Hans billeder er så gode, at de »næsten er visuelt perfekte«.
Det er de ord, juryen bruger til at beskrive Mads Nissens blik og evner med et kamera. Og derfor vinder fotografen, der har været ansat på Politiken siden 2014, en af de helt store priser i Pressefotografforbundets konkurrence i år.
Prisen ’Årets Pressefotograf’ gives for en kollektion bestående af fem billeder – og Mads Nissens øjeblikke er fanget så forskellige steder som et voldeligt narkokvarter i Colombia, en sultende landsby i Sydsudan og foran en tv-skærm i København, hvor Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen står og holder vejret en sen kommunalvalgsnat.
Både kvaliteten og bredden i billederne vidner om en fotograf, der »kan begå sig på de bonede gulve. Men også ude i det mest rå af det rå - og som formår at finde poesien der også«, som juryen udtrykker det.
Mads Nissens fotografier »betager« og »gør os klogere«, skriver juryen. Som også hæfter sig ved, at det fotografiske arbejde er foregået steder, hvor det har været alt andet end let at få adgang.
Se de fem billeder i Mads Nissens vinderserie her:
Grønne marker. Hvide streger. Røde spor. Jon Eider på 19 år viser den pistol, han bruger til røverier, lejemord og til at forsvare sig selv og sin bande med. Han og vennerne Joan til venstre og Brian til højre bor i et af Colombias mest voldelige kvarterer: Potrero Grande i Cali. På et tidspunkt begik Brian et lejemord næsten hver uge for at betale for sit stofmisbrug, men lige nu prøver han at komme væk både fra det og bandemiljøet. Når Jon bliver spurgt til sine fremtidsplaner, svarer han roligt og fattet: »Hvis ikke jeg er i fængsel, er jeg helt sikkert i en kiste. Skudt. Død«. USA’s og Europas enorme appetit på kokain og cannabis har resulteret i en historisk stor produktion i de sydamerikanske andeslande. Til trods for fredsaftalen i 2016 med FARC-guerillaen har Colombia aldrig produceret mere kokain end lige nu. Store landområder, hvor coca- og cannabisplanterne gror, er reelt uden for regeringens kontrol, og de millioner af smuglerdollars og den lette adgang til hårde stoffer skaber vold, afhængighed og stor ustabilitet i regionen. Foto: Mads Nissen
Fort Europa fryser til. I forladte lagerhaller på Beograds togstation bor flere hundrede afghanske asylansøgere, der i giftig røg og frost ned til minus 15 grader blot venter på den næste chance til at krydse det stærkt bevogtede grænsehegn ind til EU-landet Ungarn. Mange af dem har boet her i månedsvis. Azrat Ali, 13, og Irfanullah, 12, er nogle af de yngste beboere på togstationen og har begge boet i de tilsodede haller i månedsvis. For at holde frosten på afstand tænder de bål i hallerne af gamle jernbanesveller, men da de er gennemvædet af kemikalier, udskiller de en tung, sort, giftig røg, der hurtigt forårsager åndedrætsbesvær. Foto: Mads Nissen
Pout Gew Dor ligger på en briks. Så afkræftet, at han ikke formår at rejse sig og stille sig i køen til den længe ventede nødhjælp, der omsider er kommet til hans landsby. Det anslås, at i alt fem millioner mennesker, svarende til over 40 procent af befolkningen i Sydsudan, har et akut behov for mad. Historien om landsbyen Ngueny er meget simpel. Den handler om at klare sig. Om at komme fra morgen til aften, fra i dag til i morgen. Livets mening er at beholde det og så se, hvad der sker. Det er det, krig og sult gør ved mennesker, og sådan er det lige nu i Sydsudan, landet der kun er seks år gammelt, men allerede er ved at slå sig selv ihjel. Sydsudan oplever lige nu verdens tredjestørste flygtningekrise efter Syrien og Afghanistan. Mere end fire millioner mennesker er blevet tvunget væk fra deres hjem på grund af en etnisk borgerkrig mellem Dinka- og Nuer-stammerne. Foto: Mads Nissen
Kommunalvalgsgyser. Mette Frederiksen og S-topledelsen på valgnatten: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, omgivet af den absolutte inderkreds følger resultaterne tæt, som de triller ind på skærmene under valgnatten. Det er Mette Frederiksens første valg som formand, og efter en intens valgkamp med besøg i samtlige af landets 98 kommuner er tiden kommet til at se, om anstrengelserne har båret frugt. Partiet blev kommunalvalgets store vinder og fik med knap en tredjedel af danskernes stemmer det bedste valg i mange år. I horisonten kan Mette Frederiksen og holdet her skimte folketingsvalget. Foto: Mads Nissen
Cannabis så langt øjet rækker. I bjergene omkring byen Corinto dyrkes både cannabis og kokablade i stor stil. For at få cannabisplanterne til at producere hurtigere og kraftigere skunk tænder bønderne elektrisk lys over markerne i plantens første to måneder. Når mørket sænker sig, ser man for alvor, hvor omfattende produktionen er. Stort set samtlige hvide lys – i forgrunden og helt bagerst i horisonten – er cannabislamper. De ældre cannabisplanter og de tusindvis af kokamarker gemmer sig stadig i mørket. Foto: Mads Nissen
Det er tredje gang, Mads Nissen kåres til Årets Pressefotograf. Og internationalt er han heller ikke uvant med priser i tunge kategorier. Den største af dem hentede han i 2015, da han vandt hovedprisen i verdens mest prestigefulde fotokonkurrence World Press Photo med sit billede af et ungt, elskende, homoseksuelt par i Sankt Petersborg.
Ud over prisen som Årets Pressefotograf vandt Mads Nissen i dag også førsteprisen i kategorien ’Årets Reportage Udland’ for 8 billeder fra Sydsudan. De er fra en reportage, som kan opleves i sin fulde længde her.
Mads Nissen er 38 år og oprindeligt fra Hobro. Han har læst spansk og arbejdet
Foto: Rune Pedersen
som frivillig i Venezuela, før han i 2003 gik i gang med fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Derefter flyttede han til Shanghai, hvorfra han dækkede Asien, inden han tog tilbage til Danmark og blev fotograf på Berlingske Tidende og siden Politiken.
Mads ved altid præcis, hvad han vil med sit fotografi
Thomas Borberg, fotochef på Politiken
»Han er bygget af noget helt særligt«, siger Politikens fotochef Thomas Borberg om Årets Pressefotograf. »Mads ved altid præcis, hvad han vil med sit fotografi. Altså, hvad han vil vise os. Og hvad han skal gribe efter nede i sin fototaske for at opnå det. Også i overført betydning: han har utrolig mange formsprog, udtryk og kompetencer. Han er en fotograf, der reflekterer meget over det, han laver. Og så er han grund-ordentlig«.
»Derfor får han adgang nogle steder, som andre ikke gør. Fordi han ikke bare er god til at åbne døre, men også forstår at lukke dem pænt igen«.
»Han får ting til at ske. Og så er han en ekstraordinært dygtig historiefortæller, der hele tiden kommer med idéer, som jeg ikke kan sige nej til«.
Årets Pressefoto har været afholdt hvert år siden 1974. I år sendte 168 fotografer tilsammen 2.041 fotos og 49 tv/webproduktioner ind til konkurrencen.
I 1974 blev der indsendt 360 billeder.