Når Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, »glæder sig, som var det juleaften« til at træde ind igennem skydedørene ved vaccinationscentret i Bella Center i København fredag morgen og få sit første immuniserende stik i skulderen, er det ikke, fordi han selv er bange for en covid-19-infektion.
»Mit helbred er rigtig godt, jeg har aldrig en sygedag, så personligt er jeg ikke bekymret. Men jeg vil meget gerne bidrage til, at jeg ikke bringer smitten videre til andre«, siger han.
Vacciner mod covid-19 tjener nemlig to formål: dels at beskytte den enkelte mod infektion, dels at sænke smittespredningen, så borgere i risiko, som ikke tåler vaccinerne eller ej immuniseres ordentligt af vaccinerne, også beskyttes.
»Personligt har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg skulle vaccineres, når det var min tur. Ikke blot for min egen skyld, men også for andres, så vi bevarer epidemikontrol. Og det sidste er vigtigst for mig i mit eget personlige valg«, siger Søren Brostrøm.
Pointen kommer, samtidig med at de 16-19-årige i disse dage får et brev i e-Boks med invitation til det statslige massevaccinationsprogram. Personligt underskrevet af Søren Brostrøm. For vacciner er noget, vi både giver til os selv, så vi ikke selv bliver syge, og noget, vi giver til hinanden.
»Formålet med vaccination er todelt: Vi ville i Sundhedsstyrelsen aldrig anbefale en vaccine til alle på 16 år og derover, hvis ikke den forebygger sygdom for den vaccinerede, det individuelle sigte, men hvor der også altid er et befolkningssigte. Det er et tilbud, den unge bør tage imod for egen skyld, men også for andres skyld«, siger Søren Brostrøm.
Hvor den individuelle fordel ved vaccination er klart størst blandt de ældste og borgere i særlig risiko, fylder solidaritet og hensyn til sine medmennesker mere hos de unge og unge voksne, medgiver Søren Brostrøm, men vi er alle filtret sammen i »den alvorligste pandemi i 100 år.«
»Der ligger en meget stor grad af solidaritet i coronavaccination ligesom i de øvrige vaccinationsprogrammer. Unge og raske bør tænke på egen beskyttelse, men også lade sig vaccinere for at beskytte bedsteforældre«, siger Søren Brostrøm.
Bedsteforældre, sårbare og folk i særlig risiko er jo vaccineret. Hvorfor ikke stoppe vaccination ved 50 år og vente til efteråret og se, hvad der sker, frem for nu at vaccinere teenagere og unge voksne?
»Fordi vaccinerne ikke er 100 procent effektive. Fordi tilslutningen ikke er 100 procent. Den er høj, men der er ældre og sårbare ubeskyttede og uvaccinerede. Og immuniteten vil aftage. Vacciner virker heller ikke så godt i alle, for eksempel kræftpatienter og folk med en immunsygdom. De har brug for den indirekte beskyttelse, som de unge og de raske er med til at sikre dem. Den 16-årige bør derfor med god grund lade sig vaccinere for at beskytte bedsteforældregenerationen«, siger Søren Brostrøm.
At folk bliver alvorligt syge er vel ikke et problem. Smittespredning bliver vel først et problem, hvis hospitalernes kapacitet presses, og den risiko er jo nærmest væk?
»Andre lande tæt på os, som er nået længere i vaccineudrulningen end os, er ramt af tredje smittebølge, som vi har undgået. Se på Sverige, deres hospitaler er pressede. Vacciner, også til de unge, er med til at sikre, at vi ikke får en ny sygdomsbølge på hospitalerne, for vi har stadig ikke bred immunitet i befolkningen. Og pandemien raser globalt, og nye mutationer opstår, som vaccinerne måske virker mindre godt på. Derfor bør vi bevare epidemikontrol ved hjælp af høj immunitet fra vacciner. Og det bidrager vacciner i alle aldersgrupper til, så vi kan ikke se bort fra de unge«, siger Søren Brostrøm.
Ingen var immune
Ifølge Søren Brostrøm er det ikke nok, at hospitalerne slipper for store sygdomsbølger. Når mange fortsat kan smittes med coronavirus, kan det presse både arbejdspladser og vigtige samfundsinstitutioner, hvis mange ligger syge med en positiv covid-19-test. Derfor skal epidemien ifølge Brostrøm tøjles, så vi igen kan leve så normalt som muligt med virus blandt os.
»Da virus ramte verden, var der ikke immunitet overhovedet i et eneste menneske. I modsætning til alle andre sygdomme, vi kender, hvor der er en eller anden form for immunitet, eksempelvis ved sæsoninfluenza. Og mange er fortsat modtagelige«, siger Søren Brostrøm.
»Det er en alvorlig pandemi, og har vi ikke kontrol med den, giver det en fuldstændig uacceptabel sygdomsbyrde. Flokimmunitet, hvor alle skal smittes, er ikke en strategi. Derfor er vi som nation nødt til at have en meget, meget stærk immunitet i alle dele af befolkningen induceret gennem vacciner, så vi bevarer epidemikontrollen«, siger han.
Sundhedsstyrelsen udpegede sidste år tre grunde til, at alle fra 16 år og op bør lade sig vaccinere uanset personlig risiko ved infektion: Vaccinerne minimerer død og alvorlig sygdom. Minimerer smittespredning. Og sikrer samfundskritiske nøglefunktioner.
»Det er rigtigt, at unge mellem 16 og 19 år, som vi nu inviterer til vaccination, og de unge voksne ikke selv er i særlig stor risiko for at blive alvorligt syge. Men ingen aldersgrupper går fri for alvorlige sygdomsforløb. Eksempelvis er der hos børn beskrevet det sjældne, men rigtig alvorlige syndrom MIS-C, en betændelsesreaktion i store dele af kroppen. Unge kan også få alvorlige forløb, gener og langvarige senfølger. Men jeg er enig i, at det generelt ikke giver alvorlig sygdom hos unge. Det er det først fra omkring 50 år og op. Og jo ældre, jo mere alvorlig, men det er heller ingen ligegyldig sygdom for de unge«, siger Søren Brostrøm.
Omkring 4 af 1.000 16-19-årige med en positiv coronatest bliver indlagt, mens det er 25 af 1.000 af de 45-49-årige og 389 af 1.000 over 85 år, anslår Statens Serum Institut.
Intet nybrud
Eksperter har i Politiken påpeget, at vacciner normalt anbefales i et massevaccinationsprogram primært ud fra et individperspektiv. Hvor vaccinen skal beskytte den enkelte. Ikke bedsteforældre eller andre, som det primært er tilfældet for coronavaccinerne til unge. Men det afviser Brostrøm kategorisk.
»Jeg er fuldstændig uenig i præmissen. Mange forældre lader deres sunde, raske børn vaccinere mod mæslinger eksempelvis, selv om lige præcis deres barn godt kan tåle sygdommen, men hvor deres vaccination bidrager til en solidarisk immunitet for de børn, der ikke tåler vaccinen, eller hvor vaccinen ikke virker«, siger han.
Kvinder anbefales eksempelvis ifølge Søren Brostrøm også vaccine mod røde hunde for deres kommende barns skyld, ikke egen skyld. Gravide anbefales vaccine mod kighoste for at beskytte det nyfødte barn, ikke dem selv. Og hpv-vaccine til drenge er ifølge direktøren i høj grad indført for også at forebygge livmoderhalskræft hos uvaccinerede piger senere i livet.
»Ja, vi forebygger også hpv-relaterede kræfttilfælde i få drenges kønsorganer, når de får hpv-vaccinerne, men det største forebyggelsespotentiale ved at vaccinere drengene er, at vi beskytter de uvaccinerede piger mod at få livmoderhalskræft senere i livet. Så Sundhedsstyrelsen anbefaler altså mange vacciner, hvor andre nyder gavn af den enkeltes vaccination«, siger Brostrøm.
Det er derfor, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge og unge voksne lader sig coronavaccinere, så nogle ganske, ganske få unge selv undgår alvorlig covid-19-infektion. Til nu har 209 af de 42.855 konstaterede smittede mellem 10 og 19 år været indlagt, langt de fleste uden kendt sygdom i forvejen. Men primært bør unge ifølge Søren Brostrøm lade sig vaccinere for andres skyld. Og samfundets.
»Vi har aldrig været i tvivl om, at vi ville anbefale vacciner til alle fra 16 år og op. Aldrig. Det står vi fast på. Vi har solid dokumentation for effekt og sikkerhed. Også undersøgt på unge. For vi står midt i en pandemi og har brug for den epidemikontrol, som vaccinerne giver. Det er også derfor, vi nu laver et strategiskift, når alle over 50 år snart har fået deres første stik, og begynder med de 16-19-årige samtidig med de 45-49-årige. For der er meget smitte blandt de unge mellem 15 og 25 år, ikke fordi de driver epidemien – det er stigmatiserende at se det sådan – men fordi de har mange sociale kontakter, så vi håber meget, at de vil lade sig vaccinere«, siger Søren Brostrøm.
Men smittespredning er jo intet problem, så længe de ældre og sårbare er vaccinerede, som de nu er?
»Du kan ikke sige det så sort-hvidt. Vi har ikke 100 procent effektiv beskyttelse fra vacciner. Vi har ikke fuld tilslutning. Vi kender ikke længden på immunitet. Så vi har brug for hurtig at opbygge immunitet i befolkningen. Det giver vaccinerne«, siger Søren Brostrøm.
USA har netop godkendt Pfizers coronavaccine til børn mellem 12-15. I næste måneder afgør den europæiske lægemiddelmyndighed om vaccinen også skal godkendes til børn. Søren Brostrøm vil ikke udelukke, at børn også vil kunne få vaccinetilbuddet, hvis det bliver »nødvendigt«.
»Vi har et åbent sind, men der er en klar højere tærskel, før vi anbefaler vacciner, når vi taler børn«, siger han.
Unge vil som alle andre inden for få dage kunne at få vacciner fra Johnson&Johnson og AstraZeneca i den såkaldte tilvalgsordning. Vacciner Søren Brostrøm har fravalgt. Han medgiver, at særligt for unge i 30’erne giver beslutning om at droppe de to godkendte vacciner flere ugers længere udsigter til de immuniserende stik. Men hans holdning er helt klar.
»Vores anbefaling er, at alle fra 16 år og op bør tager de vacciner, der er i det generelle vaccineprogram«, siger han.
fortsæt med at læse
