En prøvet mands erfarne blik. En cykel næsten kunstnerisk parkeret på trappetrin. Og et barns læderbestøvlede fod trygt hvilende mellem voksenfødder med støvler magen til den lilles.
Med sit polaroidkamera indfangede Mike Brodie småt og stort i hverdagen, da han som helt ung rejste rundt i USA. Uden at have indløst billet til togturene. Brodie levede som ’train hopper’ i en årrække. En forlægger faldt for hans billeder og udgav i 2013 en samling af de nyeste i bogen ’Mike Brodie: A Period of Juvenile Prosperity’, der skabte stor opmærksomhed.
Nu er også Brodies ældste polaroidbilleder udkommet på tryk. Billederne i ’Tones of Dirt and Bones’ minder ham om første gang, han rejste hjemmefra:
»Jeg var 20 år og var blevet meget interesseret i polaroidbilleder. De var perfekte til at se ting, som jeg så dem. Jeg ledte efter en undskyldning for at forlade min hjemby Pensacola i Florida for at udforske landet. Så jeg begyndte at samle på billeder og at rejse på må og få for at tage dem. Jeg tog derhen, hvor kameraet tog mig«, skriver Brodie til Politiken i et mailinterview nu, hvor han er 30 år, og hvor filmene til hans første polaroidkamera for længst er gået ud af produktion.
