Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDa statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften klokken 20.30 med alvorlig mine og et pressemøde, der går over i Danmarkshistorien, lukkede store dele af landet ned med enorme økonomiske konsekvenser til følge, var der ikke tale om en helt ny sundhedsfaglig risikovurdering fra sundhedsmyndighedernes side.
»De tiltag, der blev truffet onsdag, må betragtes som politiske beslutninger. Der var og er intet reelt sundhedsfagligt belæg for at lukke hele landet ned«.
Sådan lyder vurderingen fra Sundhedsstyrelsens tidligere direktør Else Smith.
I 2009 stod hun i spidsen for håndteringen af H1N1-influenza-pandemien, og hun ansatte også den nuværende direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, som danskerne har lært at kende fra de seneste ugers mange pressemøder.
Else Smith har siden 1980’erne arbejdet med infektionsmedicin, forebyggelse af spredning af smitsomme sygdomme og epidemihåndtering, herunder på Statens Serum Institut, hvor hun arbejdede med hiv/aids-epidemien.
»Der er godt sundhedsfaglig belæg for anbefalinger om at holde afstand til andre mennesker, holde god håndhygiejne, blive hjemme, når du er syg. Alt det, vi altid siger, og som altid er gode råd, og som blev indskærpet, da coronaepidemien kom tættere på os«, siger Else Smith.
Det er godt nok kradse midler og krads lovgivning, sygdommens alvor taget i betragtning. Det er jo ikke ebola.
Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen
Hvorfor er der ikke fagligt belæg for at lukke Danmark ned, som vi nu har gjort?
»Jeg kender ikke den epidemiologiske litteratur, der viser, at hvis du gør alt det, vi nu gør (interviewet blev foretaget, få timer før statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke de danske grænser fredag, red.), så fjerner du smittespredningen«, siger Else Smith.
Ifølge den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen handler det om, hvorvidt de mange forskellige ofte markante tiltag, der hives op af statsministerens skuffe, står mål med den epidemiske udfordring på det givne tidspunkt i forløbet af et smitteudbrud.
Det er her, Else Smith mener, at flere af de drastiske tiltag ikke afspejler den aktuelle smitterisiko. For der er sundhedsfagligt belæg for at lukke skoler, universiteter, arbejdspladser og alle andre steder, hvor der er konstateret smitte, påpeger hun eksempelvis. Det vil minimere spredningen. Det er også godt at råde folk til at minimere store forsamlinger inden døre.
»Det er i alles interesse«, siger hun.
Vi må også se på alle de afledte negative, også økonomiske konsekvenser, som det her får. Omkostningerne er megastore
Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen
Epidemien kommer
Alle epidemiologer ved ifølge Else Smith, at intet længere kan forhindre spredning af det nye virus i Danmark, derfor er myndighedernes strategiskifte fra inddæmning af smitte til afbødning af hastigheden for virusspredning også fornuftigt. Men midlerne skal stå mål med situationen, mener hun.
»Nu skaber vi store problemer for en række borgere, og vi skal huske på, hvorfor vi gør denne indsats mod corona. Det er for at beskytte dem, der ikke kan tåle infektionen, og for at være sikre på, at vi har et sundhedsvæsen, der kan fungere. Og sikre forhold, så de sundhedsansatte ikke også bryder sammen eller smittes. Derfor gør vi det. Vi kan ikke længere undgå, at mange danskere smittes, men vi kan påvirke omfanget over tid«, siger Else Smith.
Coronavirus har også fået et nyt epicenter. Det er ikke længere Asien, men Europa. Derfor vil vi nu se mange smittede danskere de kommende uger. Spørgsmålet er bare tempoet. Jo mere spredningen forhales, jo bedre tid får læger og sundhedsvæsenet til at hjælpe dem, der bliver mest syge.
De tiltag, der blev truffet onsdag, må betragtes som politiske beslutning. Der var og er intet reelt sundhedsfagligt belæg for at lukke hele landet ned
Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen
»Alle har set de to kurver fra sundhedsminister Magnus Heunicke. De viser egentlig det samme antal smittede, men tidsperioden, der fordeler dem, er forskellig. Der var ikke en kurve, der viste stop for smittespredningen. Vi får smittespredning, men vil da gerne forhale den mest muligt. Og det ville også ske med mange af tiltagene, der var taget (før Mette Frederiksen lukkede landet,red). Men vi kan ikke forhindre spredningen. Heller ikke med de nye tiltag i onsdags«, siger Else Smith.
Uvist om tiltag de udsatte
Ingen kan med sikkerhed sige, om den historiske nedlukning af Danmark og nu også landets grænser i særlig grad vil beskytte dem, der i særlig høj grad skal beskyttes – de ældre, de kronisk syge og de ansatte i sundhedsvæsenet.
»Vi så de drastiske politiske tiltag i Kina. Og vi har nu fået lovgivning, hvor man kan spørge, om det hører til i et liberalt demokrati. Det er godt nok krasse midler og kras lovgivning, sygdommens alvor taget i betragtning. Det er jo ikke ebola. Men så gør politikerne noget. Derfor er det politiske beslutninger«, siger Else Smith.
Men vil vores nedlukning og frivillige hjemmekarantæne netop ikke beskytte de udsatte, vores ældre, de syge?
»Det forudsætter jo, at smitten ikke er ude i samfundet og ikke vil komme det. Vi ser nu smitte i hele Europa. Virus er jo derude i massevis. Vi kan forsøge at afbøde, men ikke stoppe. Og vi skal da undgå big bang, så hospitalerne ikke ramler, men vi får jo nok de omkring 10 procent smittede, man forventer i denne bølge. Vi ville sikkert have fået nogle flere, hvis vi absolut intet gjorde, men vi må også se på alle de afledte negative, også økonomiske konsekvenser, som det her får. Omkostningerne er megastore«.
Det ville undre Else Smith, hvis indstillingen om at lukke Danmark skulle være kommet fra Sundhedsstyrelsen og de sundhedsfaglige myndigheder alene ud fra en risikovurdering.
Hvert andet-tredje år oplever Danmark en sæsoninfluenza, hvor op mod 1.500 mennesker dør.
»Det accepterer vi uden stort ståhej og nedlukninger, men det er jo netop de samme persongrupper, som nu er i risiko for smitte og alvorlig sygdom samt død – de ældre, de svækkede, de kronisk syge. De tiltag, vi tager nu, ville hvert andet-tredje år måske også beskytte mange af de 1.500 borgere. Men det gør vi ikke«, siger Else Smith.
Det er eksempelvis også frivilligt, om borgere i risikogrupper og sundhedspersoner lader sig vaccinere, forklarer hun. For influenza er jo bare noget, man risikerer. Også selvom mange svækkede hvert år dør.
