødning af hastigheden for virusspredning også fornuftigt. Men midlerne skal stå mål med situationen, mener hun.

»Nu skaber vi store problemer for en række borgere, og vi skal huske på, hvorfor vi gør denne indsats mod corona. Det er for at beskytte dem, der ikke kan tåle infektionen, og for at være sikre på, at vi har et sundhedsvæsen, der kan fungere. Og sikre forhold, så de sundhedsansatte ikke også bryder sammen eller smittes. Derfor gør vi det. Vi kan ikke længere undgå, at mange danskere smittes, men vi kan påvirke omfanget over tid«, siger Else Smith.

Coronavirus har også fået et nyt epicenter. Det er ikke længere Asien, men Europa. Derfor vil vi nu se mange smittede danskere de kommende uger. Spørgsmålet er bare tempoet. Jo mere spredningen forhales, jo bedre tid får læger og sundhedsvæsenet til at hjælpe dem, der bliver mest syge.

»Alle har set de to kurver fra sundhedsminister Magnus Heunicke. De viser egentlig det samme antal smittede, men tidsperioden, der fordeler dem, er forskellig. Der var ikke en kurve, der viste stop for smittespredningen. Vi får smittespredning, men vil da gerne forhale den mest muligt. Og det ville også ske med mange af tiltagene, der var taget (før Mette Frederiksen lukkede landet,red). Men vi kan ikke forhindre spredningen. Heller ikke med de nye tiltag i onsdags«, siger Else Smith.

Uvist om tiltag de udsatte

Ingen kan med sikkerhed sige, om den historiske nedlukning af Danmark og nu også landets grænser i særlig grad vil beskytte dem, der i særlig høj grad skal beskyttes – de ældre, de kronisk syge og de ansatte i sundhedsvæsenet.

»Vi så de drastiske politiske tiltag i Kina. Og vi har nu fået lovgivning, hvor man kan spørge, om det hører til i et liberalt demokrati. Det er godt nok krasse midler og kras lovgivning, sygdommens alvor taget i betragtning. Det er jo ikke ebola. Men så gør politikerne noget. Derfor er det politiske beslutninger«, siger Else Smith.

Men vil vores nedlukning og frivillige hjemmekarantæne netop ikke beskytte de udsatte, vores ældre, de syge?

»Det forudsætter jo, at smitten ikke er ude i samfundet og ikke vil komme det. Vi ser nu smitte i hele Europa. Virus er jo derude i massevis. Vi kan forsøge at afbøde, men ikke stoppe. Og vi skal da undgå big bang, så hospitalerne ikke ramler, men vi får jo nok de omkring 10 procent smittede, man forventer i denne bølge. Vi ville sikkert have fået nogle flere, hvis vi absolut intet gjorde, men vi må også se på alle de afledte negative, også økonomiske konsekvenser, som det her får. Omkostningerne er megastore«.

Det ville undre Else Smith, hvis indstillingen om at lukke Danmark skulle være kommet fra Sundhedsstyrelsen og de sundhedsfaglige myndigheder alene ud fra en risikovurdering.

Hvert andet-tredje år oplever Danmark en sæsoninfluenza, hvor op mod 1.500 mennesker dør.

»Det accepterer vi uden stort ståhej og nedlukninger, men det er jo netop de samme persongrupper, som nu er i risiko for smitte og alvorlig sygdom samt død – de ældre, de svækkede, de kronisk syge. De tiltag, vi tager nu, ville hvert andet-tredje år måske også beskytte mange af de 1.500 borgere. Men det gør vi ikke«, siger Else Smith.

Det er eksempelvis også frivilligt, om borgere i risikogrupper og sundhedspersoner lader sig vaccinere, forklarer hun. For influenza er jo bare noget, man risikerer. Også selvom mange svækkede hvert år dør.

Sundhedsstyrelsen har anslået, at mellem 1.680 og 5.600 vil dø inden for de kommende 2-3 måneder af covid-19. Alt efter smittespredning og hospitalernes evne til at håndtere de mest kritisk syge.

Danmark lukker ned i det største indgreb i fredstid, folk fyres, hele brancher frygter konkurser, økonomien vakler, så vi kommer gennem en sygdomsepidemi, der i bedste fald tager livet af lige så mange særligt udsatte borgere som ved en almindelig alvorligere sæsoninfluenza. I værste fald tre-fire gange så mange.

»Det er derfor, jeg kalder det politisk. Der står jo altså også en, to, tre ministre til hvert pressemøde. Skulle det være rent sundhedsfagligt, kan man spørge, hvad laver de der?«, siger hun.

Spredning er efter bogen

Else Smith mener ikke, at ugens voldsomme og for borgerne skræmmende vækst i antal konstaterede covid-19-smittede kan være kommet bag på fagfolkene i Statens Serum Institut og i Sundhedsstyrelsen.

»Smittespredningen er forløbet fuldstændig som forventet. Der er intet, der ikke sker efter bogen. Vi har et nyt virus, der spreder sig via dråber. Vi er ikke immune, så alle kan potentielt smittes. De smittede behøver ikke engang være særligt syge eller vide det, før de smitter. Vi ved alle, vi er lidt grissede med vores hænder, som så spreder virus. Så potentialet for smittespredning uden immunitet i befolkningen er superstort«, siger hun.

Når først virus er i landet med et vist omfang, som det er sket den seneste uges tid, vil der ske smittespredning.

»Det kan ikke stoppes, uanset tiltag, for vi er jo alle modtagelige«, siger Else Smith.

Derfor er smittespredningen og den udvikling, vi har set i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsens tidligere direktør »fuldstændig forventeligt«. Og myndighedernes tiltag har til nu også været efter bogen.

»Man starter med at forsøge at inddæmme virus, fordi man ikke ønsker det store udbrud eller en eksplosiv epidemi, som ikke er til at håndtere, og for at beskytte sundhedsvæsenet, der er det svage led, der kan knække«, siger Else Smith.

Derfor har sundhedsmyndighedernes tiltag de seneste uger med oplysning til borgere om markant øget fokus på hygiejne, den massive smittesporing og hjemmekarantæne været »fornuftige« forsøg på at forhale og inddæmme coronavirus. I den tid har fagfolkene lært sygdommen og virus at kende, så de nu ved, hvem risikogrupperne er – de immunologisk svækkede borgere.

»Det, vi gerne vil forhindre, er sådan set ikke en epidemi eller det udbrud, det kommer, det, vi vil forhindre, er, at danskere dør. Det sker, ved at vores sundhedsvæsen skal kunne håndtere de meget syge, der kommer. Derfor geares det til øget intensivkapacitet og den slags. Det er de skridt, som vi har taget, og som har stået i alle lærebøger i årtier. Der er intet nyt i det. Og på et tidspunkt giver det ikke længere mening at inddæmme, for der er jo et stort mørketal, folk er også kommet hjem i bil og busser fra områder med smitte, selvom vi mest taler om fly«, siger Else Smith.

Formålet med en epidemihåndtering er ikke, at folk ikke skal blive syge, for det bliver de. Formålet er, at samfundet ikke bryder sammen, det skal også fungere på den anden side af epidemien, men lige så vigtigt skal sundhedsvæsenet kunne klare den store udfordring.

Det kunne Italien ikke, da de alt for sent opdagede den store smittespredning, de uvidende havde haft i alt for lang tid. Først da det væltede ind på hospitalerne med alvorligt lungesyge patienter, forstod det italienske sundhedsvæsen og samfund situationens alvor. Men italienerne kunne ikke nå at omstille sig til en ny epidemisk virkelighed.

Alt går forventeligt

Danmark er i en helt anden situation end Italien. De har en epidemi. Det har vi ikke endnu, men Statens Serum Institut forventer et smitteudbrud inden for de kommende uger.

Selvom vi har langt over 800 konstateret smittede, er langt de fleste småsyge voksne i deres bedste alder, primært mænd hjemvendt smittet fra Norditalien og østrigske Ischgl. Fredag var der 23 danskere indlagt på hospital med covid-19, fire på intensiv afdelinger. Vi har endnu ikke et nævneværdigt pres mod danske hospitaler med alvorligt lungesvækkede borgere.

Mens det ugelange massive opsporingsarbejde stop på, var myndighederne også før nedlukningen af samfundet og aflukningen af grænserne, godt i gang med at ruste hospitalerne til epidemi.

»Jeg mener, at alt går forventeligt. Det tager den tid, det tager. Se på Kina, det klinger af nu. Det vil det også i Italien, selvom de erkendte problemet for sent og fik det store udbrud. Det skal vi da undgå, men vi kan ikke undgå en epidemi. Derfor har vi lært sundhedsministerens to figurer at kende. For vi er langt forbi, at vi ikke får en epidemi, nu er det mere et spørgsmål over styrken, hvormed den rammer. Så situationen var da endnu fredelig og rolig, som også Kåre Mølbak (faglig direktør i Statens Serum Institut, red.) sagde på det fredelige pressemøde onsdag, før Mette Frederiksen gik på. Det var det. Men så vælger man politisk at skifte strategi noget tidligere, end fagfolkene nok ville have valgt. Men der er store samfundsmæssige forhold på spil – andet end sundhed – og det er politisk«, siger Else Smith.

For tiltagene er ikke uden risici.

»Spørgsmålet er, om denne voldsomme indgriben i samfundet, der kan ødelægge vores økonomi, hjælper. Det er jo et virus, der skal finde en balance med os mennesker, og nok vil ende som et sæsonvirus, som vi har så mange andre af i forvejen«, siger Else Smith.