0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

SCANBOX

Dansk kriminalhistorie på film: Ny international thriller handler om hypnosemordene på Nørrebrogade

Filmen 'Skytsenglen' fortæller om dengang i København, hvor nazisympatisøren Palle Hardrup blev hypnotiseret til at begå et bankrøveri, der endte i dobbeltmord. Filmen tilter billedet af efterkrigstidens Danmark og viser, at folkeforførelse og hjernevask ikke forsvandt med Hitlers nederlag.

FOR ABONNENTER

Det er et stykke dansk kriminalhistorie så spektakulært, så udansk, at blot en oplæsning fra sagsakterne ville kunne fastholde et publikum. Men den finske instruktør og forfatter Arto Halonen har valgt at dramatisere Hypnosemordene i efterkrigstidens København som en thriller i både bogform og filmatisering. Og heldigvis lykkes det ham at skabe spænding uden at ofre den større fortælling om okkultismens møde med en velfærdsstat, der forsøgte at lægge nazismens mørke bag sig.

De virkelige hændelser begynder 29. marts i 1951 på Nørrebrogade i København, hvor den 28-årige Palle Hardrup trådte ind i Landmandsbanken for at røve den, men endte med at skyde og dræbe to bankfolk. Han flygtede på cykel til Griffenfeldsgade, hvor han gemte sig i en opgang, men blev hurtigt fundet og anholdt af politiet, inden han tilstod og sagde, at han havde været alene om forbrydelsen.

Men der var noget sært ved ham, og da ejeren af flugtcyklen blev kendt som Bjørn Schouw Nielsen, stod det snart klart for efterforskeren Roland Olsen, at der var noget i deres forhold, som gjorde sagen meget mørkere end først antaget.

Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen havde begge været aktive nazisympatisører under krigen og havde afsonet fængselsstraffe for landsforræderi. De mødte hinanden i Horsens Tugthus, hvor de som cellekammerater var begyndt at interessere sig for spiritualitet, orientalsk mystik, yoga og hypnose.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce