Edyta Kristensen er social- og sundhedsassistent på Sølund Plejecenter i København. Hun er 39 år og har været i faget næsten halvdelen af sit liv.
»Mit fag handler om medmenneskelighed og situationsfornemmelse. Nærvær, tryghed og forståelse for grænsen mellem at være til stede og observere. Men jeg kan mærke, at der begynder at ske noget. De seneste fem år har været hårdere, fordi vi har færre hænder i forhold til mængden af opgaver. Samtidig oplever jeg, at de ældre bliver dårligere og behovet for omsorg stiger.
Jeg elsker mit job. Jeg tjener 14.756 kroner om måneden efter skat. Om natten gør jeg rent i en børnehave for at få det til at løbe rundt.
På min arbejdsplads kan jeg øjeblikkeligt se resultatet af mit arbejde. Både på godt og ondt. Så snart der er to af de fastansatte, som mangler, kan vi mærke det på de ældre. Der spreder sig en uro over etagen.
Jeg elsker mit job, men arbejdsbyrden er stor. Jeg føler ikke, at mit arbejde bliver anerkendt som en vigtig indsats i samfundet. Det afspejles også i min lønseddel.
Jeg elsker mit job, men jeg er bange for, at jeg på sigt skal lede efter en anden branche«.
»Du er der næsten!« Edyta er gået i forvejen for at lokke Kaj til selv at trille ind på sit værelse.
